Aktuelt
Kvaliteten er bedst, når topchefen er læge
12. aug. 2011
6 min.
De læger, der af et godt hjerte mener, at DJØF'erne er ved at overtage magten og kontrollen med det danske sundhedsvæsen, og som ønsker dem hen, hvor peberet gror, har nu fået et godt kort på hånden.
Kvaliteten er nemlig bedst på de hospitaler, der har en uddannet læge som den øverste topchef, viser ny tysk forskning.
Et studie, der snart offentliggøres i Social Science and Medicine, viser, at hospitalskvaliteten er omkring 25 procent bedre på amerikanske hospitaler ledet af en læge end gennemsnitshospitalet. Undersøgelsen er den første af sin art.
»Over de sidste årtier har det været en voksende tendens til, at hospitalsbestyrelser udpeger administratorer som CEO (administrerende direktører, red.). Disse resultater bør få alarmklokkerne til at ringe ved denne udvikling«, udtaler Amanda Goodall, ph.d. og førsteforfatter på studiet, der er foretaget på det tyske Institut zur Zukunft der Arbeit (IZA) i Bonn, i en pressemeddelelse og fortsætter:
»Ud fra data ser det ud til, at førende hospitaler er dem, der drives af en person med en medicinsk uddannelse. Jeg var overrasket over styrken i mønstret. Det ser ud til, at den oldgamle konvention om at have en læge i spidsen - for nuværende en ide, som er gået af mode rundt om i verden - måske viser sig at have været den rette hele tiden«.
Det er en udvikling, vi også har set i Danmark. I 2007 havde fire sygeshusdirektører en cand.med.-titel. I dag er der blot to tilbage.
Sammen med en seniorforsker på IZA har Amanda Goodall lavet en database med de hundrede bedste hospitaler i USA målt på områderne kræft, fordøjelsesforstyrrelser samt hjerte og hjertekirurgi. De har så undersøgt baggrunden for hver eneste af disse i alt 300 topchefer fra de mest prominente amerikanske hospitaler.
Undersøgelsen kan dog ifølge de tyske forskere endnu ikke bruges som argument for, at læger er de bedste topledere, selvom mønsteret er helt entydigt. Dertil er undersøgelsen for smal. Blot at topcheferne på de bedste amerikanske hospitaler er læger.
Det afhænger af person, ikke professioner
Lars Muusmann, direktør i rekrutteringsbureauet MUUSMANN, lever blandt andet af at rekruttere til topposter i det danske sundhedsvæsen.
Han mener, at denne type undersøgelser er »lidt meningsløse«, da god ledelse ikke nødvendigvis er professionsafhængig:
»Den kompetente topleder, der kan integrere en stærk sundhedsfaglig og en styringsmæssig kompetence, er en optimal kandidat. Jeg er ikke på den vogn, der siger, at DJØF'ere par excellence er bedst til at sidde på toppen. Men det handler primært om kvalifikationer, ikke professioner«, siger han.
Lars Muusmann fremhæver, at det kan være svært at sammenligne danske hospitaler med amerikanske:
»Hospitaler i Danmark er ikke enmandsværker, som det kan være i USA, uanset hvem, der sidder i toppen. Vi har også fortsat et andet led i regionerne, som ikke findes i USA. Det handler om at bruge kræfterne rigtigt og forene det ledelsesmæssige med det faglige«, siger Lars Muusmann.
I 2008 fremsatte de to forskere Falcone og Satiani en tese om, at læger kunne være bedre ledere, fordi de via års praktisk lægearbejde har opnået en særlig integritet, der styrker deres lederposition blandt det sundhedsfaglige personale under dem. På den måde kan en lægeuddannet topleder være rollemodel for medarbejderne og virke som en tiltrækningskraft på talentfulde læger udefra.
I Danmark er det kun Bornholms Hospital og Frederikssund Hospital, der ledes af en cand.med.
Hele undersøgelsen kan læses her:
Fakta
US News and World Report (USNWR) opstiller årligt i Best Hospitals lister over, hvor patienter får den bedste behandling for seriøse og komplekse lidelser i USA.
Seniorforskere fra det tyske Institut zur Zukunft der Arbeit (IZA) benytter sig af USNWR's Index of Hospital Quality fra 2009 for at se, hvilke af de bedste der har en læge versus en ikkelæge på den øverste toppost.
USNWR's måling er valgt, da den inkorporerer flere empiriske dataset og har været efterprøvet over årene. Metoden er udviklet af National Opinion Research Center på University of Chicago.
