Kvalitet uden kontrol

Somme tider virker kvalitetssikring i sundhedsvæsenet uhyre simpel.

Ofte hører man, at det handler om, at læger skal blive bedre til at kommunikere indbyrdes og faggrupperne imellem. Få et bedre teamwork. Dermed bliver kvaliteten af undersøgelser og behandlinger bedre.

Eller det drejer sig om at omlægge gamle vaner og tankegange. Enkelt, men effektivt.

Fx undlad at lave unødvendigt arbejde, for det er ... unødvendigt, og brug i stedet den dyrebare tid og de knappe resurser på kvalitet i arbejdet.

Tag Frenchay Breast Care Center i Bristol i England.

Her har man været så »fræk« at se på, om der mon skulle være nogle unødvendige patienter blandt de 12.500, som centret efterhånden så om året - næsten en fordobling på bare fire år. Var antallet af henvisninger rimeligt? Og hvad med fornuften i de mange kontrolundersøgelser?

Brystkræftcentret havde ikke udvidet mærkbart med personale og resurser. Antallet af nydiagnosticerede cancerpatienter var stort set ikke steget. Læger og sygeplejersker skulle løbe hurtigt på Frenchay Breast Care Center.

Men så fik overlægen og kirurgen Simon Cawthorn, den ene af centrets to kirurger, en ide.

Formålsløse kontrolbesøg

»Jeg blev næsten hæs af at tale med alle patienterne«, siger han nærmest politisk ukorrekt.

»Det var ikke mindst patienter, som kom til kontrolundersøgelser, som forhindrede os i at koncentrere os om de patienter, som vi egentlig skulle arbejde med, nemlig de alvorligt syge brystkræftpatienter«, nævner han.

Han havde bedt en medarbejder om at gennemlæse litteraturen om fordelene ved kontrolundersøgelser, og vedkommende fandt frem til, at de mange, mange kontrolbesøg af patienter stort set var spild af tid for både patienter og læger.

Litteraturstudiet gav blandt andet følgende svar:

Mellem 80 og 90 procent af brystkræftpatienterne kommer sig inden for fem år. Af de resterende patienter henvender 2 /3 sig selv. Af de tilbageværende tre procent af patienterne bliver halvdelen opdaget ved mammografiscreening hvert andet år. Rutinebesøg hos den praktiserende læge opsnapper en procent af de tilbageblevne patienter.

To væsentlige initiativer blev sat i værk: 1. Antallet af kontrolundersøgelser blev kraftigt reduceret. 2. Sygeplejersker skulle primært stå for information til patienterne og de tilbageværende kontrolbesøg.

Sygeplejersker blev særligt uddannet til at tage sig af kontrolundersøgelserne samt den generelle information til patienterne, og det har vist sig, at patienterne trives bedst med at tale med en kvinde. Lægerne bliver stort set ikke tilkaldt, selv om det selvfølgelig er muligt.

»Jeg blev alligevel en lille smule stødt over, at patienterne ikke mere ønskede at se en læge, men ,kun en sygeplejerske`«, siger Simon Cawthorn i spøg.

Information til patienterne i klinikken - som gjorde Simon Cawthorn hæs - kan i høj grad ændres til at foregå per brev, hvis det er gode nyheder eller blot faktuelle meddelelser og instruktioner. Det er bedre for patienterne, og det sparer ikke mindst tid på afdelingen.

»At forklare patienter face to face, at de har det godt, og alt nok skal blive fint, er ofte spild af tid, for patienterne er ofte for nervøse og stressede til at kunne koncentrere sig og forstå informationen. Skriv til dem i stedet. Audit viser, at 7 /8 af cancerne finder vi ved mammografi, og ingen ved en brystundersøgelse i klinikken«, fortæller Simon Cawthorn.

Før indsatsen, som gik i gang i efteråret 2000, var der 25 dages ventetid for henviste patienter, og tendensen var stigende. I dag kommer de til inden for en uge. I slutningen af indeværende år regner Simon Cawthorn med, at henviste patienter kun skal vente et par dage, fordi det er lykkedes at rydde op i mængden af unødvendige patienter.

Færre henvisninger

Unødvendige henvisninger er ligesom unødvendige kontrolundersøgelser ... unødvendige. Derfor har brystkræftcentret lavet en oplysningsindsats over for både patienter og de alment praktiserende læger.

En stor gruppe af patienter, som Frenchay Breast Care Centre stort set ikke mere screener på grundlag af en henvisning, er kvinder over 50 år. Begrundelsen er, at efter 50-års-alderen er den genetiske risiko for at få brystkræft faldet med 50 procent, og de +50-årige må nøjes med det engelske sundhedsvæsens almindelige tilbud om screening for de 50- til 70-årige.

Kun patienter i højrisiko for at få brystkræft bliver set. Om patienten er i høj- eller lavrisikogruppen, kan hun blandt andet finde ud af ved at udfylde et særligt spørgeskema, som Frenchay Breast Care Centre sender til alle henviste patienter.

Brystkræftcentret har også gjort en indsats for at informere de alment praktiserende læger om, hvornår og hvordan man skal undersøge kvinderne. Kriterierne for en henvisning er også nøje blevet gennemgået med de alment praktiserende læger.

Før projektet fik Frenchay Breast Care Center årligt 3.500 henvisninger. I dag ligger tallet på omkring 1.500, og det er dalende.

Simon Cawthorn har forsøgt at udbrede sine erfaringer med at lade sygeplejerskerne overtage kontrolundersøgelserne til andre afdelinger og specialer, men har det svært med det. For kollegaerne vil ikke give slip på patienterne.

»De siger, ,det er mine patienter`, ,jeg vil se, hvordan arret ser ud` og mere i den dur«, nævner Simon Cawthorn og ryster på hovedet.

For at kunne gennemføre projektet over en toårig periode, har brystkræftcentret fået en ekstra bevilling på £ 10.000 (ca. 135.000 kroner), og det finder Simon Cawthorn tilstrækkeligt.

Læs mere om Frenchay Breast Care Centre på deres hjemmeside: http://www.frenchaybreast.co.uk/