Skip to main content

Kredsene igen til debat på lægemødet

Journalist Christian Andersen; ca@dadl.dk

1. nov. 2005
7 min.

Ugeskriftet har stukket fingeren i jorden - og lige ned i en lavastrøm - hos en række lægeforeningspolitikere for at finde ud af holdninger til lægekredsforeningernes rolle, et debatemne på det kommende lægemøde.

Uenigheden er udtalt. På den ene side står FAYL som - gerne snarest - ser effektivisering og rationalisering. På den anden side siger repræsentanter for lægekredsforeningerne, at selvfølgelig bliver man nødt til at indordne sig i forhold til en ny amts- eller regionsstruktur, men de store ændringer, det er der ikke behov for.

»Se lige, hvad vi får for pengene!«, siger Niels Højlyng, formand for Lægekredsforeningen for Roskilde Amt, og vender ressoursediskussionen lidt på hovedet.

Som eksempler på value for money nævner han de mange kurser, som lægekredsforeningen står for, hvor de yngre læger i øvrigt udgør 75 procent af deltagerne, bemærker Niels Højlyng og frygter færre kurser for alle tre søjler i fremtiden, hvis debatten på lægemødet falder ud til ugunst for lægekredsforeningerne.

Han mener, at der er et mylder af aktiviteter i lægekredsforeningerne, som måske ikke er så salgbare og synlige for politikerne i Domus Medica, og det er frodigheden i det lokale, frivillige arbejde, han bekymrer sig om, og som risikerer at tørre ind, hvis der kommer alvorlige anslag mod lægekredsforeningernes virksomhed.

»Som så meget andet bæres arbejdet i lægekredsforeningerne af ildsjæle - som kan slukkes, og det frygter jeg kan blive tilfældet«, siger Niels Højlyng, som funderer over, hvem der ellers ville stå for de mange kurser af den nuværende høje kvalitet og til den lave pris.

Ud over de mange bevidst »tværsøjlelige« efteruddannelseskurser i Lægekredsforeningen for Roskilde Amt, nævner Niels Højlyng blandt andet følgende opgaver, som foreningen varetager:

Arbejdet med at uddanne og indsluse læger fra andre kulturer ind i sundhedsvæsenet, seniorlægegrupper, kollegialt netværk for læger, møder om lægekultur- og kollegialitet, forbedring af arbejdsmiljøet på sygehusene og ikke mindst som sundhedspolitisk debat- og høringspart i forhold til amtsrådets politikere, embedsmænd og sygehusledelser.

Lægekredsforeningens mulighed og evne til at påvirke de lokale beslutningstagere har man i Roskilde længe arbejdet på at udbygge. Niels Højlyng nævner, at der kun er positive resultater ved at mødes jævnligt i et lægefagligt kontaktudvalg, som består af syv læger (3 x 2 søjlerepræsentanter + lægekredsforeningsformanden) på den ene side og seks politikere samt amtsborgmesteren og embedsmænd på den anden.

»Vi har også arrangeret et firedages-kursus for embedsmændene med to dages teori og to dages praktik. Teorien blev brugt på fx simple områder som vagtplanlægning, og vi kunne konstatere, at helt op på kontorchefniveau har de ikke indblik i de her ting. Praktikken bestod i, at embedsmændene skulle følge en læge som føl. Man kan undre sig over, at der ikke før er lavet noget lignende«, siger Niels Højlyng.

Han tilføjer, at der er lagt op til genvisit - lægerne skal ud i forvaltningen - og andre lægekredsforeninger har henvendt sig for at følge op på succesen.

Han mener godt, at lægekredsforeningerne med en oprustning på sekretariatssiden kan bistå med råd og vejledning i forbindelse med Ny Løn. Faktisk er der ikke det, som lægekredsforeningerne ikke kan, lokalt, pointerer han. Dog vil han i forbindelse med Ny Løn advare imod, at man sammenblander rollen som lønforhandler med funktionen som lokal sundhedspolitisk sparringspartner.

Som svar på kritikken fra FAYL af, at lægekredsforeningerne er for autonome, nævner han, at i hvert fald for Roskilde Amts vedkommende er der samarbejder med andre lægekredsforeninger om blandt andet uddannelse, og han afviser, at der skulle være berøringsangst over for ændringer.

Han har indset, at der i fremtiden vil blive færre lægekredsforeninger som følge af forslagene fra Strukturkommissionen, som inden årets udløb vil fremkomme med forslag til fremtidig inddeling af Danmark i amter eller regioner.

I lighed med lægekredsforeningsformændene i fx Sønderjyllands Amt og Viborg Amt, Klaus-Ulrik Christiansen og Henrik Hassing, er det dog ikke med glæde, at han imødeser udviklingen mod større politisk-administrative enheder.

For han og de andre lægekredsforeningsformænd frygter, at tabet af de mindre enheder vil gå ud over nærdemokratiet og evnen til at engagere kolleger i Lægeforeningen og søjlerne.

»Jeg er helt sikker på, at nogle lægekredsforeninger eller dele af dem vil bevare den lokale struktur, som vi har i dag, når der kommer regioner, og lægekredsforeningerne derfor vil blive større. Jeg kunne for eksempel godt forestille mig, at P.L.O. ville sige nej til en større struktur og lave underinddeling, fordi P.L.O. har den bedste sociale sammentømring blandt søjlerne«, mener Niels Højlyng.

Sammenhold og identitet

Klaus-Ulrik Christiansen mener, at identiteten som læge og samarbejdet med de andre søjler risikerer at blive tabere med store regioner.

