Læge i fjendeland

PRÆSTØ - Det er råkoldt her på kanten af landet, hvor lægehuset Remisen ligger lige ved den postkortkønne fjord. Men det er for ingenting at regne i sammenligning med den 11. februar, hvor den meget omtalte Præstøulykke fandt sted. Her kæntrede en båd med 13 efterskoleelever og to lærere ude ved det næs, som nemt kan ses herfra.

Den dag kom Christian Jensen, en af de praktiserende læger i Remisen, på usædvanligt arbejde.

»Vi hører en helikopter, der lander ovre på den mark. Så jeg løber ud med en lægetaske og ser, om der er noget, jeg kan hjælpe med«, siger Christian Jensen og peger.

»Det står to Falckfolk med en båre, og der er to patienter - en dybt bevidstløs og en med hjertestop. Den ene er intuberet, og den anden trækker vejret selv. Jeg lægger intravenøs adgang på den ene, og så kommer en narkosesygeplejerske og kører med ind på hospitalet«, fortæller han.

»Så kommer politiet og beder om vores hjælp ovre på havnen, hvor behandlerpladsen egentlig er. Her beder KOOL (koordinerende læge, red.) os om at lave triage. Nogle er intuberet. Jeg lægger intravenøs adgang på en og bliver bedt om at følge hende til sygehuset. Hun er dybt bevidstløs. Jens (Gredal, en af de andre praktiserende læger i lægehuset, red.) følger en patient med hjertestop i helikopteren og sørger for autopuls ind til Rigshospitalet«, siger han.

Den slags er praktiserende læger normalt ikke udsat for.

»Ikke alle ville have følt sig fagligt og mentalt rustet til det. Det er ikke vores kompetenceområde at yde avanceret, livreddende behandling«, siger han.

GPS i lægevagtbilerne

Men det kan det blive, hvis det står til Region Sjælland, som ønsker, at de praktiserende læger skal længere frem på banen, nu hvor der ikke længere er nogen læger med i regionens akutbiler, som efter 1. marts - altså ganske kort efter Præstøulykken - blev bemandet med paramedicinere.

Konkret vil regionen gerne have installeret GPS og radioudstyr i lægevagtbilerne, så de kan bringes i spil ved ulykker og katastrofer - specifikt med henblik på dirigere hjertestarterne i lægevagtbilerne hen, hvor der måtte være behov for dem.

Christian Jensen er betænkelig.

»Jeg tror, at flere vil nægte at køre lægevagt. Det vil være rigtigt synd for lægevagtordningen«, siger han.

Læger på Ho Chi Minh-stien

Noget helt andet er de betragtelige afstande i regionen. Der er normalt otte lægevagtbiler til rådighed, mens der om natten - dvs. mellem midnat og kl. 8.00 om morgenen - er fire. De skal dække en region på 7.273 km2. Det svarer altså ca. til 900 km2 pr. bil.

Desuden er der ikke ligefrem motorveje alle steder. Tag bare et sted som Næstved med over 80.000 indbyggere i kommunen, hvor der ikke længere er noget akutsygehus. Her må der køres til Slagelse ad »Ho Chi Minh-stien«, som folkedybet har døbt vejen på grund af dens ringe beskaffenhed.

Hvis en rimelig responstid er ti minutter, og lægevagtbilen i snit kører 90 km i timen - og det er højt sat - må bilen altså ikke være længere væk fra skadestedet end 15 km. Hvor realistisk er det?

»Hvis det skal have nogen gang på jord, så skal det ske under udrykning«, siger Christian Jensen.

En anden anke blandt læger i regionen er den nye akuttelefon, som giver borgerne hele tre numre at vælge imellem, når de kommer til skade: akuttelefonen, lægevagten og 112.

Lægerne synes, at det system er kompliceret, og så er de heller ikke vilde med, at akutlinjen er bemandet med sygeplejersker.

Samarbejdet halter

Der er flere kritikpunkter. Christian Jensen, som er praksiskonsulent på Næstved Sygehus, har erfaringer med, at sektoroverskridende samarbejde lider.

