Skip to main content

Kvaliteten skal dokumenteres

Jørgen Meibom, formand for FAPS

2. nov. 2005
10 min.

Jeg har det sidste år brugt, og vil i det kommende år bruge meget af min tid på kvalitetssikring. Jeg anser den manglende kvalitetssikring for i øjeblikket at være FAPS' altoverskyggende problem.

Hos bestyrelsen er der ikke den ringeste tvivl om, at vi naturligvis skal kunne dokumentere kvalitet i speciallægepraksis, men det skal ske på vore præmisser. Vi vil have kvalitetssikring under mottoet: erkend dine fejl i dag, lær af det, og gør det lidt bedre i morgen. Vi vil under ingen omstændigheder have kvalitetssikring, der er baseret på internetsider med sorte pletter på landkortet over udhængte speciallæger.

Kvalitetssikring skal være frivillig, men bestyrelsen forventer på den anden side, at alle medlemmerne bakker op omkring projekterne.

I det store og hele skal det være det offentlige, der finansierer - her er vi fuldstændig enige med Amtsrådsforeningens udmelding i »En landsdækkende dansk kvalitetsmodel«.

Vi vil gerne kobles på den landsdækkende kvalitetsmodel gennem eksisterende referenceprogrammer og via eksisterende databaser, og vi vil gerne indrapportere til det nationale indikatorprojekt, hvis der findes en reference.

Men det er slet ikke nok. Vi skal i den udstrækning, hvor det fagligt er hensigtsmæssigt, matche de faglige indikatorer, som findes på sygehusene, men vi bliver også nødt til i samarbejde med de relevante selskaber og organisationer, at udarbejde vore egne faglige indikatorer (referenceprogrammer - databaser - konsensusrapporter), gerne med inspiration fra udlandet.

Herudover skal vi også udvikle de specielle, hovedsagelig generiske indikatorer, der beskriver en praksis. I dette arbejde vil vi bl.a. søge samarbejde med P.L.O.'s & Dansk selskab for almen medicins centrale kvalitetsudvalg.

Der er endvidere nedsat en arbejdsgruppe, hvis opgave det er at etablere en central diagnose-database, f.eks. placeret i landspatientregistret. Her skal der udvikles yderligere ICD10-koder, specielt rettet mod speciallægepraksis. I den forbindelse kan jeg nævne, at vi har mødt megen velvilje hos Sundhedsstyrelsen. Problemerne med sikkerhed både for patienten og speciallægen skal løses, og der skal være faste regler for behandling af data, så misbrug kan undgås.

Desuden vil vi arbejde for faglig audit med udvalgte emner, hvor vi forventer hjælp både fra selskaberne og organisationerne. De skal hjælpe os med at beskrive typiske patientforløb og guldstandarder for behandling, beskrivelser som vores egne frivillige evaluatorer benytter som reference, når de tager rundt til de enkelte klinikker. Evaluatorer rekrutteret fra andre dele af sundhedsvæsenet er dømt til fiasko. Vi skal have løst problemer omkring udvælgelse, uddannelse og aflønning af evaluatorer.

Desuden arbejder bestyrelsen med tanker om definerede forløb inden for de enkelte specialer, defineret i samarbejde mellem organisation og selskab.

Alle disse planer har FAPS ikke kapacitet til selv at føre ud i livet. Vi vil søge hjælp og indgå samarbejdsaftaler, hvor det er muligt. Vi arbejder således i øjeblikket med køb af konsulentbistand, samt sponsorering af et eller to ph.d.-projekter om kvalitetssikring i speciallægepraksis, men også andre projekter er på bedding. Set i lyset af FAPS' positive holdning til at medvirke ved kvalitetssikring, står vi derfor noget undrende overfor, at vi ikke er inviteret med til at deltage i Sønderjyllands Amts KISSprojekt, der kun omfatter sygehuse og P.L.O.'s medlemmer - men vi arbejder på sagen, for selvfølgelig skal FAPS også med. Der er aftalt et orienterende møde i november.

