Skip to main content

Kurser 2003

1. nov. 2005
2 min.

OLAU III - Ledelse og problemløsning for lægelige cheferFormål og indhold

Kursets mål er at styrke de lægelige chefer i varetagelse af deres ledelsesmæssige funktioner og bidrage til at videreudvikle og kvalificere det lægelige ledelsespotentiale samt bidrage til forudsætningerne for en effektiv og målrettet ledelse. Kurset er tilrettelagt således, at det imødekommer de udfordringer, den lægelige chef møder i et sygehusvæsen under udvikling og forandring. Kurset sigter især på at belyse de daglige arbejdsopgaver samt belyse samspillet mellem administrativ og lægelig ledelse på forskellige niveauer. Som grundlag for diskussion og problemløsning tager kurset udgangspunkt i konkrete administrative og ledelsesmæssige problemer, og deltagerne får en række konkrete værktøjer, der er direkte relaterede til den daglige funktion i sygehusledelse og på afdelingerne.

Målgruppe

Lægelige chefer og andre overlæger med interesse for ledelse. Kurset skal ses som en naturlig overbygning på OLAU II. Udbyttet af kurset optimeres derfor, hvis deltagerne forud har deltaget i OLAU II. 24 deltagere pr. kursus.

Form

Internatkursus over 4 dage. Kurset er i høj grad baseret på deltagernes aktive bidrag.

1. kursus: 2003-05-11

Mandag den 18. august, kl. 13.00 til torsdag den 21. august 2003, 13.00.

2. kursus: 2003-05-12

Mandag den 17. november, kl. 13.00 til torsdag den 20. november 2003, kl. 13.00.

Kursusafgift

12.500 kr.

Undervisere

Personer med erfaring fra pågældende fagområder.

Generelle oplysninger
Kursusledelse:

DADL's Uddannelsessekretariat.

Sted:

Hindsgavl Slot, Middelfart.

Kursussekretær:

Tina Pind, DADL's Uddannelsessekretariat.

Tilmelding:

1. kursus: Senest mandag den 2. juni 2003.

2. kursus: Senest mandag den 1. september 2003.

E-post:

kursus@dadl.dk