Skip to main content

Kvindeudstilling i Domus Medica

En praksis i Kolding fejrer sit 100 års jubilæum og markerer det med en udstilling om, at den i al den tid har helt eller delvist bestået af kvindelige læger.

Domus Medica - her Biblioteket - huser i øjeblikket en udstilling om en lægeklinik, der uden afbræk har haft kvinder i staben i 100 år.
Domus Medica - her Biblioteket - huser i øjeblikket en udstilling om en lægeklinik, der uden afbræk har haft kvinder i staben i 100 år.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

4. apr. 2017
1 min.

Falder din vej forbi Lægeforeningens hovedkvarter Domus Medica i København inden den 17. april, kan du i Venteværelset – eller Loungen som området også kaldes - og Biblioteket se en udstilling med en række portrætter fra lægeklinikken Vase, Juhl og Hansen i Kolding.

Anledningen er, at klinikken markerer sit 100 års jubilæum, som fandt sted sidste efterår, med at fremhæve det særkende, at klinikken har været drevet kontinuerligt med kvindelige læger i staben. Det var en af de allerførste kvindelige praktiserende læger i Danmark, Vilhelmine Nielsen, som oprettede den.

Ugeskriftet bragte i oktober sidste år en artikel om klinikken og dens historie. Du kan genlæse den her: Damernes Praksis gennem 100 år.

Udstillingen i Domus Medica kan ses til og med mandag den 17. april 2017. Åbningstiden er 9-16 (fredag 9-15).