Der har været røster fremme om akkreditering. Jeg har tidligere været stærk modstander af dette, men hvis akkreditering bliver aktuelt kræver det, at modellen tilpasses speciallægepraksis.

Hvis FAPS skal have succes med kvalitetssikring er det en forudsætning, at flere af medlemmerne kommer med på et lægesystem.

Af de i alt 1.107 hel- og deltidspraktiserende speciallæger er det kun de 397, der har et tidssvarende system, ifølge en opgørelse fra Med.Com. i maj 2002. Bestyrelsen arbejder sammen med Amtsrådsforeningen på en løsning, som man ikke kan sige nej til (Fig.1 ).

Men er der FAPS'ere, der ønsker at være med allerede nu, kan det lade sig gøre med selvevaluering, indrapportering af utilsigtede hændelser, udvikling af skriftlige standarder, patientinformation og definition af forløb.

Der er ingen tvivl om, at kvalitetssikring er kommet for at blive. Det gælder om at komme i omdrejning hurtigst muligt. Den bedste sikkerhed for, at hovedvægten bliver lagt på en faglig kvalitetssikring, er, at vi selv har førertrøjen på. Både bestyrelse og amtsrepræsentanterne har indset nødvendigheden. Det kommende års store udfordring bliver derfor implementering af kvalitetssikring. Det er et arbejde, der ikke kun kan løses af bestyrelsen, her må alle tillidsrepræsentanter hjælpe til. På den anden side, hvis FAPS evner at løse disse problemer, vil FAPS have cementeret sin eksistensberettigelse mange år fremover, og vi vil stå styrket, både når planerne om funktionsbærende enheder føres ud i livet, og når amterne skal føre deres tanker om at optimere samarbejdet mellem primær- og sekundærsektorerne ud i livet.

Decentralisering

Det er en nyskabelse for FAPS, og det var også med nogen usikkerhed, at vi fulgte SFU's ønsker desangående. Når vi gjorde det, var det blandt andet fordi, der i det nye SFU blev opbygget en gensidig tillid, så man også fik en tro på, at det skulle kunne lykkes decentralt.

FAPS var slet ikke gearet til en decentral struktur, og har derfor været nødt til at opbygge den nødvendige ekspertise i de lokale samarbejdsudvalg.

I overenskomsten med SFU indgik, at vi sammen skulle afholde en række infomøder for begge parters decentrale repræsentanter. Der er herefter holdt i alt 4 info-møder om den nye overenskomst sammen med SFU.

Alle møder har været en succes, og der var rig mulighed for at opnå en dialog mellem lokale politikere og embedsmænd, ikke mindst set i relation til hvor forskelligt de enkelte amter havde grebet »Løkkeposen« an, og enten forsøgt at medinddrage eller udelukke speciallægerne. Det var virkelig anskuelsesundervisning i samarbejde.

Efterfølgende har der været afholdt et opsamlende møde for alle vore deltagere. Her var der enighed om, at det ikke er sidste gang, at den type arrangementer søges afholdt.

Det er en stor mundfuld, som de lokale SU'er skal sluge på en gang. Sandheden er jo, at SU'erne går fra at arbejde med sikkerhedsnet til at arbejde med risikoen for et frit fald. Vi er i bestyrelsen bevidste herom, og vil gøre vores til, at de lokale SU'ere bliver klædt ordentlig på til jobbet. Det er alfa og omega, at SU'erne er veluddannede i overenskomsten, at de hele tiden holdes orienteret og opdaterede, og at de bevarer entusiasmen og interessen. Den nye kasket vil give større indsigt og indflydelse på lokale arbejdsforhold - hvilket vi meget håber vil kompensere for den større arbejdsbyrde, det medfører. Jeg håber også, det fremover vil være muligt at rekruttere interesserede speciallæger til jobbet - det er jo forudsætningen for, at den decentrale tanke kan overleve.

Vi står til rådighed med vejledning, støtte og rådgivning, og i den forbindelse foreslår bestyrelsen, at de kommende bestyrelsesmedlemmer allokeres til de enkelte amter.

