Krav om store effektiviseringer på nye sygehuse

Man siger godt nok, at der er skåret ind til benet på stort set alle hospitaler. Det er sket i takt med, at flere og flere patienter behandles, samtidig med skærpede krav til at budgetterne overholdes. Samtidig har regeringen de sidste mange år krævet, at sygehusene skal effektivisere 2 pct. om året.

Men nu skal der ekstra knald på opfindsomheden, for det står højt og tydeligt i flere af de aftaler, der er indgået om nye sygehuse, at investeringerne skal give effektiviseringsgevinster. Når man bygger nyt, skal man bygge smart, er tanken. Sådan er meldingen fra det rådgivende ekspertudvalg, der udstikker faglige og økonomiske krav til sygehusbyggerierne. Hvor stor en effektivisering, der skal være, varierer fra projekt til projekt, men de fleste ligger på 4-8 pct.

Det rådgivende udvalg har udstukket retningslinjer for, hvor der kan og skal effektiviseres (se boks).

Et hovedkrav er, at alle rum skal benyttes mere effektivt. For eksempel skal et operationsleje ikke bare bruges fra 8 til 14 eller 15, men fra 8 til 20 eller måske 22. Det samme gælder diagnostisk udstyr - scannerne skal ikke stå ubrugte hen hver aften fra kl. 16 og i weekender. Antallet af senge skal beskæres med 20 pct. Telemedicin, dagkirurgi mv. vil nedbringe behovet for indlæggelser, ligesom de nye akutmodtagelser forventes at blive så effektive, at mange indlæggelser vil kunne undgås.

Mere end 8 pct.

I det nordlige Aarhus på planlægningskontoret for DNU - Det Nye Universitetshospital - har manden i spidsen for det hele, projektchef Frank Skriver Mikkelsen, for længst taget tænkehatten på for at klare den udfordring.

Aktiviteten skal i vejret for at holde kravet. Det er løsningen.

»Som akuthospital vil det nye sygehuse selvfølgelig være vågent 24/7. På det elektive område vil det afgjort være mere åbent end i dag, om end ikke ligefrem 24/7«, lyder vurderingen fra Frank Skriver Mikkelsen.

Han fortsætter:

»Det rådgivende udvalg har angivet, at operationsstuerne skal være i gang 245 dage om året til planlagte operationer. Det samme gælder diagnostiske afdelinger og røntgenafdeling. Det er udmeldinger, vi holder os til«.

Men i DNU Skejbys tilfælde skal der yderligere effektivisering til.

»Kravet er, at vi skal være 8 pct. mere effektive, når de nye bygninger er taget i brug - om vi så vil tage flere patienter til de samme penge eller samme patienter til færre penge, må vi finde ud af. Hertil kommer et krav om 20 pct. bedre rumudnyttelse. Det er der ikke retningslinjer for, hvordan vi finder«.

Personalet skal arbejde mere skævt

Sikkert er det, at personalet skal arbejde mere og på mere skæve tidspunkter:

»Der er brug for længere åbningstider. Vi vil sige minimum syv timer alle hverdage. Vi kan dog af hensyn til børnefamilier ikke forlange det samme i ferieperioder. Men vi vil kræve, at det forsømte fra ferieperioden skal indhentes. Kombinationen af, at vi skal effektivisere rumudnyttelsen med 20 pct. og imødekomme ferieønsker, betyder, at det skal hentes ind på andre tider. Derfor skal der i operationsområdet, på røntgenafdelingen og i ambulatorier være åbent mere end syv timer om dagen«.

Forventningen er, at visse operationsstuer vil blive holdt åbne for toholdsdrift. Det kan altså blive aktuelt med både skæv og udvidet arbejdstid for personalet.

»Hvordan end det bliver, så er budskabet allerede nu: Sådan bliver det. Vi har et par år til forhandle det på plads, så det er klar i 2016. Der er aftaler, der skal indgås. Og vi siger allerede nu, at man skal være opmærksom på det«.

