Kristen og læge

To overlæger går forbi en mand, der ligger sammensunket inde på et badeværelse.

»Vi kan ikke gøre noget - vi skal koncentrere os om dem, vi kan gøre raske«, siger den ene til den anden.

Senere kommer en anden forbi og tænker: »Jeg kan ikke lade ham ligge der på badeværelset« - får medynk med ham og bringer ham til et hospice.

Denne let justerede beretning om Bibelens barmhjertige samaritaner blev fortalt på Kristelig Lægeforenings vintermøde, der fandt sted i februar i Taastrup Nykirke lidt vest for København. Fortælleren var Rita Nielsen, der er sygeplejerske på Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg. Hun var en af de to talere, der holdt oplæg om dagens tema - »Tæt på Døden - Omsorg, Håb og Trøst«.

Den anden var sognepræst Flemming Kofod-Svendsen, som fortalte om sin reaktion på den personlige tragedie, der ramte ham, da tsunamien i Asien tog fire af hans nærmeste familiemedlemmers liv i 2004.

Debat frem for handling

Det var en opmærksom tilhørerskare - den berømte knappenål var formelig dundret i gulvet, hvis nogen havde været så uheldig at tabe sådan en.

Sådan havde det uden tvivl også været, om tilhørerne havde været en anden skare end netop kristne læger. Man kunne sagtens forestille sig et sådant arrangement være holdt i alle mulige andre sammenhæng end lige præcis et møde i Kristelig Lægeforening.

Men samtidig er det et udmærket eksempel på aktiviteterne i foreningen, som ofte beskæftiger sig med almentgyldige, etiske problemstillinger. Den har også et etikudvalg på tre-fire medlemmer og en teologisk konsulent.

Foreningen er i det hele taget snarere reflekterende og debatterende, end den er udfarende og handlende, og nogen lobby-virksomhed driver den absolut ikke.

»Foreningen er i høj grad reflekterende og debatterende for herigennem at styrke medlemmerne til at deltage i debatten udadtil. Medlemmerne deltager jævnligt i debatten, f.eks. i avisindlæg, når aktuelle emner kommer op. Men medlemmerne har ansvar for egne holdninger og kan ikke tegne foreningen«, siger formand Kristian Kristensen.

Så når et medlem af foreningen f.eks. sidder i Etisk Råd, hvilket er sket et par gange, sidder vedkommende der ikke som repræsentant for foreningen men udelukkende for sig selv.

Bastant aktivisme med fælles fodslag ville også være vanskeligt inden for de etiske og moralske emner, som foreningen beskæftiger sig med, og som ofte deler holdningerne. Spørgsmål såsom abort for eksempel.

»Jeg tror, at langt de fleste medlemmer synes, at abort ikke er nogen god løsning. Men nogen vil sige, at det aldrig er en løsning. Mens andre vil sige, at jo, det er en løsning i de og de tilfælde«, siger Kristian Kristensen.

Der var da også især i 70erne en hed debat om netop abort, som bl.a. førte til, at enkelte meldte sig ud af foreningen. Og heller ikke i dag har den nogen forenet holdning til spørgsmålet. Men det betragtes ikke som nogen ulempe - der skal være plads til forskel.

»Jeg har det godt med den bredde, men det skal ikke lyde, som om foreningen mest består af uenige medlemmer. Det er faktisk ikke tilfældet, men der er ting, som vi har forskelligt syn på«, siger formanden.

»Hvis alle havde det samme syn på alt, var der jo ikke noget at debattere«.

Et velgørende netværk

Men hvis en forening - som forening - ikke skal påvirke nogen, hvad skal man så med den?

Det spørgsmål er der mange svar på. For eksempel er der nogle rent praktiske formål - foreningen støtter f.eks. en række lægemissionærer rundt omkring i verden.

Der kan både være tale om personlig støtte og økonomisk støtte - dog ikke løn - eller f.eks. hjælp med at fremskaffe forskelligt medicinsk og kirurgisk udstyr.

Der er også andre former for velgørenhed - f.eks. stod foreningen sidste år for at samle penge ind til en ultralydsscanner til et hospital i Etiopien.

