Hun skal sammen med resten af sundhedsvæsenet fremover måles på otte konkrete mål og 28 indikatorer, som regeringen, Danske Regioner og KL netop er blevet enige om, og som skal erstatte Den Danske Kvalitetsmodel.
Målene er ifølge de tre parter en »omstilling, som i højere grad sætter fokus på kvalitetsudvikling frem for kvalitetskontrol« og et »udtryk for tillid til ledelserne og medarbejderne, som i højere grad skal have plads og faglig motivation til at skabe forbedringer til gavn for patienterne«.
Men den motivation kvæles ifølge Line Rosell Walker en smule af af udredningsgarantien og kræftpakkeforløbene, som er to indikatorer.
»De to indikatorer er et udtryk for, at vi som læger skal løbe hurtigere og strække os længere, og det kan faktisk modarbejde andre indikatorer som patienttilfredshed, der hænger meget sammen med nærhed og tilstedeværen med patienten. Vi har problemer med at leve op til kræftpakkeforløbene, og det genererer store mængder tid til at gå journaler igennem for at redegøre for forsinkelsen. Naturligvis skal vi have kræftpakker, men når de ikke er realistiske i forhold til den udredning, der skal til, bliver politikerne nødt til at justere dem, så vi ikke bruger unødig tid på at halse efter det«, siger hun.
Hensigten med de nationale mål er desuden at afbureaukratisere, men effekten af det kan Line Rosell Walker ikke vurdere.
»Jeg ved ikke, hvad politikerne vil have mig til at rapportere og registrere mindre, så jeg har svært ved at vurdere, om det giver mindre bureaukrati«.
Læs også: Ny målestok for kvalitetsarbejde
Læs også: Blandet modtagelse i Lægeforeningen af nyt kvalitetsudspil
Læs også: Kvalitet uden kontrol
Læs også: Svenske erfaringer med trafiklys-modellen