Skip to main content

Lad jule- og influenzafreden sænke sig

Næstformand i Lægeforeningen Yves Sales
18. mar. 2010
03 min

Her, hvor året 2009 er ved at miste pusten, kan vi forhåbentligt konkludere, at det går den samme vej med epidemien af influenza A (H1N1). Det tyder indberetningerne på, selv om vi ikke med sikkerhed ved, hvor mange der har eller har haft denne influenza. Men vi kan konstatere, at Danmark trods enkelte dødsfald er kommet forholdsvist nådigt igennem epidemien og, at det danske pandemiberedskab har fungeret godt. Det er der en række årsager til. Nogle af dem belyses nærmere i Fokus i dette nummer af Ugeskrift for Læger.

Der er for det første grund til at rose den helt centrale myndighed i beredskabet, Sundhedsstyrelsen, der har været i stand til at holde balancen i det, der fra starten var ved at trække op til en medie- og politikerstorm. Der er også grund til at rose vores sundhedsminister for at holde ro på. Det lykkedes i modsætning til vores nabolande Sverige og Norge, hvor politikere og myndigheder meget hurtigt gik i selvsving og besluttede, at alt, hvad der kunne krybe og gå, skulle vaccineres. Det har efter vores overbevisning været helt ude af proportioner og unødigt kostbart. Det har desuden haft den implikation, at de rige lande i Nordeuropa, hvor influenzaen har haft et mildt forløb, har støvsuget markedet for vaccine og billedligt talt overladt de fattigere lande til deres skæbne. Flere lande i Østeuropa, og ikke mindst Ukraine, har været hårdt ramt af epidemien. Der er grund til efterfølgende at tage dette op i det europæiske pandemiberedskab.

Men det lykkedes herhjemme fra starten Sundhedsstyrelsen, bakket op af organisationerne i sundhedssektoren, at holde panikken nede og også afværge de politiske tilløb, der var til uprioriteret og unødig massevaccination. Det skyldtes bl.a. en meget høj grad af åbenhed i alle faser, både omkring sygdommens udvikling og den vaccine, som blev fremstillet. Når der var nye informationer, blev de prompte lagt åbent frem. Ikke mindst lykkedes det at forklare og kommunikere de stadige ændringer i planerne for hvilke grupper, der skulle vaccineres med hvor mange doser. Det havde formentlig ikke været så let, hvis sygdommen havde hærget voldsommere i Danmark. Men nu gik det godt.

Der er i den forbindelse grund til at fremhæve almen praksis, der har haft den tungeste opgave med at bygge beredskabet mod pandemien op og følge de skiftende vejledninger om, hvilke risikogrupper, der skulle have vaccinen i hvor mange doser, som udsendtes i en lind strøm af Sundhedsstyrelsen. Herunder ikke mindst de skiftende signaler om vaccination af gravide. Dette lykkedes kun, fordi vi i Danmark har en smidig og omstillingsparat organisation af familielæger, der har været i stand til at identificere risikopatienterne helt ned på individniveau.

Der er mindre grund til at takke de, heldigvis få, læger, der har været med til at sprede usikkerhed og utryghed ved ikke selv at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger eller ligefrem har talt imod vaccinen mod influenza A. Men samlet kan vi i Danmark være tilfredse med beredskabet og forløbet omkring epidemien og øvelsen i at imødegå truslen fra nye sygdomme, som kan komme til os udefra. Så lad nu influenzafreden og med den julefreden sænke sig. Glædelig jul og godt nytår fra Lægeforeningen.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen