Læge, hvad synes du egentlig om de nye akutmodtagelser?

AKUTMODTAGELSER  Listen over problemerne med de nye akutmodtagelser er lang, og historierne har med tiltagende hyppighed flagret rundt i pressen og i sundhedskredse, siden sygehusene begyndte at etablere dem.

Vi har hørt, at patienterne venter længe, at der ikke er speciallæger i front, at der er problemer med at rekruttere speciallæger, at der er problemer med samarbejdet med resten af sygehuset, at unge læger ikke får tilstrækkelig supervision fra ældre læger, at akutlæger mødes med manglende respekt af andre speciallæger, at der er for stor afhængighed af det øvrige sygehus, at de er ved at blive en for selvstændig søjle blandt andre søjler, og at de sluger resurser og senge fra sygehusets øvrige afdelinger.

Nogle af problemerne er startvanskeligheder, andre skyldes uhensigtsmæssig organisation. Men der findes ingen facitliste eller nationale retningslinjer, hvor man kan tjekke, hvad den bedste måde er. Sundhedsstyrelsen udsendte en række faglige anbefalinger i 2007, og det er dem, som akutmodtagelserne læner sig op ad. Men tolkningerne af anbefalingerne er forskellige regionerne i mellem og sygehusene imellem. Derfor ser vi 21 meget forskellige akutmodtagelser i dag.

Nu har Lægeforeningen samlet de vigtigste problemstillinger og listet dem i en folder, der skal danne udgangspunkt for en debat, der skydes af på årets Lægemøde.

I forordet til oplægget minder Lægeforeningen om, hvor fundamentalt vigtige akutmodtagelserne er for hele indretningen af sundhedsvæsenet. De medfører i stigende grad store ændringer for læger, der arbejder på sygehusene.

»De fælles akutmodtagelser er hjørnesten i organiseringen af det moderne sundhedsvæsen. De er en forudsætning for specialeplanlægningen og for de nye sygehusbyggerier, som er baseret på, at 70-80 pct. af de akutte patienter færdigbehandles i akutmodtagelserne, og at der derfor vil blive behov for markant færre sengepladser i de kommende år«.

Hvordan akutmodtagelserne fungerer både organisatorisk og fagligt, har konsekvenser for hele sygehuset og dermed for de ansatte på sygehuset.

Lægeforeningen stiller i sit oplæg en række centrale spørgsmål, som akutmodtagelsen i dag har forskellige svar på. Den forkromede løsning findes ikke. Spørgsmålet er, om det er på tide at finde frem til de bedste modeller, mener Lægeforeningen.

En lægefaglig debat om, hvordan akutmodtagelserne skal være, kan begynde her:

– Hvordan skal akutpatienten modtages?

– Hvordan skal visitationen være?

– Hvordan skal udredning og behandling være?

– Hvordan får vi kvalitet i behandlingen?

– Hvordan skal patienter afsluttes eller overflyttes?

– Hvordan skal akutmodtagelsen organiseres?

– Hvordan bliver akutmodtagelsen en attraktiv arbejdsplads?

– Hvordan sikres uddannelsen?

– Skal vi have et akutmedicinsk speciale?

Til hvert spørgsmål knytter sig en uddybning af problemstillingen og yderligere præciserende spørgsmål. For eksempel handler spørgsmålet om kvalitet i behandlingen om tilstedeværelsen af speciallæger i de specialer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. De centrale spørgsmål i den diskussion er ifølge Lægeforeningen: Hvordan kan det sikres, at patienter i de fælles akutmodtagelser tilses af læger med de nødvendige kompetencer i rette tid døgnet rundt? Hvilke barrierer skal nedbrydes – og hvilke muligheder eksisterer?