Kravene til udenlandske læger skærpes

Efter de seneste ugers debat om udenlandske læger, efter heftigt politisk pres fra alle sider i folketingssalen og efter et møde mellem indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) og Sundhedsstyrelsens direktør Jesper Fisker, bliver kravene til udenlandske læger nu skærpet.

Sundhedsstyrelsen lancerer en ny handlingsplan, der bl.a. betyder, at læger fra tredjelande (lande uden for Norden og EU) fremover skal igennem en tredages test, før de får lov at arbejde på et dansk sygehus. Hvis de består testen, vil den være adgangsbillet til et klinisk basisforløb på 12 måneder.

»Tredjelandslæger skal fra nu af gennemgå det samme kliniske uddannelsesforløb som en dansk medicinsk kandidat fra et dansk universitet,« fortæller Birte Obel, som er kontorchef i Sundhedsstyrelsens afdeling for uddannelse og autorisation.

»Kritikken er bl.a. gået på, at de udenlandske læger ikke blev evalueret så godt som de danske. For at sikre dette indfører vi nu skærpet observation af hver enkelt tredjelandslæge. Derfor får de ansvarlige overlæger nu pligt til at evaluere pågældende læge mindst to gange inden for de første tre måneder af den kliniske basisuddannelse. Evalueringen skal sendes til Sundhedsstyrelsen, som skal have lov at bremse læger, der åbenlyst ikke er kvalificerede.«

Birte Obel fortæller, at den adgangsgivende tredages test skal udvikles på inspiration fra Sverige, hvor man i mange år har testet ansøgerne, før de fik lov at komme ud på afdelingerne.

»Vi må sikre os, at de har et vist basalt lægefagligt og sprogligt niveau. Det skal testen være med til at sikre. De ca. 10 pct. af de udenlandske læger, som i dag får en negativ bedømmelse af deres prøveansættelse, falder typisk fra pga. sproglige problemer.«

Sundhedsstyrelsen vil nu drøfte implementeringen af de nye ordninger med henholdsvis universiteterne, hvor tredages testen skal foregå, og med sygehusejerne, hvor de udenlandske læger skal i basisforløb.

»Vi vil sikre os, at tredjelandslægerne kommer på afdelinger med stor uddannelsesmæssig og pædagogisk kvalitet, hvor også de danske læger får deres kliniske basisuddannelse. Der er i forvejen et stort uddannelsespres på disse afdelinger, der har mange danske lægestuderende og basislæger i klinik. Derfor må vi nu drøfte med Danske Regioner, hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan fordele tredjelandslægerne,« fortæller kontorchef Birte Obel.

De nye initiativer gælder læger, som ikke har speciallægeuddannelse eller lang erhvervserfaring. Sundhedsstyrelsen vil fortsat have mulighed for at give merit til tredjelandslæger uddannet ved anerkendte universiteter og med betydelig praktisk erfaring.

I planen lægges desuden op til, at afdelinger, der ansætter udenlandske læger, skal foretage to evalueringer i de første tre måneder og sende resultaterne til styrelsen, som herefter vurderer, om lægen kan fortsætte i jobbet.

Overlægeforeningens formand Erik Kristensen hilser det velkommen, at Sundhedsstyrelsen skærper sin indsats på området, men der er fortsat et behov for at få konkretiseret, hvad afdelingerne skal gøre, understreger han

»Sundhedsstyrelsen bliver nødt til at præcisere, hvad det er for en slags evaluering afdelingerne skal udarbejde. Sundhedsstyrelsen bliver nødt til at løfte opgaven med godkendelse af udenlandske læger bedre, end den hidtil har gjort. Det kræver bl.a., at man fortæller afdelingerne, om lægerne skal evalueres efter det samme uddannelsesprogram som de danske læger, eller om der er andre kriterier, som skal lægges til grund - og i givet fald hvilke. Ellers risikerer man at efterlade afdelingerne i et tomrum, hvor de ikke ved, hvad de skal vurdere de udenlandske læger ud fra. Og det duer jo ikke, hvis lægerne evalueres vidt forskelligt fra afdeling til afdeling. Derfor må styrelsen løfte opgaven bedre end hidtil og udarbejde præcise retningslinjer,« siger Erik Kristensen.

FAKTA

Sundhedsstyrelsen vil indskærpe overfor sygehusene, at en midlertidig autorisation kun dokumenterer, at en tredjelandslæge har en uddannelse, der i al væsentlighed svarer til en dansk lægeuddannelse.

Nye krav til tredjelandslæger der søger midlertidig autorisation

For det første en tredages test med faglige og sproglige opgaver. For det andet 12-mdr.s klinisk basisuddannelse under skærpet observation. To »stopprøver« inden for de første tre mdr.

Efter positiv gennemførelse af basisforløbene gives varig autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som læge.

Tvivlsomme lægeskoler skal blacklistes

I England har man i flere år haft en liste over lægeskoler, man ikke kan anerkende, selvom de er opført i The Avicenna Directory for Medicine (tidl. WHO's liste). Den praksis vil Sundhedsstyrelsen nu søge at indføre her i Danmark. »Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at visse lægeskoler har et tvivlsomt ry. Ikke alle lægeskoler, der er opført på den nuværende liste, opfylder de kvalitetsmæssige krav, vi her i landet stiller til en lægeuddannelse. En ,sortliste` vil kunne bruges til at vurdere, om vi evt. skal afvise ansøgere fra lægeskoler på denne liste, eller om der evt. skal stilles særlige betingelser for udstedelse af midlertidig autorisation,« fortæller kontorchef Birte Obel, Sundhedsstyrelsen.