Der er hele det internationale samarbejde med ligesindede organisationer, som kræver både tid, kræfter og nærvær - f.eks. i forbindelse med de regionale og internationale kongresser, der bliver afholdt med jævne mellemrum.

Og endelig, ikke at forglemme, er der det rent sociale - glæden ved at være sammen med mennesker, der deler ens livssyn.

Det giver også netværk. Kristian Kristensen fortæller f.eks. om, hvordan han som ung læge flyttede fra Sjælland til Jylland og lynhurtigt fandt venner og bekendte via Kristelig Lægeforening.

På det regionale plan bringer et møde om vinteren på Sjælland og et om foråret i Jylland - normalt med samme tema - folk sammen. Foruden det fælles årsmøde, som i år finder sted i september og handler om »fred og forsoning« med en oplægsholder fra Sydafrika.

»Det emne har måske ikke direkte noget med lægegerning at gøre. Men i en kristen sammenhæng er fred og forsoning to væsentlige ord«, siger Kristian Kristensen.

Det kan man sige, at de også er i lægelige sammenhænge. I det mindste der, hvor læger er vidne til - og ind imellem står magtesløse over for - det kaos, som guderne, forsynet, eller hvem man nu tror på, forvolder i menneskenes liv.

Se også Min Mening side 1265.

Links

Kristelig Lægeforening, Danmark: www.klf-dk.org

Formålsparagraf

Kristelig Lægeforening er en sammenslutning af kristne læger med det formål at:

1. Styrke medlemmerne i troen på Jesus Kristus

2. Fremme kristendommens indflydelse i deres lægegerning

3. Støtte lægemission

5 spørgsmål til: Kristian Kristensen, formand for Kristelig Lægeforening og overlæge på Ortopædkirurgisk Klinik i Herning

Hvad betyder det for dig som læge, at du er kristen?

»I en travl hverdag går jeg ikke og tænker på, at nu er jeg kristen, og så skal jeg gøre sådan og sådan. Min tro påvirker hele min person og derfor også den måde, jeg er læge på. Men der er ikke nogen forskel i udførelsen af lægegerningen«.

I melder ikke ud og blander jer i debatten som forening - hvorfor ikke?

»Vi er en forening for hele spektret i dansk kirkeliv - Folkekirken, frikirkerne, og der er også et par katolikker. Vi har alle kristne, teologiske observanser. Der ses forskelligt på tingene. Som forening udtaler vi os sjældent direkte udadtil, men vi opfordrer vore medlemmer til at blande sig i debatten«.

Hvad er det for nogle ting, I tager op?

»Det kan både være kristelige og lægelige emner og der, hvor de støder sammen. For eksempel ,lidelsens problem`. Som kristen vil man spørge, hvor kommer det onde fra, og hvorfor er det der? Som læge vil du spørge, hvordan hjælper vi den patient, der lider? Vi har f.eks. ofte haft sygehuspræster som foredragsholdere «.

Er der et multireligiøst aspekt i jeres aktiviteter?

»Vi er ikke en religiøs lægeforening. Vi er en kristelig lægeforening. Vi samarbejder ikke med andre trosretninger, men vi har f.eks. haft emner oppe som sygdomsforståelsen i Islam, hvor vi havde en muslimsk læge som foredragsholder. Vi vil gerne lære noget om sygdomsforståelsen hos muslimske patienter, så vi kan blive bedre til at behandle dem«.

Der står i jeres 100 års jubilæumsskrift, at baggrunden for foreningen var bekymring over »lægematerialisme«. Er læger for materialistiske i dag?

»Vores samfund er jo et forbrugssamfund. Det er svært ikke at blive grebet af - det er det også for mig. Jeg ved ikke, om det er ukristent at forbruge. Men hvis det sker på bekostning af andre mennesker, kan jeg godt se nogle problemer i det. Man kan se på, hvordan ressourcerne er fordelt i en global sammenhæng. Jeg siger ikke, at vi skal lade være med at udvikle det danske sygehusvæsen og give vores borgere de muligheder, vi kan. Men man kan godt tænke på, at andre har helt andre problemer«.