Kunst på danske hospitaler: Bispebjerg

De danske hospitaler er spækket med spændende kunstgenstande. Ud fra en filosofi om, at vi skal befinde os godt på hospitalerne, er der gennem tiden brugt store summer på at udstyre de danske sygehuse med fin kunst. På den måde er hospitalerne en form for nationale museer med gratis entre. Men alt for ofte overser vi kunsten i forbifarten. Alt for sjældent stopper vi op et kort øjeblik og giver kunstværkerne vores fulde opmærksomhed. Vi har for travlt, ja, men måske kan netop kunsten være med til at dulme den daglige stress og jag.

Derfor bringer Ugeskriftet med jævne mellemrum fremover artikler, som indfører læseren i kunsten på de danske hospitaler. En guide, som forhåbentlig kan være med til at åbne vore arbejdspladser op, som de kunstsamlinger, de nu engang også er.

Første skud på stammen er H:S Bispebjerg Hospital. Stedet rummer en stor og fin samling af danske kunstværker, som spænder fra malerier til inden- og udendørs skulpturer.

Scherfig i kantinen

Mest kendt er nok de to store malerier af Hans Scherfig, som hænger i en af de små pavillonkantiner for personalet. Det drejer sig om værkerne »Tapirer« og »Elefanter«, som er to af de for Scherfig så karakteristiske junglemalerier. De hænger i hver sin ende af kantinen på endevæggen, og det store format giver beskueren en følelse af at kunne fortsætte sin gang direkte ind i junglen. Malerierne tilfører således kantinen en fin kobling mellem den rationelle hospitalsverden og fantasien. Ikke helt ulig den kontrast, som Lars von Trier med stort held sammensætter i »Riget«.

Scherfig er for de fleste nok mest kendt som forfatteren til blandt andet »Det forsømte forår« og »Den forsvundne fuldmægtig«. Men han definerede sig selv som en maler, der også skrev bøger. Stilen i Scherfigs billeder er blevet kaldt både naivistisk og modernistisk, men Scherfig er svær at sætte i bås. Junglemalerierne indeholder stærk symbolik - rovdyrene er vegetarer og lever fredeligt side om side med andre dyr. Sådan var Scherfigs drøm om, hvordan verden kunne være. Således en hilsen til bl.a. nazisterne, og Scherfig - som var kommunist - blev da også fængslet under anden verdenskrig.

En tur i Parken

Da H:S Bispebjerg Hospital er et pavillonhospital, må man ofte udenfor, for at komme fra en bygning til en anden. Her kan man passende benytte lejligheden til at bese nogle af de mange skulpturer, som er opstillet i de fine terasserede haver mellem pavillonerne.

Hanne Varming er kunstneren bag en af de større af slagsen, bronzeskulpturen »Kone på kasse«, fra 1990. Her, som i mange af hendes øvrige værker, dyrker hun den særprægede og skæve eksistens milevidt fra tidens gængse skønhedsidealer men altid skildret med en særlig varme og ømhed. Karakteristisk for værkerne er, at man - trods det lidet tiltrækkende udseende - får lyst til at berøre, ae og klappe de spændende overflader.

Hanne Varming er kendt som billedhuggeren bag skulpturen »oldeforældre«, som er de to gamle på bænken på Kultorvet i København. Hun har desuden udført portrættet af Dronningen, som pryder de danske mønter fra 1988-1989.

En anden bemærkelsesværdig skulptur er Anders Bundgaards forarbejde til Gefionspringvandet fra 1908, som er placeret på midteraksen for de symmetrisk anlagte pavilloner. Den endelige og noget større version står som bekendt på Langelinje, og det officielle navn er faktisk »Gefion, der med sine okser pløjer Sjælland ud af Sverige«. Navnet skyldes, at værket er en illustration af et gammelt sagn, hvor den svenske kong Gylfe tilbyder gudinden Gefion så meget land, som hun kan ompløje med fire oksers hjælp på en dag og en nat. Okserne pløjede så dybt, at de løftede landet og trak det ud i havet, hvor det dannede Sjælland. Det efterlod et stort krater - søen Vänern - hvis omrids til forveksling minder om Sjællands kystlinje.

Det skal du se

Uden nærmere omtale vil jeg afslutningsvis nævne en håndfuld værker, som fortjener et nærsyn:

Den garderhøje keramiske krukke af Peter Brandes foran patientbiblioteket. Det store sort-hvide maleri af Sys Hindsbo, som hænger smukt og lyst i en gang-hall. Det store, figurative maleri af Lars Ravn i kantinen mod Tagensvej og endelig det farverige oliemaleri »Komposition« af Mogens Andersen.

Hermed skulle opfordringen være klar. Næste gang du føler dig presset af sygehusets stress og jag: Tag en kunstpause!

Har du kendskab til spændende kunstværker på danske sygehuse, som du vil dele med andre, hører vi meget gerne fra dig. Forslag kan sendes til e-mail: nejst1 yahoo.dk

Faktaboks: H:S Bispebjerg Hospital

H:S Bispebjerg Hospital er tegnet af den berømte arkitekt bag Københavns Rådhus, Martin Nyrop, og blev indviet i 1913.
Ligesom Københavns Rådhus er hospitalet holdt i en nationalromantisk byggestil med et væld detaljer og små finurlige overraskelser i murværket for den, som gider lægge nakken tilbage.
Hospitalet var med sine underjordiske transportgange og elevatorer på mange områder langt forud for sin tid ved indvielsen i 1913.
Helt nyt var også systemet med lysende røde lamper i stedet for larmende klokker, når patienten ville have kontakt med en sygeplejerske.
Hospitalet var landets første pavillonhospital, og bygningerne er anlagt med streng symmetri omkring midteraksen. Patientbygningerne er separeret fra de øvrige bygninger og er med store vinduesfag vendt mod syd uhørt lyse.
Det luftige anlæg har trods symmetrien en næsten landlig atmosfære, og de mange små haveanlæg indeholder sjældne træer og buske og er i sig selv et besøg værd.