Kvalitetsudviklingen er vores ansvar

Det danske sundhedsvæsen accepterer 10 år efter lanceringen af det Nationale Indikator Projekt, NIP, at mellem 60 og 70 procent af patienterne ikke får den bedste behandling ud fra de faglige standarder, som vi er enige om. Det kan vi se ved den dokumentation, som NIP har skaffet os gennem disse 10 år. Udviklingen af kvaliteten af den lægefaglige kerneydelse i det danske sundhedsvæsen er gået i stå. Det kan vi ikke være bekendt. Vi må stoppe strømmen af bortforklaringer og tage ansvar for, at kvalitetsudviklingen kommer tilbage på sporet.

Symptomerne på krisen i kvalitetsudviklingen er flere. Det nationale råd for kvalitetsudvikling blev nedlagt sidste år og ikke erstattet. Den danske kvalitetsmodel er udskudt til 2010. Der er ikke lægefaglige eksperter i bestyrelsen, og det er symptomatisk for den manglende inddragelse af de faglige miljøer og derfor manglende engagement fra samme. Dokumentationen for, at noget er galt, er skaffet af NIP, og vi har fra starten støttet igangsætningen af dette projekt. Men effekten er udeblevet. Nogle af svarene skal findes i opbygningen af NIP, der ikke i tilstrækkelig grad tager udgangspunkt i vores hverdag.

Men den vigtigste del af forklaringen skal findes hos os selv og den faglige ledelse, der skal tage ansvaret for, at resultaterne fra kvalitetsarbejdet omsættes til handling og skaber forbedringer. Når vi år for år ser, at kvaliteten ikke bevæger sig synderligt i forhold til det, vi er enige om er den bedste standard for behandling, så er der noget galt i vores egen tilgang til kvalitetsarbejdet. Det er vores ansvar at reagere på de manglende resultater, som målingerne viser. Der er ikke andre, der kan gøre det. Vi må gribe i egen barm og konstatere, at der, hvor ildsjæle tager ansvar og reagerer på middelmådig kvalitet, der kan vi se resultater. De må være rollemodeller og inspirere til, at det er de bedste afdelinger, der sætter standarden.

Så må der skabes incitamenter, der understøtter en bedre kvalitet. Naturligvis må redskaber som NIP skabe relevans ude i klinikkerne, og samspillet til de faglige ledere forbedres. Ejerskab til projektet er en forudsætning for fremdriften. NIP må også underkastes et serviceeftersyn, hvis vi skal sikre lægernes fortsatte entusiasme og vilje til at medvirke. Vi skal opleve, at det nytter noget, og at vi får respons for indsatsen med at registrere og dokumentere. Det er også en helt afgørende forudsætning for, at den Danske kvalitetsmodel kommer til at fungere, når den sættes i værk.

Det ensidige fokus på produktionen pynter svært på statistikkerne, men bagsiden i form af stagnerende kvalitet ser vi her, og det kan vi altså ikke være bekendt over for patienterne. Vi kunne belønne de sygehuse og afdelinger, som leverer god kvalitet f.eks. via økonomiske incitamenter. Det er guleroden. Pisken kunne være at straffe sygehuse, der har dårlig kvalitet eller begår fejl, enten ved at ramme dem på økonomien og/eller gøre det meget synligt, at de har et problem.

Men først og sidst er det vores eget ansvar. Det drejer sig om den lægefaglige kerneydelse, diagnostik og behandling. Der må vi tage lederskab og etablere en bæredygtig kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. Der er ikke andre, der kan løse den omgave for os, så nu må der handles. Og så i øvrigt glædelig jul og godt nytår.