Læg opvaskebørsten og få noget ordentlig opgaveglidning

Sygehusledelser landet over kan give sig selv et pænt nøk opad på popularitetsskalaen, hvis de hyrer folk til at vaske op på afdelingerne. Opvask er nemlig en af flere aktiviteter, som læger mange steder dyrker, men som de virkelig gerne vil af med. Det kom frem, da Lægeforeningens formand Jens Winther Jensen på FAS' årsmøde om opgaveglidning viste en vittighedstegning fra Ugeskrift for Læger, som viser en læge, der ikke har tid til at se til en patient, bl.a. fordi han skal fylde opvaskemaskinen.

Opvask er ikke en tjans, læger holder af, ikke fordi det er en dårlig opgave - alle foretrækker at drikke kaffen af rene krus - men fordi den tager lægens tid fra patienten. Opvasken blev et symbol på den dårlige slags opgaveglidning. Nemlig de ikkelægefaglige opgaver, der glider til læger. Andre eksempler på det er sekretærarbejde og visse registreringsopgaver.

På den anden side findes der opgaver, som anses for lægearbejde og som er lægers ansvar, men som måske alligevel kan flyttes. Enten fordi en afdeling mangler læger, eller fordi det simpelthen er hensigtsmæssigt. Eller fordi det ikke nødvendigvis længere er en lægeopgave.

Ingen på temadagen ville påtage sig at definere, hvad der er lægeopgaver. For opgavefordelingen i sundhedsvæsenet er ikke statisk. En procedure kan gå fra at være kompliceret og specialiseret og derfor varetaget af en speciallæge til at blive en rutinemæssig opgave, som en anden personalegruppe med efteruddannelse kan udføre.

Et eksempel på dette er fra Gentofte Fødeafdeling, hvor nakkefoldsskanning er lagt ud til sygeplejersker. De har fået en særlig uddannelse til det og skal hvert år certificeres.

»Ingen af lægerne ryster på hænderne over det. Men for 20 år siden havde den procedure været utænkelig,« sagde afdelingens overlæge, Poul Jaszczak, der også er - afgående - formand for FAS. Han beskrev hovedingredienserne i den opgaveglidning som uddannelse, struktur og en ordentlig instruks fra lægens side.

Ansvaret er lægens

Det sidste er helt nødvendigt af hensyn til ansvarsplaceringen.

For ingen tvivl om det: Opgaven lægges ud, men ansvaret er lægens. Det slog Sundhedsstyrelsens to udsendinge, overlæge Anne Mette Dons og juridisk specialkonsulent Anne Murphy, fast. Den ikkelæge, en opgave glider over til, skal have en klar instruks, der sætter rammerne for opgaven. Bliver der en klagesag, og har den nye opgaveløser overholdt instruksen, er det den ansvarlige læge, der skal tage en eventuel »straf«. Har vedkommende derimod gjort noget, der ligger ud over instruksen, er det hende eller ham, der skal have straffen.

Alt kan udlægges - i princippet

Til manges overraskelse oplyste Sundhedsstyrelsens folk også, at stort set alle opgaver kan lægges ud. Listen over, hvad der ikke kan, er ganske kort. Det er bl.a. dødsattester, receptudfærdigelse, tvangsforanstaltninger, kosmetisk behandling og lidt mere. Alt andet kan lægen overdrage, dvs. delegere. Men ansvaret er, som nævnt, stadig lægens, når det drejer sig om lægefaglig virksomhed. Man kan for eksempel ikke oprette en sygeplejerskebemandet skadeklinik midt ude på en mark, uden at der er en ansvarlig læge. Men derudover er der altså ikke så meget hokuspokus, og der er ingen grund til at tro, at love og regler står i vejen, var budskabet.