De tyske forskere har set på top 100-hospitaler inden for de tre områder kræft, fordøjelsesforstyrrelser samt hjerte og hjertekirurgi.
Resultatet var, at den gennemsnitlige kvalitetsscore var omkring 25 procent større på alle tre undersøgte områder, hvis der var en læge ansat som øverste chef.
»Pligtetiske læger og nytteetiske DJØF'ere skal supplere hinanden«
»Når der kun måles på kvalitet, er jeg ikke overrasket over undersøgelsesresultatet. Det er jo det primære felt for folk med en sundhedsfaglig baggrund. Undersøgelser ser slet ikke på økonomi, det at styre budget, skære ned og foretage prioriteringer, som ikke nødvendigvis er lægens force«.
Således lyder reaktionen fra regionsdirektør i Region Nordjylland, Per Christiansen, og formand for Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet.
Ifølge ham handler god hospitalsledelse om at kombinere de to tilgange til ledelse, som typisk kommer fra læger og økonomer:
»Når det handler om økonomi og om at styre store budgetter, er ansatte, der er drevet af nytteetik, de bedst egnede. Dem, der vil sikre mest muligt nytte for hver krone. Og de kommer typisk fra de økonomiske fag. Når det handler om kvalitet, er det folk med uddannelser med et pligtetisk udgangspunkt som samaritaneren, der hjælper folk i nød, der har forcen. Altså alle de sundhedsfagligt uddannede. Det optimale resultat får man, når de to ledelsesbaggrunde taler og står sammen. Og jeg synes faktisk, at det langt hen ad vejen fungerer sådan i det danske sundhedsvæsen«, siger han.
Kvalitetsdagsordnen med eksempelvis pakkeforløbene på kræftområdet er ifølge Per Christiansen et af de seneste års vigtige eksempler på, at der netop bliver bygget bro mellem den kliniske pligtetiske tankegang og den nytteetiske.
»Pakkeforløbene er en win-win-situation, der sikrer både god kvalitet og god økonomi. Der er hos alle en stigende erkendelse af, at god kvalitet kan være det billigste, da man undgår spild. Og jeg tror, at læger og økonomer har fundet hinanden der i den tankegang«.
Hospitalschef: Jeg respekteres af klinikerne
Da speciallæge i anæstesi og intensiv medicin Kurt Espersen for fire år siden trådte ind ad døren på Ullasvej 8 i Rønne, stod øens eneste hospital over for én stor udfordring.
Dødeligheden var alt for høj i sammenligning med landets øvrige. En rigtig dårlig kvalitetsindikator, der - som læge - generede ham.
»Jeg stillede mig derfor som noget af det første i spidsen for en indsats, der satte fokus på vores relativt høje dødelighed. Og vi har på kort tid fået dødsraten til at falde, hvilket har givet god respons blandt kollegerne«, siger han.
Kurt Espersen tilhører den lille eksklusive skare af øverste hospitalsdirektører i Danmark, der har en cand.med.-titel. I 2007 var de fire. I dag er der kun to tilbage.
»En DJØF'er ville sikk ert også have kunnet stå i spidsen for den indsats, men som læge er mit fokus altid patientbehandlingen, og derfor faldt jeg over problemet med dødeligheden. Og så tror jeg, at det giver respekt blandt de kliniske medarbejdere, at jeg selv engang har behandlet patienterne«, siger han.
Den 51-årige Kurt Espersen kom til Bornholm fra en overlægestilling på intensivafdelingen på Rigshospitalet, hvor han havde været i 15 år. Han har suppleret sin lægelige baggrund med flere lederuddannelser, blandt andet på INSEAD-universitet lidt uden for Paris.
»Jeg tror, at min baggrund giver mig en indsigt i det kliniske område, en forståelse for både kliniske og plejemæssige arbejdsrutiner, som andre faggrupper måske ikke har samme forståelse for. Derfor undrer det mig ikke, at læger driver hospitaler bedre, når man måler på kvalitet. Så må vi læger bare læne os op af dygtige medarbejdere, når det handler om økonomi«, fastslår han.
Kurt Espersen har også været særdeles aktiv i rekruttering af lægeligt personale til udkantshospitalet, hvilket ikke altid er lige let. Hans forståelse for kerneydelserne på et hospital har hjulpet i jagten på de rette kompetencer til ledige lægestillinger, mener han.