Skip to main content

Læge: Gode kvalitetsmål med visse mangler

Regeringen, Danske Regioner og KL vil skabe mere kvalitet og mindre bureaukrati i sundhedsvæsnet med otte konkrete mål og 28 indikatorer. Det lyder godt, men der er også ulemper, siger en læge, der har specialiseret sig i kvalitetsarbejde.

Line Rosell Walker er overlæge på Kirurgisk Afdeling på Slagelse Sygehus og med i et netværk af sundhedsfaglige i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, fordi hun via en international uddannelse som forandringsagent har arbejdet med kvalitet. Foto: privat
Line Rosell Walker er overlæge på Kirurgisk Afdeling på Slagelse Sygehus og med i et netværk af sundhedsfaglige i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, fordi hun via en international uddannelse som forandringsagent har arbejdet med kvalitet. Foto: privat

Anders Heissel, ah@dadl.dk

29. apr. 2016
3 min.

Når regeringen, Danske Regioner og KL’s otte mål og 28 indikatorer fremover skal lægges ned over det danske sundhedsvæsen som et nyt måleredskab, giver det god mening og kan give bedre kvalitet. Men de nye kvalitetsmål har også ulemper.

Sådan siger Line Rosell Walker, overlæge på Kirurgisk Afdeling på Slagelse Sygehus og med i et netværk af sundhedsfaglige i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, fordi hun via en international uddannelse som forandringsagent har arbejdet med kvalitet.

»Både mål og indikatorer giver god mening i mit arbejde som læge, fordi de ligger meget tæt op ad det arbejde, som vi allerede flere steder er i gang med som led i bl.a. Patientsikkert Sygehus. De ligger også op ad flere ting fra den skrottede danske kvalitetsmodel, men de er mere konkrete og mere patientnære. Og hvis vi som klinikere kan være med til at bestemme, hvilke mål vi i kvalitetsdatabaserne bliver målt på og som fagligt set giver mening, kan det give bedre kvalitet«, siger Line Rosell Walker.

Hvis vi som klinikere kan være med til at bestemme, hvilke mål vi i kvalitetsdatabaserne bliver målt på og som fagligt set giver mening, kan det give bedre kvalitet. Line Rosell Walker, overlæge på Kirurgisk Afdeling på Slagelse Sygehus

Hun skal sammen med resten af sundhedsvæsenet fremover måles på otte konkrete mål og 28 indikatorer, som regeringen, Danske Regioner og KL netop er blevet enige om, og som skal erstatte Den Danske Kvalitetsmodel.

Målene er ifølge de tre parter en »omstilling, som i højere grad sætter fokus på kvalitetsudvikling frem for kvalitetskontrol« og et »udtryk for tillid til ledelserne og medarbejderne, som i højere grad skal have plads og faglig motivation til at skabe forbedringer til gavn for patienterne«.

Men den motivation kvæles ifølge Line Rosell Walker en smule af af udredningsgarantien og kræftpakkeforløbene, som er to indikatorer.

»De to indikatorer er et udtryk for, at vi som læger skal løbe hurtigere og strække os længere, og det kan faktisk modarbejde andre indikatorer som patienttilfredshed, der hænger meget sammen med nærhed og tilstedeværen med patienten. Vi har problemer med at leve op til kræftpakkeforløbene, og det genererer store mængder tid til at gå journaler igennem for at redegøre for forsinkelsen. Naturligvis skal vi have kræftpakker, men når de ikke er realistiske i forhold til den udredning, der skal til, bliver politikerne nødt til at justere dem, så vi ikke bruger unødig tid på at halse efter det«, siger hun.

Hensigten med de nationale mål er desuden at afbureaukratisere, men effekten af det kan Line Rosell Walker ikke vurdere.

»Jeg ved ikke, hvad politikerne vil have mig til at rapportere og registrere mindre, så jeg har svært ved at vurdere, om det giver mindre bureaukrati«.

Læs også: Ny målestok for kvalitetsarbejde

Læs også: Blandet modtagelse i Lægeforeningen af nyt kvalitetsudspil

Læs også: Kvalitet uden kontrol

Læs også: Svenske erfaringer med trafiklys-modellen