Kvalitet i sundhedsvæsenet, ja tak!

Alle går ind for god kvalitet, mange snakker om det, men kun få gør noget ved det. Set med Yngre Læger-øjne er der brug for et kvalitetstjek af den lægelige videreuddannelse, og det behøver hverken at være dyrt eller besværligt. Vi har allerede et redskab, som kan give god kvalitet i uddannelsen, nemlig de individuelle uddannelsesplaner. Uddannelsesplanerne bruges bare ikke godt nok i dag.

Alle skal have en uddannelsesplan

Ambitionen er, at alle yngre læger, der er i gang med at uddanne sig til speciallæger, skal have en individuel uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal beskrive, hvilke kompetencer lægen forventes at opnå og hvordan. Uddannelsesplanen skal udarbejdes i samarbejde mellem den yngre læge og vejlederen for at sikre, at forventninger og muligheder afstemmes, at alle kender planen og dermed kan bidrage til at opfylde den.

Yngre Lægers uddannelsesenquete viser, at kun halvdelen af de yngre læger har en individuel uddannelsesplan, der opfylder disse krav.

69% af de yngre læger siger, at de har en uddannelsesplan, men i ca. 20% af tilfældene er det vejlederen alene, der har udformet den. Ca. 8% af de yngre læger har selv udarbejdet planen. Begge dele forringer uddannelsesplanens værdi, idet samarbejdet og det fælles ansvar er det, der skal sikre det fælles fokus på kompetenceudvikling og dermed kvaliteten.

31% af de yngre læger har ikke - eller ved ikke, om de har - en uddannelsesplan. Da planen jo skal udarbejdes i samarbejde med den yngre læge, er der stor sandsynlighed for, at der ikke eksisterer en plan, når den uddannelsessøgende læge ikke ved det. Det er ikke godt nok. Slet ikke, når det er så relativt nemt at gøre det bedre.

(U)fokuserede ophold

Som led i speciallægeuddannelsen er mange yngre læger på et såkaldt fokuseret ophold. Et kortere ophold på en anden afdeling, hvor lægen kan få nødvendige kompetencer, som ikke kan opnås på stamafdelingen. Tallene fra enqueten tyder på, at disse ophold ikke er så fokuserede, som de kunne være.

I 57% af de fokuserede ophold er der ikke udarbejdet en uddannelsesplan. Det kan indikere, at det hverken er klart for den yngre læge eller for afdelingen, hvilke kompetencer den yngre læge skal opnå eller hvordan. Det giver alt andet lige mere ufokuserede ophold og dermed større chance for, at lægen og afdelingen spilder deres uddannelsestid, og at kvaliteten af lægernes uddannelse bliver dårligere.

De yngre læger er da heller ikke særligt tilfredse med opholdene - halvdelen siger, at opholdet kun var delvist tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende. Yngre Læger og Lægeforeningen har foreslået det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, at en uddannelsesplan skal være en betingelse for at gennemføre et fokuseret ophold. Derudover skal alle fokuserede ophold gennemføres i surnumerære stillinger »oven i« normeringen. Dermed sikrer man, at både indholdet og rammerne for et godt uddannelsesophold er til stede.

Plads til forbedring!

Kvalitet i sundhedsvæsenet og kvalitet i speciallægeuddannelsen består selvfølgelig af mange - ikke altid lige målbare - elementer, og ikke alt bliver godt, bare fordi alle yngre læger får en individuel uddannelsesplan. Men det er et godt sted at starte, og et sted hvor en relativt lille ressourceindsats umiddelbart kan give store kvalitative forbedringer.

Der skal fokus på uddannelsesplaner på den enkelte afdeling, og i den forbindelse skal de regionale råd for lægers videreuddannelse påtage sig deres (med-)ansvar for kvaliteten af speciallægeuddannelsen. De skal overvåge og sikre, at der er både uddannelsesprogram og -plan for alle uddannelsesforløb, at alle evalueringssamtaler gennemføres, og aftalerne overholdes. Med en systematisk tilgang vil en overvågning af disse elementer være til at overskue.

Samtidig kan de regionale råd for lægers videreuddannelse og deres pædagogiske lektorkorps hjælpe afdelingerne med at etablere procedurer for udarbejdelse af uddannelsesplaner og på den måde fremadrettet sikre et kontinuerligt fokus på uddannelsesplaner og på kvaliteten af fremtidens speciallægeuddannelse. I den forbindelse er det helt centralt, at Sundhedsstyrelsen snarest får udarbejdet nye og tidssvarende retningslinjer for evaluering og vejledning i den lægelige videreuddannelse.

God kvalitet bliver skabt af veluddannede ansatte i et godt arbejdsmiljø. Forbedringspotentialet er som antydet stort, og der er hverken råd eller grund til at vente.

Hvad siger bekendtgørelsen?

§ 4 i Bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger nr. 660 af 10. juli 2003:

Ansættelsesstedet og den uddannelsessøgende læge udarbejder inden for rammerne fastsat i uddannelsesprogrammet, en individuel uddannelsesplan, der beskriver forventninger til kompetenceudvikling for den enkelte læge, og hvorledes denne kompetenceudvikling forventes at finde sted.

Uddannelsesplanen er det styrende redskab i uddannelsesforløbet. Planen skal sikre, at der er fokus på kompetenceudvikling, og at der ikke spildes tid med at opnå kompetencer, som den enkelte læge allerede har.

Uddannelsesplanen skal udarbejdes i forbindelse med introduktionssamtalen, følges op ved midtvejssamtalen og evalueres ved slutevalueringssamtalen. Det er derfor vigtigt at få holdt de forskellige samtaler undervejs og i så god tid, at der kan rettes op på tingene, hvis det ikke går helt efter planen.

Fem spørgsmål til kontorchef i Sundhedsstyrelsens Enhed for uddannelse og autorisation, Eva Hammershøy

Kun halvdelen af de yngre læger har en uddannelsesplan, der lever op til kravene. Er det tilfredsstillende? Nej. Det er det bestemt ikke.

Hvad vil I gøre ved det? Vi vil opfordre de tre uddannelsesregioner til at tage det op. Det er deres opgave at gå til afdelingerne og gøre noget ved det.

Hvis er ansvaret? Det er sygehusafdelingernes. Men også uddannelsesregionerne, som er sat i verden for at vejlede dem.

Kommer der også initiativer fra Sundhedsstyrelsen? Nu kommer der en rapport om hele inspektorordningen den 1. februar. Og dette vil blive en af de ting, de påpeger. Vi vil så få det ind i vejledningen sammen med eventuelle andre ting, rapporten påpeger. Men vi vil også skrive til uddannelsesregionerne og opfordre dem til at gøre noget ved det.

Hvad tror du er årsagen til, at det halter? De har travlt ude på afdelingerne. Og systemet er på mange måder presset. Det er en del af forklaringen. Men jeg tror også, at det skyldes, at man ved for lidt om den nye speciallægeuddannelse. Både Sundhedsstyrelsen, de tre uddannelsesregioner og de fem regioner har et ansvar for at udbrede viden om speciallægeuddannelsen.

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

ONT>