»Kraftig blæst og sne vanskeliggør landingen«

5.00 Jeg bliver vækket af børnene. Tidsforskellen er fire timer, og de er stadig på »dansk tid«. De bliver passet af deres far, så jeg kan sove videre, til jeg skal på arbejde.

7.00 Jeg står op og gør mig klar til at gå på arbejde. Det er min første vagt heroppe. Til morgenkonferencen kl. 8 er alle hospitalets ca. 40 ansatte med. Vi er to læger. Min kollega er også vikar for distriktslæge og almenmediciner, lige som mig. Alle faggrupper er repræsenteret, lige fra hjemmeplejen til laboratoriet. Det er meget tværfagligt, med nyt fra hjemmeplejen, nyt fra psykiatrigruppen osv.

8.30 Kaffepause - også for hele personalet. Der synges julesange hver morgen, på grønlandsk og dansk. Her er stærke traditioner. Derefter stuegang. Der er kun to indlagte - intet specielt. Jeg får at vide, at jeg har »fødevagten«. Selv om man holdt op med at have fødsler her for et halvt år siden, har vi fået en kvinde ind i uge 36 med veer. Hende ser jeg til. Barnet ligger i underkropsstilling, så hun skal evakueres til Nuuk. Jeg ringer og aftaler transport, som bliver noget besværet. Kraftig blæst og sne vanskeliggør landingen.

10.00 Ambulatorium. Det fungerer som en dansk praksis, hvor folk kommer ind med alt, fra underlivsbetændelse og skuldersmerter til forhøjet blodtryk. Det meste foregår med tolk, så det tager lidt længere tid, og det er anderledes, fordi man ikke har så direkte kontakt med patienterne.

11.00 En pige på ca. 20 år med syfilis i 2. stadie. Hun har haft symptomer i seks uger. De er alle lige efter lærebogen: hudforandringer med røde, ærtestore papler samt hårtab og udtalt lymfeglandelsvulst på halsen og i lysken. Hun har tabt 8 kg og har en positiv blodprøve. Jeg starter behandling med penicillin. Hun er den 13. patient med syfilis i år, så der er nærmest en epidemi her i byen. Hun indlægges pga. vægttabet, fordi hun har svært ved at spise grundet de forstørrede kirtler.

11.50 Jeg konfererer med en social- og sundhedsassistent, som udelukkende arbejder med kønssygdomme. Hun informerer og opsporer de kontakter, som hver enkelt patient har haft. Det har hun ret travlt med.

12.00 Frokost. Jeg bor med familien 30 m herfra, så jeg løber hjem og spiser og når at give babyen grød.

13.00 Der er igen ambulatorium. Her er ca. fire patienter i timen. Der indlægges yderligere tre: En ung mand med hæmoptyse til observation for tb, en ældre mand med åndenød og tegn på hjertesvigt. Vi kan tage røntgen af thorax, men man skal selv se på billedet. Det kan ses i Nuuk til beskrivelse, men kun, hvis det er akut. Den tredje, som vi indlægger, er en ældre mand med funktionstab og urinvejsinfektion. Han viser sig desuden at have stærkt forhøjede hvide blodlegemer, som kan skyldes orm.

15.00 Arbejdsdagen er slut. Der er øvelse til Luciaoptog for alle de ansattes børn, og min søn er med sammen med alle de grønlandske børn.

16.30 Aftenstuegang. Jeg ser blodprøver og tilser dem, der er indlagt i dag.

18.00 Hjem og spise aftensmad med familien. Hellefisk nede fra »Brættet«, som er navnet på det sted, hvor al den lokale fangst bliver bragt ind. Vi tilbereder den i ovn med rodfrugter. Bagefter puttes børnene - den ældste bliver lagt i seng 19.30.

20.00 Vi ser tv. Her er masser af danske kanaler. Min kæreste løber en tur i mørket, for han har været hjemme hele dagen. Det er ikke særlig koldt - minus to grader, hvilket er varmere end hjemme i Danmark.

21.30 Her er sengetid tidligt, så vi tørner ind. Jeg har vagt resten af natten, og man ved jo aldrig, hvad natten bringer.