Kunsten at tale med børn

Der er torsdage, hvor læge Louise F. lægger hovedtelefonen og forlader sin plads i Børns Vilkårs rådgivning med meget tungt sind. Det er, når hun har haft børn i telefonen, som udsættes for vold, seksuelle overgreb eller vanrøgt - børn som forsøger at hente lidt hjælp og trøst hos hende i den anonyme Børnetelefon.

Fordi de ikke kender en eneste voksen, som de tør betro sig til.

»De samtaler er meget svære at lægge fra sig, når man går hjem. Jeg er overrasket over, hvor mange børn der ringer til os, fordi de ikke føler, at de har andre muligheder. Folk lukker øjnene mere, end jeg troede, da jeg begyndte her,« siger Louise.

Men de tunge emner til trods, så har Louise kun positive ting at fortælle om det frivillige arbejde, som hun har varetaget 3-4 timer hver torsdag eftermiddag gennem det sidste år.

Den 32-årige læge er i en introduktionsstilling som almenmediciner, og der er ikke mange fritimer at gøre godt med i hverdagen, som også omfatter en lille familie med mand og barn. Men rådgivningen i Børns Vilkår bliver alligevel prioriteret højere og højere, siger Louise.

»Jeg lærer at kommunikere med børn - og at lytte! - på en anden måde, end jeg gør som læge. Meget direkte. Børnene kontakter os, fordi de er kede af det og går med konkrete problemer. Mor er fuld, far slår, eller hvad det nu er. Og du har tid til at tale med dem. Det har du ikke i hverdagen som læge, hvor det ofte handler om mange ting på en gang«, siger hun.

Læger søges!

Børns Vilkår råder i øjeblikket over 110 frivillige rådgivere. Ønsket er at komme op på 150, og der er mange ansøgere. Men adgangskravene er skrappe, og Børns Vilkår kræver, at ansøgerne har en børnefaglig uddannelse, eller at de er godt i gang med en. Derudover skal de gennem interview, træning og kurser, før de kan indtræde i korpset.

De fleste frivillige rådgivere er rekrutteret blandt lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, psykologer og socialrådgivere. Læger er der kun to af, og det er ærgerligt, mener Louise, dels fordi Børns Vilkår meget gerne vil have flere rådgivere med lægelig baggrund, og dels fordi også læger får »et utrolig stort udbytte af det her arbejde«.

»Som rådgiver får du kurser i et hav af emner. Jeg har fået specialviden om eksempelvis pigers spiseforstyrrelser, cutting, seksuelt misbrug og mange andre ting, som i høj grad er noget, jeg kan bruge som praksislæge,« siger Louise.

Hun fremhæver, at rådgiverne altid har adgang til opdateret viden, som ikke nødvendigvis er tilgængelig for læger på hospitaler eller i praksis. Dertil er der løbende supervision og mulighed for at drøfte samtalerne med fagfolk, som har en anden baggrund

Og så er der endelig den meget konkrete kommunikation, som lægger alen til undervisningen på lægestudiet. Dels fordi rådgiverne får undervisning i at kommunikere specifikt med børn, og dels fordi de derefter sidder med børnene i røret og kommer meget tæt på.

»For mig har det betydet, at jeg ikke er bange for at 'åbne posen' sammen med børnene, selvom den måske indeholder nogle ubehagelige ting og sager. Jeg tør tage dem ud og tale om dem på en anden måde, end jeg gjorde før. Og det kan jeg i høj grad bruge i min lægegerning - også over for voksne«, siger Louise.

Så selvom torsdage er blevet lig med dage, hvor Louise ikke er særlig tilgængelig for sin egen søn, vil hun blive ved at møde op på Børnetelefonens kontor i Valby og tage sin tørn med andres børn.

»Det kan godt være, at det lyder plat. Men jeg har det så godt, når jeg går hjem torsdag aften. Jeg synes, at jeg har gjort en forskel. Det gør en forskel for mig også,« siger hun.

Louise optræder uden efternavn af hensyn til Børns Vilkårs politik om absolut anonym rådgivning, red.