Løkkeposen

Det var med glæde, at vi i foråret erfarede regeringens plan om at pumpe 1,5 milliarder kroner ind i sundhedsvæsenet med henblik på at afskaffe ventelisterne.

Glæden blev ikke mindre, da indenrigs- og sundhedsministeren indfriede løftet om, at de praktiserende speciallæger også skulle medinddrages i dette projekt.

FAPS har fra begyndelsen været særdeles positiv over for initiativet, men har stået ret magtesløs over for de amter, der helt har negligeret løkkeposen. Dog har vi fået fuld opbakning fra FAS og dermed de øvrige erhvervsforeninger til at imødegå det amt, der forsøgte helt at gå uden om FAPS' medlemmer, og kun indbyde hospitalslægerne til at deltage i tilbudsgivningen. Det er vores fornemmelse, at ca. halvdelen af amterne har udnyttet løkkeposens muligheder, og at det, bortset fra som nævnt i et enkelt amt, er foregået sobert i et tillidsfuldt samarbejde.

Patientforsikring

Anderledes skuffet er jeg over det manglende politiske drive i forhold til patientforsikringen.

Problemet har været rejst i pressen adskillige gange i forbindelse med enkeltsager - og hver gang står de politiske partiers ordførere i kø for at udtrykke vilje til at støtte, at patienterne ligestilles - men så snart spotlight slukkes, er det så som så med engagementet.

Det er uforståeligt og urimeligt for patienterne, at patienter, der behandles i speciallægepraksis, ikke er omfattet af samme patientforsikring som patienter, der behandles i hospitalsregi. Det er en uholdbar situation for speciallægepraksis. Vi har vundet gehør for problemet - men der mangler handling - patientforsikringen skal på finansloven til næste år.

15 millioner kroner puljen

Et af foreningens store problemer er den beherskede udbredelse af edb og specielt lægesystemer i speciallægepraksis. Derfor blev der ved den sidste overenskomst afsat 15 millioner kroner til at fremme udviklingen af it i speciallægepraksis.

Selvom 15 millioner kroner ikke er et stort beløb, vil bestyrelsen gøre sit yderste for at finde fornuftig anvendelse for pengene. Der er ved at udkrystallisere sig nogle projekter, der på meningsfuld måde kan øge dækningen med edb og især lægesystemer i speciallæge-praksis. Desværre er det endnu lidt for tidligt her at omtale tiltagene i detaljer, de skal først færdigforhandles. Det er imidlertid bestyrelsens håb, at vi i det kommende år, ikke blot vil opleve edb-konsulentbistand i alle amter, formentlig i et samarbejde med P.L.O., men også at speciallægernes dækningsgrad med hensyn til edb og lægesystemer, vil være af samme størrelsesorden som de alment praktiserende lægers.

Uddannelse i speciallægepraksis

FAPS har i mange år peget på behovet for at inddrage speciallægepraksis i uddannelsen af speciallæger. I 1995 lavede vi sammen med SFU en forsøgsordning, som dog ikke vandt nogen udbredelse - kun én læge benyttede sig af tilbuddet.

Som bekendt pegede Speciallægekommissionen i 2000 på, at der i speciallægeuddannelsen i dermatologi, otologi og oftalmologi bør indgå et halvt års obligatorisk uddannelsesophold i speciallægepraksis.

FAPS udarbejdede straks derefter udkast til en model og et aftalegrundlag, som i løbet af året blev godkendt i FAS og Lægeforeningen, og vi gik i dialog med Sundhedsstyrelsen og Amtsrådsforeningen.

Modellen har taget afsæt i de tre specialer, hvor uddannelseselementet forventes at blive obligatorisk, men det har indgået i overvejelserne, at modellen også skal kunne anvendes i de øvrige specialer, hvor der eventuelt kan blive tale om kortere, frivillige uddannelses-elementer.

