Kreativiteten flyder i årerne

Interviewet skulle egentlig dreje sig om, at lægen Lotte Clevin tegner. En læge, der udfolder sig kreativt, endda med en kendt far. Hun har tilmed illustreret medicinske lærebøger i over 20 år. Men som solen går ned bag Fælledparken, og lyset forsvinder i den store Østerbrolejlighed bliver det klart, at Lotte Clevin ikke er så let at styre og slet ikke interesserer sig for at filosofere over, hvorfor hun tegner, og hvad det kreative rum gør ved hende.

Hun følger indfald og ideer. Konstant bevæger hun sig ud af en tangent, henter en lærebog i værelset ved siden af, slår sig på panden, fordi hun ikke kan huske navnet på en amerikansk inspirationskilde, taler om et tværsektorielt projekt og undervejs kommer de op til overfladen: ideerne.

Hun vil genudgive nogle af sin fars »lær at tegne-bøger«, hun vil lave nogle tilsvarende for læger - »lær at tegne kroppen«, Ugeskriftet skal lave en serie om læger, der opfinder noget. For bare at nævne nogle få.

Kommer ideerne til dig hele tiden?

»Ja. Da jeg blev ansat på Gentofte som overlæge, var der en, som var lidt højere i hierarkiet end mig, som slet ikke kunne have det. Han syntes, jeg kastede så mange bolde op i luften, og han var bange for, at jeg ikke kunne gribe dem igen. Men det er heller ikke sikkert, at de alle sammen skal gribes. For det, at du genererer ideer, kan inspirere andre. Du skal selvfølgelig ikke bare kaste ideer op i luften. Nogle af dem skal også føre noget med sig. Så er kunsten at vælge. Jeg kan også køre ud ad en tangent og få nogle sindssyge ideer, og så trække i land igen. Men det kan så give andre ideer, kan du følge mig?«

»Folk ved ikke nok om deres krop«

Fællestrækket for alle de bolde, Lotte Clevin kaster op i luften er kommunikation eller læring. Som når hun udvikler en primitiv vaskebalje med et svinehjerte og huller til en kikkert, så læger over hele kloden kan øve sig i kikkertkirurgi på en livmoder selv uden en simulator til en formue.

»Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor nogen bruger en bør (livmoder) fra en ko. Den er jo kæmpe!« udbryder hun og begynder at forklare, hvilke organer der kan sammenlignes med en menneskelig livmoder.

På et tidspunkt tager hun min kuglepen.

»Nej, nu må jeg altså lige tegne det.«

Pennen er hendes makker. Sygeplejerskerne i ambulatoriet ved, at der skal ligge en blyant og papir til Lotte Clevin, hver dag.

»Ellers har jeg det ikke godt. Jeg skal forklare med en tegning for patienten, hvad der sker i kroppen - hvad operationen går ud på. Det gør jeg altid. Og ofte beder patienten om at få den lille skitsetegning med sig hjem - for selv at forklare det hele derhjemme.«

Kunne andre læger lære noget af den tankegang?

»Hvis en person ikke er tryg ved at tegne, så tegner man ikke for andre. Hvis det ikke ligner med det samme, så giver mange op.«

Hun ser ud i luften et øjeblik.

»Det kunne sagtens være en del af efteruddannelsen. Lær at tegne dit fag. Formidl dit speciale til patienten. Det kunne være sjovt.«

Lotte Clevin har tegnet alle dele af kroppen fra alle vinkler og som små tegneserier, siden hun blev færdig på medicinstudiet. Især én bestemt oplevelse har motiveret hende til altid at lave tegninger til patienterne. Hun var nyuddannet arbejdsløs læge og havde et hold kvinder på en daghøjskole. I bedste Jørgen Clevin-stil skulle de ned på gulvet og tegne omridsene af deres kroppe på store stykker papir. Og derefter selv fylde organer på.

»Det var rystende. Ingen vidste noget om, hvad der var i kroppen. Folk ved bare ikke nok om deres krop. De ved måske, at der er et spiserør, men at det går videre ned i mavesækken ... Man skal ikke tage for givet, at patienten, der har ondt i lænden, ved at nyrerne sidder deromme. Og at blærebetændelse kan gå i nyrerne. Det kan godt være der, hvor patienter og læger går fejl af hinanden.«

Hun begynder at tegne igen.

»Skal du lave en livmoder, så gør du sådan her. En lever ser sådan her ud.« Kuglepennen efterlader organerne i lyntempo, mens hun kommenterer med små lyde.«

Du minder altså om din far, nu.

»Han tegnede også altid for mig. Hvis ikke der var papir i nærheden, så tog han en wc-rulle eller noget andet. Alt hos os var gennemsyret af kreativitet.«

Man kunne ellers godt forestille sig, at du var blevet allergisk over for at tegne?

»Nej, tværtimod. Der findes ikke noget bedre, end når jeg sidder ved min computer, tager hovedtelefonerne på og hører en fed cd. Og så min tegneplade og tegneprogram. Jeg elsker det.«

Rød bog

Lotte Clevin har fået kreativiteten ind fra barnsben. Hendes far Jørgen Clevin tegnede ikke bare på børne-tv og i over 100 bøger for børn, men også for Lotte derhjemme. Efter Lotte Clevin blev uddannet læge, har hun illustreret 70 medicinske lærebøger og publikationer og gør det stadig. Hun begyndte med Procedurebogen til yngre læger med over 400 tegninger og har siden blandt andet illustreret: Basisbog i Medicin og Kirurgi. Lotte Clevin har også brugt sin kreativitet på at udvikle »træningskasser« til kikkertkirurgi. Vaskebaljer med svinehjerter, som en realistisk model for hysteroskopi.

Blå bog

Lotte Clevin er 52 år og overlæge på Gynækologisk Klinik Gentofte, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet. Har været speciallæge i gynækologi/obstetrik siden 1999. Hendes ansvars- og interesseområder ligger primært inden for gynækologisk endoskopi og specielt undervisningen inden for dette område. Hun bor i en lejlighed på Østerbro med sin mand Henrik og børnene Signe (16 år) og Emil (20 år).