»I forvejen er det svært med rekruttering af tillidsfolk. Det er Tordenskjolds soldater. Med større enheder vil vi blive mere fremmedgjorte og få endnu sværere ved at rekruttere. Internt for Lægeforeningen er det sundt med det lokale samarbejde læger imellem i forbindelse med kurser og sociale arrangementer. Her er endelig et sted, hvor søjlerne har et sted at mødes, så vi ikke skal ligge i skyttegravene og skyde på hinanden. Det lokale lægekredsforeningsarbejde er en måde at holde skyttegravskrigen nede. Derfor synes jeg ikke, at der skal laves noget om på strukturen. Hvis der kommer regioner, kunne jeg godt forestille mig, at der kom en slags underafdelinger i de lokale områder«, mener Klaus-Ulrik Christiansen.

Henrik Hassing mener, at kritikken fra FAYL's centrale organisation skyldes, at de ikke kender tilstrækkeligt til arbejdet i lægekredsforeningerne.

»Vi er DADL's forlængede arm. Det er os, der sørger for, at medlemsdemokratiet fungerer i lokalområderne. Vi er for alle søjler, selv om nogle søjler bruger os mere end andre, men søjlernes styrke står og falder med den lokale forankring. Det er fint med centrale søjler, men hvis ikke der var stærke, lokale tillidsfolk, kunne det være lige meget, og her spiller lægekredsforeningerne en central rolle«, udtaler Henrik Hassing.

Som kommentar til kontingentproblemet nævner han, at P.L.O. har det suverænt højeste kontingent, men fra den søjle hører han ikke de store beklagelser. Spørgsmålet er, hvad man får for pengene, bemærker han.

For ikke mindst at opretholde en god sammenhæng mellem det primære og sekundære sundhedsvæsen ser han ingen anden mulighed end at etablere lokale samarbejdsfora læger imellem, når de store regioner kommer, som meget tyder på.

Finn Erland Jensen, amtsreservelægerådsformand i Roskilde Amt, nævner også risikoen for at »blive væk« i en stor region, hvorved lokale interesser vil bliver underprioriteret, fx omkring arbejdsmiljø, som det med succes er lykkedes ham at gøre p olitikerne i Roskilde Amt opmærksomme på.

Han synes generelt, at han som yngre læge gennem sin lægekredsforening har stort udbytte af både de lokale efteruddannelseskurser og sundhedspolitisk indflydelse. Han sidder blandt andet som repræsentant for FAYL i amtets lægefaglige kontaktudvalg, hvor politikere, embedsmænd og læger drøfter sundhedspolitik, ikke mindst profylaktiske anliggender, og her føler han, at lægekredsforeningen spiller en rolle, som DADL centralt ikke har mulighed for at gøre.

»Med stor spænding ser jeg frem til strukturdebatten på lægemødet. Der må ske noget, for jeg har svært ved at se, hvorfor udgifterne til kontingent skiller sig ud fra andre AC-grupper«, nævner Finn Erland Jensen.

Behov for radikale løsninger

»Fordi man har opfundet en struktur for Lægeforeningen for 100 år siden, er det ikke ensbetydende med, at den er ideel til at løse morgendagens problemer«, udtaler Erik Jylling, netop afgået formand for FAYL, og en vedholdende kritiker af den bestående struktur i Lægeforeningen.

Han understreger, at han »ikke er ude på at slagte lægekredsforeningerne«, men vil se fordomsfrit på, hvordan Lægeforeningen kan give den bedst mulige service til medlemmerne for færrest mulige kroner.

Samtidig lægger Erik Jylling ikke skjul på, at der er behov for radikale løsninger.

Fx mener han, at den decentrale sekretariatsbetjening skal skæres ned fra i dag 17 enheder (medregnet Færøerne og Grønland) til »et eller andet sted mellem tre, svarende til de tre videreuddannelsesregioner, og det antal politisk administrative enheder, som man når frem til som følge af en kommunalreform«.

Erik Jylling mener grundlæggende ikke - og det er en væsentlig anke hos ham - at lægekredsforeningerne i tilstrækkeligt omfang har understøttet de regionale videreuddannelsesråd.

»For yngre læger er det essentielt for relevansen af lægekredsforeningerne, at de er i stand til i fællesskab at etablere en sekretariatsbetjening til de regionale videreuddannelsesråd. Hvis ikke det er muligt, må vi etablere det på en anden måde, men så er det klart, at det skal ske inden for samme økonomi«, udtaler Erik Jylling.

Emner som råd og vejledning i forbindelse med forhandlinger efter Ny Løn bør også være en målestok for, hvilken vægt lægekredsforeningerne skal have i Lægeforeningen, mener Erik Jylling.

Rationalisering og effektivisering af Lægeforeningen, både decentralt og i Domus Medica, er en mærkesag for FAYL - derfor er det især her man skubber på for at få debatten i gang om Lægeforeningens struktur, ikke mindst den decentrale, som efter Erik Jyllings mening har fungeret alt for autonomt - lægekredsforeningerne fastsætter kontingentet forskelligt fra sted til sted, og kvaliteten og udbuddet af service til medlemmerne er af flere grunde uensartet.

»Det kontingent vi har i dag, kan ikke tåle at blive højere. Det er mellem 30 og 50 procent højere end andre AC-organisationer. Konsekvensen af det høje kontingent risikerer at blive fravalg af medlemmer. Samtidig ser vi i Yngre Læger et fantastisk rationaliseringspotentiale, både i Domus Medica og i forhold til den samlede opgavevaretagelse. Vi har fire selvstændige sekretariater i Domus Medica, lægekredsforeningssekretariaterne og et hav af foreningsblade!«, udtaler Erik Jylling.