Hovedpunkterne i modellen er:

  • At den uddannelsessøgende læge fortsat er ansat ved den uddannelsesansvarlige enhed, dvs. at den praktiserende speciallæge har ansvaret for det pædagogiske og faglige ansvar - men ikke arbejdsgiveransvaret

  • At der i hver region ansættes en speciallægeuddannelseskoordinator (kaldet en SPUK'er), som skal sikre kvaliteten i uddannelsen, deltage i evaluering, rådgive de involverede mv.

  • At de speciallæger, der indgår i ordningen, indbetaler et beløb svarende til 1/3 af den uddannelsessøgendes løn til aflønning af en speciallægeuddannelseskoordinator.

  • At der mellem de involverede regioner/amter og speciallæger træffes nærmere aftaler inden for udstukne rammer.

Der har fra Amtsrådsforeningen været røster fremme om, at ordningen skulle finansieres af speciallægerne eller fonden for faglig udvikling af speciallægepraksis.

Det vil naturligvis være helt uacceptabelt. Vi har aftalt at forhandle aftalevilkårene på næste forhandlingsmøde mellem SFU og FAS i december.

Eftersom alle er enige om, at det er en god idé at inddrage de praktiserende speciallæger i uddannelsen, bør der kunne findes midler til ordningen.

Efteruddannelse

Vi er alle enige om, at vi både har ret og pligt til at efteruddanne os. Ser vi på statistikken over udbetalingerne fra fonden er forholdene fortsat ikke tilfredsstillende. Det bliver sværere og sværere at finde en tilfredsstillende forklaring på, hvorfor vi ikke udnytter hele puljen. Det er ret uforståeligt, at der er medlemmer, der ikke udnytter den kompensation der ligger i fondens muligheder (Fig. 2 ).

Og nu må man virkelig undre sig: hvordan kan totalen for 2001 være mindre end for 2000? Jeg håber sandelig, det er fordi, at alle endnu ikke har indsendt deres afregning for 2001.

For hvis det ikke er tilfældet står vi med et stort problem, så er jeg bange for, at efteruddannelse fremover ikke bliver på frivillig basis men et dikteret krav med indbyggede sanktioner.

Det har været indvendt, at flere af de efteruddannelser, som vore medlemmer deltager i, ikke giver ret til kompensation, f.eks. møder og kurser der afholdes i weekender, Men ser vi på tallene fra Lægeforeningens database for efteruddannelse, tegner der sig faktisk et endnu mørkere billede. Selvom det kan være lidt vanskeligt at registrere sig dér, er det fuldstændigt hul i hovedet at lade være. Vi skal kunne dokumentere at medlemmerne efteruddanner sig, ellers vil vore modparter kræve helt anderledes håndfaste beviser. Så i egen interesse; sørg for at rapporter til efteruddannelsesdatabasen - og hjælp til med at udbrede kendskabet til den.

Vigtigste arbejdsopgaver og største udfordringer for FAPS

  • Nødvendig modernisering af sektoren, først og fremmest indførelse af kvalitetssikring

  • Decentral kompetence

  • At forholde sig til den hastigt voksende sundhedssektor uden for overenskomst med sygesikringen

  • It i speciallægepraksis

Hele beretningen kan ses på www.fas.dk eller rekvireres ved henvendelse til FAS' sekretariat på 35 44 85 00.

Bestyrelsen i FAPS

På Foreningen af Praktiserende Speciallægers repræsentantskabsmøde lørdag den 26. oktober konstituerede bestyrelsen sig således:

Formand Jørgen Meibom, intern mediciner

Næstformand Aksel Otkjær Niels en, dermatolog

Peter Haahr, ørelæge

Lars Lundberg, øjenlæge

Niels Munk-Jensen, gynækolog

Anders Bak-Christensen, kirurg, erstatter Hans

Pilgaard Jeremiassen, ortopædkirurg

Niels Siebuhr, psykiater, erstatter Torben-Lars Rosted Christensen, psykiater

Hans Ersgaard, anæstesiolog, erstatter Mogens Andersen, anæstesiolog