Men at skrive en liste over, hvad der er en god ide at lægge ud, ligger ikke lige for. Flere deltagere og foredragsholdere slog fast, at siden der ikke findes en fast definition af, hvad der er lægeopgaver, bl.a. fordi det ikke er statisk, så er det praksis og erfaringer, der viser svaret: Det gror op af dagligdagen. Samme erfaring siger også, at hvad der kan opgaveglides på én afdeling, ikke nødvendigvis kan på en anden.

Det starter i dagligdagen

To erfarne sygeplejersker udi opgaveglidning er afdelingssygeplejerskerne Trine Madsen og Jette Aagaard fra Århus Sygehus. De har oplevet flere »arbejdsglidningsprocesser«, hvor sygeplejersker udfører opgaver, der for ti år siden var lægeopgaver, herunder anlæggelse af anlæggelse af venflon (drop), de udfører skanninger og udskriver. Alt sammen inden for nogle velbeskrevne rammer. Deres budskab var:

»Man behøver ikke at gøre det mere mystisk end det er. Tag udgangspunkt i den dagligdag, der er. Det er bare at komme i gang,« sagde de. Nogenlunde det samme resultat er sociologen Rasmus Antoft nået frem til. Udgangspunktet er den dialog, der er mellem de forskellige faggrupper, når dagligdagens opgaver skal løses.

»I de forhandlinger, der hele tiden er i spil i den konkrete situation, kan man finde ud af, om der er opgaver, der i dag er lægens, som fremover kan varetages af en anden,« sagde han. Et mere konkret råd fra sociologen var dette: »Et lokalt gennemsyn af patientforløb på en afdeling eller en speciallægepraksis' daglige arbejdsgange kan afsløre, hvor det vil være en god ide at opgaveglide.«

Det kan formanden for Foreningen af Praktiserende Speciallæger, øre-næse-halslæge Peter Haahr, skrive under på:

»Vi delegerer hver dag. Sosu-assistenter og klinikassistenter med særlig efteruddannelse laver priktester og assisterer ved operationer eksempelvis,« siger han.

Røntgenafdelingen på Vejle Sygehus har haft succes med at uddanne sygeplejersker til radiografer. Og de har brugt en million kr. på at uddanne fire radiografer til beskrivende radiografer. »Vi sagde til os selv: Når en ung yngre læge kan lære det, så kan en sygeplejerske vel også,« sagde ledende overlæge Thomas Skjødt.

Pas på uddannelsen

Der er også grunde til at være kritisk over for opgaveglidning. Eksempelvis hvis det er uhensigtsmæssigt. Det er så typisk drevet af politiske motiver eller simpel personalenød. Et eksempel på den første type er skolebørneundersøgelser, som er en opgave, der via en politisk beslutning i Folketinget, er gledet fra kommunallæger til sygeplejersker. Med fare for fagligheden, mener kommunallægerne. Overlæge Anne Juhl, der i Region Nordjylland, meget drevet af nødvendighed, har gennemført en del opgaveglidninger, advarede:

»Vi har sat en masse opgaver ud til andet personale. Men hvordan sikrer vi samtidig, at de yngre læger får den nødvendige sundhedsfaglige viden, hvis der ikke er læger til at give den videre?«

Michael Dall, formand for Lægeforeningens uddannelsesudvalg, deler den bekymring.

»Opgaveglidning skal ikke gå ud over uddannelsen. En yngre læge, der f.eks. har gået på en afdeling, som har lagt kikkertundersøgelser ud til sygeplejersker, når måske ikke at få rutinen ind. Hvilke konsekvenser får det med andre ord for uddannelsen, hvis man lægger en række rutineopgaver ud?« spurgte han.

Hvilket leder hen til spørgsmålet: Er det alene læger, der kan undervise læger. Salen kunne fremvise eksempler på, at sygeplejersker eller andre faggrupper også kan gøre det. Eksempelvis er det aspekt indtænkt i opgaveglidningen på røntgenafdelingen på Vejle Sygehus.

Læs mere om in dlæggene på årsmødet på www.laeger.dk under FAS.