Også ambulatorier og billeddiagnostiske afdelinger vil sandsynligvis skulle holde for, oplyser Frank Skriver Mikkelsen.

»Vi har set rundt og konstateret, at det alle vegne er svært at effektivisere yderligere. Men der er nogle områder, hvor det nok er mindre svært end andre. Blandt andet på ambulatorieområdet og i forhold til nogle af de billeddiagnostiske funktioner kan vi få en bedre rumudnyttelse end i dag. Vi er i samspil med afdelingerne gået i gang med en effektiviseringsproces«.

Krav til De nye sygehuse

Driftseffektivisering. Når sygehusene er taget i brug, skal de være 4-8 pct. mere effektive end i dag. Det endelige krav bliver fastlagt i forbindelse med, at ekspertudvalget giver sit endelige tilsagn til byggeriet. (Slagelse Sygehus' nye akutafdeling har slet ikke et effektiviseringskrav. Det skyldes ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse projektets størrelse).

Ekspertpanelet om fremtidigt behov:

Forventet stigning i antallet af ambulante behandlinger fra 2007 til 2020: 50 pct.

Forventet reduktion i antallet af senge i samme periode: 20 pct.

Rumeffektivisering:

Der skal være en kapacitetsudnyttelse af behandlingsarealer på omkring 245 dage a 7 timer. Det er omkring 30 pct. større kapacitetsudnyttelse end i dag.

Belægningsprocenter:

Afdelinger med mange akutte patienter skal have en belægningsprocent på ca. 85.

Mere effektiv opgaveløsning og resurseudnyttelse via:

- forbedret logistik

- ny teknologi

- nye arbejdsgange

- høj standard

Overlæge: Vi kan effektivisere

Man kan forlænge arbejds- og åbningstiden. Men skal det batte på længere sigt, må man se mere fundamentalt på afdelingens aktiviteter og spørge, om det er de rigtige patienter, der prioriteres. Det mener ledende overlæge Edith Nielsen, Neuroradiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Det første først. Edith Nielsen er med på - igen - at lave om på arbejds- og åbningstider.

»Vi er en lille afdeling med egen ledelse, og vi har haft meget fokus på at lave hurtige og effektive patientforløb - vi foretager elektive MR-skanninger til kl. 22 og arbejder mange weekender. Men vi kan godt se på arbejdsgange igen, eventuelt med noget konsulenthjælp ude fra. Så vi igen kan overveje, om vi skal møde tidligere, om vi skal arbejde længere, og om vi har det rette personale. Det giver altid mening at gøre. Der kan være meget at hente her. Men på det billeddiagnostiske område ikke nok. På trods af at vi har udvidet, kan vi ikke efterkomme efterspørgslen - vi rammer et kapacitetsloft og vi har patienter, der må vente op til 30 uger«.

Derfor må man ind i nogle mere fundamentale overvejelser, hvis der skal foretages yderligere effektiviseringer, mener Edith Nielsen:

»Vi må spørge, om det er nødvendigt at undersøge alle de patienter, som vi gør i dag? Problemet er, at efterspørgslen synes umættelig. Uanset hvad vi gør, så kommer der en ny efterspørgsel«, siger hun og peger på flere eksempler.

Region Midtjylland har samlet apopleksien på to matrikler. »Det betyder, at vi på klinikken tager de lette tilfælde i en dagklinik. Det kræver akut MR. Men dermed har vi ofte ti MR-skanninger oven i de vanlige akutte. Da centraliseringen er et besparelsesprojekt, har vi ikke fået hverken ekstra personale eller kapacitet til at gøre det. Det går ud over andre patienter. Pakkeforløbene i cancerudredningen har samme konsekvenser - det går ud over andre , som må vente længere«.

Edith Nielsen sætter spørgsmål ved, om det altid er de rigtige patienter, der prioriteres:

»I forlængelse af kræftpakker og protokoller er grænsen for, hvornår vi udreder, blevet lavere, og vi udfører flere kontroller i dag end tidligere. Spørgsmålet er, om vi får noget ud af de kontroller. Hvor er evidensen for, at vi skal gøre det. Det synes jeg, man skal undersøge. Jeg vil gerne vide, hvad det betyder for overlevelsen. Men jeg er også bekymret for, hvad det gør ved folks livskvalitet og oplevelse af raskhed. Er vi ved at sygeliggøre befolkningen?«

Edith Nielsen efterlyser en gennemgang af patienterne på billeddiagnostiske afdelinger - ligesom man flere steder gør på sengeafdelinger for at besvare det enkle spørgsmål: Er det de rigtige patienter, vi har i sengene?

»Hvis man stillede det spørgsmål i billeddiagnostikken - har vi de rigtige patienter i skannerne? Så ville der bestemt vise sig muligheder for at effektivisere der«.

Overlæge: Store omkostninger ved effektivisering

Ledende overlæge Stinne Kvist, Nyremedicinsk Afdeling på Skejby Sygehus, mener at ambulatorier får for lidt plads på DNU.

»Oprindeligt blev der lavet en fremskrivning af behovet for ambulante besøg. Men den beregning blev lagt væk, da man i to omgange skulle beskære projektet. Så vi kan ikke stå inde for grundlaget for den beregning, der ligger til grund for vores kapacitet. Lige præcis vores ambulatorium er blevet lidt større arealmæssigt, men slet ikke så stort, som vi mener, der vil være behov for - idet tanken jo er, at man skærer ned på sengeantallet, og at der i stedet skal være et øget antal ambulante besøg. Nu gør man det, at man skærer ned på begge dele! Vi får pladsproblemer«.

Kan I effektivisere? Hvad vil du gøre hvis der kommer en lodret ordre?

»Ja, så må vi køre i døgndrift og få patienter ind kl. 2 om natten!«

I dag har det nyremedicinske ambulatorium åbent til kl. 15 i dag. Kan I ikke udvide af åbningstiden til f.eks. kl. 18 eller 22?

»Det kommer jo an på personalet, om de kan få arbejde og fritid til at hænge sammen. Vi har i dag nogle funktioner, der har åbent til kl. 20, og det er et problem ikke mindst for de yngre læger, du kan ikke hente børn på det tidspunkt. Jeg ved godt, at der er masser af sygeplejersker og læger, der arbejder aften og nat. Men af hensyn til sammenhængen mellem arbejde og fritid bør der ikke være flere, der arbejder på skæve tidspunkter. Jeg kan jo også se det på personalet, det er ikke sådan, at folk skriger af iver for at tage en ledig vagt«.

Stinne Kvist peger på, at der er nogle forudsætninger, der skal være på plads, hvis funktionstiden skal udvides:

Der skal tilbydes forhøjede takster for at arbejde om aftenen. Der skal også være en patientbefordring klar - mange bliver kørt til ambulatoriet under en kørselsordning, påpeger hun. Endelig skal hjemmeplejen geares til eventuelt at modtage en patient, der har været på ambulatoriet om aftenen.

Danske Regioner har sagt, at den fastsatte tid for ambulatoriebesøg skal være 45 min. for medicinske patienter og 30 min. for kirurgiske. Det mener det rådgivende ekspertudvalg er højt sat - der er mulighed for bedre kapacitetsudnyttelse, mener udvalget. Stinne Kvist siger til det:

»Vi er gennem årene blevet pålagt effektivisering adskillige gange, så vi er nede på 20 min. pr. patient. Det er vi hverken stolte af eller tilfredse med. Ekspertudvalget skal huske, at vi også har opgaver med at undervise yngre læger, sygeplejestuderende og lægestuderende. Det er vanskeligt at nå inden for de 20 min. Derudover har vi været nødt til at afslutte de letteste patienter til egen læge, hvilket naturligvis medførere, at vi kun har de tidsmæssigt mest krævende patienter tilbage«.