Kvalitet over kvantitet i sundhedsvæsenet - debatoplæg fra Danske Regioner

Bent Hansen, de seks værdier i Danske Regioners debatoplæg er: 1. Patientsikkerhed, 2. Effektivitet i behandlingen, 3. Patientfokus, 4. Rettidighed, 5. Omkostningseffektivitet og 6. Lighed i pleje og behandling for alle borgere. Har I sat en pris på at nå værdierne?

Bent Hansen svarer: »Nej! Hvis vi starter med det, så starter vi det sædvanlige sted, og vi kommer ikke ud af stedet. Det bliver bare ved ordene, og når en ny sag dukker op, bliver det bare med lidt mere registrering og lidt mere kontrol og bureaukrati. Vores ide var at begynde med nogle overordnede, fælles mål og få et fælles ejerskab ved at tale med lægerne, med sygeplejerskerne, med vores forskellige samarbejdspartnere, Sundhedsstyrelsen, ministeren og Folketinget«. Bent Hansen fortsætter: »Det er vigtigt at få tilliden tilbage til mine ansatte. Jeg er træt af alle de sager, der kommer i pressen, og som er med til at underminere tilliden til, at vores ansatte faktisk gerne vil gøre deres fagligt bedste. Lad os nu få den faglige stolthed tilbage, og lad os bruge nogle få redskaber til det«.

Bent Hansen, hvordan kan I sætte kvalitet op som et alternativ til kvantitet, når behandlingskapaciteten tilsyneladende ikke er stor nok?

»Den sundhedspolitiske debat har i hovedsagen drejet sig om de 10% stærkeste patienter, som man har lavet både kapacitet til og udvidet frit valg for. Men tager man de øvrige patienter, som virkelig fejler noget, så taler de om kvaliteten i behandlingen i forhold til deres lidelse. De taler om, at de vil have den bedste kvalitet«, siger Bent Hansen og fortsætter: »Selvfølgelig sætter det krav til de fysiske rammer, apparatur, personale osv., men det er vigtigt at få den holdningsbearbejdning, for der hvor sygdommen rigtig betyder noget, diskuterer vi for lidt kvaliteten«.

Erik Kristensen, vi har Den Danske Kvalitetsmodel, og vi afrapporterer efter modellen. Har modellen svigtet, når DR efterlyser bedre kvalitet i behandlingen?

Erik Kristensen: »Vi er helt enige i behovet for bedre kvalitet, men i den sammenhæng må vi også pege på, at de egentlige sundhedsudgifter er underfinansierede med ca. 18-24 milliarder pr. år. Et andet forhold er, at der er ca. 3,6 læger pr. 1.000 indbyggere i Danmark, mens tallet er 3,0 i de andre OECD-lande. Der burde trods underfinansieringen være noget at bygge på med hensyn til at forbedre kvaliteten i sundhedsydelserne«. Erik Kristensen fortsætter: »På den anden side døjer vi med ufinansieret over hele landet at have indført Den Danske Kvalitetsmodel, som er ekstrem ressourcekrævende. Hvis det havde været en ny behandling, ville det første spørgsmål have være, hvad den koster«.

Bent Hansen siger: »Ved sidste økonomiforhandling blev Den Danske Kvalitetsmodel udsat bl.a. pga. vores notat om, hvor mange årsværk en sådan registrering ville koste. Det ville løbe op i et trecifret millionbeløb«, og han fortsætter: »Derfor prøver vi at finde andre måder at styrke kvaliteten i arbejdet. Vi ser på, om man kan gøre det anderledes. Vi ser på anbefalinger fra IHI, og vi ser på, hvorledes man gør i fx Skotland med henblik på at finde ud af nogle overordnede outputmål«.

Bent Hansen, lægger I op til at lave patienttilfredshedsundersøgelser?

»Jeg vil gerne have en patientevaluering på den enkelte afdeling. Det er dialogen med patienten og patientens tilbagemelding på afdelingsniveau, der er vigtig. Procentvise landsgennemsnit har ikke nærhedsværdien«, siger Bent Hansen og fortsætter: »Men i første omgang er det dialogen med vores samarbejdspartnere om at finde ud af, hvilke af målene der er relevante at måle på«. Og endnu en gang understreger Bent Hansen vigtigheden af at få respekten og tilliden tilbage til de ansatte. Han peger på, at så godt som alle ansatte er meget ansvarlige mennesker, som gerne vil lave et fagligt forsvarligt og godt arbejde.

Erik Kristensen siger, at Overlægeforeningen er ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse over overlægers arbejdsforhold. Undersøgelsen viser, at arbejdspresset er den største trussel mod arbejdsglæden i det offentlige sygehusvæsen. Han så gerne, at de kommende økonomiforhandlinger mellem DR og regeringen kunne føre til en dækning af den årlige underfinansiering, samt at pengene i givet fald blev øremærket til behandlingsformål og ikke forsvandt i administration. Bent Hansen sekunderer og understreger vigtigheden af, at vi undgår yderligere registrering, kontrol og mistænkeliggørelse og i stedet koncentrerer os om at få kortlagt, hvor meget lægetid der går fra kerneydelserne. Bent Hansen fortsætter: »De psykiatriske speciallæger bruger ca. 25% af deres tid hos patienterne. Tænk, hvis det kunne blive fx 50%«.

Det kræver vel bl.a. at daglige hjælpemidler som it ikke er så tidskrævende og besværlige?

»Nu skal vi have it-motorvejen! Så må vi planlægge en opgavefordeling i regionerne om udvikling af de moduler, der skal fungere sammen med motorvejen«, siger Bent Hansen og fortsætter: »Vi skal ikke begynde med, hvad det koster, men med at blive enige om motorvejen«. »Og testsystemet!«, indskyder Erik Kristensen. »Så skal vi forpligte os til at få pakket de regionale forskelligheder ned«, fortsætter Bent Hansen og tilføjer: »Vi skal selvfølgelig have ensartede faglige guidelines over hele landet for vores it, i lighed med fx medicin. Men det kræver tålmodighed, og vi skal se det i et femårigt perspektiv«.

Erik Kristensen: »Det rører ved det generelle, at sundhedsbudgetter er etårige, som må siges at være meget uhensigtsmæssigt«. Bent Hansen er enig og siger: »De etårige budgetter bliver efterhånden inddæmmet af flerårige medicinpakker, kræftpakker osv. Sundhedspolitik egner sig ikke til hovsaløsninger«.

Hvilke er så de største sten i vejen for det velfungerende sundhedsvæsen?

Bent Hansen siger: »Holdninger, som vi har talt om, nationaløkonomi og personalemangel. Nu fremhæver finansministeren et forventet underskud på statsbudgettet på 60 milliarder kr. Men skulle jeg fx have tre milliarder til et personale, som jeg ikke kan skaffe, er vi jo lige vidt«.

Erik Kristensen replicerer: »Jeg tror, man sagtens kan få folk til at arbejde mere - også i det offentlige. Man skal bare betale for det!«

Bent Hansen er optimistisk med hensyn til at nå debatoplæggets mål. Det kræver selvfølgelig, at han har penge i den ene hånd og sundhedspersonalet i den anden hånd. At få de nødvendige økonomiske ressourcer bliver nok den sværeste nød at knække.