»Der er mindre og mindre samarbejde om det totale patientforløb. Et af eksemplerne er en ny indlæggelsesprocedure. Fra den 1. november er der et telefonnummer, hvor du kan ringe til en sekretær, og så indlægger du patienten, bortset fra børn og fødende, hvor det gamle system stadig gælder. Før ringede du til for- eller bagvagt og kunne få faglig sparring«, siger han.

Et andet område er forholdet til regionen. Hver uge, når de praktiserende læger sender deres regning ind til regionen, skal de f.eks. kunne markere mindst 80 pct. af ydelserne med et gyldigt sygesikringskort. Men en del patienter har det ikke med. Andre gange kan det være, at en hustru f.eks. kommer med en urinprøve fra manden uden at have hans sygesikringskort med. Eller det kan svipse i spidsbelastninger at få kortene registreret. Christian Jensen synes, at kravet er tegn på kontrol.

»Det er for at kontrollere, at du ikke snyder. Jeg synes, det er at mistænkeliggøre os. Vi har ikke tid til at snyde!«, siger han.

Alt sammen har bidraget til det indtryk hos den praktiserende læge i Præstø, at regionen slet ikke bryder sig om læger.

»Regionen har et meget bizart syn på læger. Den er lægefjendsk. Vi får meget lille anerkendelse. Sådan føler jeg det. Jeg forventer ikke tak for det daglige arbejde, men måske at regionen f.eks. takkede for, at vi gik i luften og på vejen ved kæntringsulykken. Det er trods alt ikke vores arbejde at flyve i helikopter og køre i ambulancer«, siger han.

»Men vi har ikke hørt et ord«.

Ingen læger i akutbilerne

Intet sted har distancen mellem læger og regionens administrative og politiske ledelse manifesteret sig stærkere end i regionens beslutning om at fjerne lægerne i akutbilerne. Fra den 1. marts bemandes de i stedet med paramedicinere.

Det har konsekvenser for akutkompetencerne.

»Vi er en uddøende race. Vi er en håndfuld, der har kørt lægebil, og om ikke så forfærdeligt mange år er vi væk. Så skal andre, som ikke har prøvet det, overtage. Eller der må rekrutteres fra andre regioner«, siger anæstesioverlæge på Næstved Sygehus, Eva Lund, som også er AMK-læge.

AMK-lægerne er sammen med de læger, der er tilknyttet akuthelikopteren i Ringsted nu de eneste læger, som får skadestedserfaring i Region Sjælland.

AMK-lægerne er placeret i Slagelse, og må kun køre så langt væk, at de kan være hjemme igen på en halv time. Skal de længere væk, må de vente på, at beredskabsvagten når frem og kan afløse dem. Det skyldes en gammel aftale med Storebæltsforbindelsen, som betalte en del af udgifterne til en lægebil, mod at den så kunne regne med den til de folk, der byggede forbindelsen. Den aftale gælder stadig.

Det betyder, at AMK-lægerne faktisk ikke kører ret meget.

»Man skal selv være lidt aktiv og stå og fiske turene. Man bliver ikke umiddelbart sendt med. Jeg kører sjældent - det er måske på hver tredje vagt, at jeg har en tur«, siger Eva Lund.

Desuden er der lægerne på akuthelikopteren, som i sit første år fløj 767 gange. Den dækker både Region Sjælland og Region Hovedstaden, men er begrænset af, at den kun kan flyve i sigtbart vejr og dermed f.eks. ikke om natten eller i tåge.

Risikoen for manglende ekspertise betyder bl.a., at Region Sjælland kan få vanskeligt ved at udfylde rollen som KOOL-læge e ller »indsatsleder, sund«, som funktionen er på vej til at blive omdøbt - dvs. den læge, der koordinerer indsatsen på et stort skadested.

Det er Sundhedsstyrelsen betænkelig ved.

»Det har vi skrevet til regionen om i vores rådgivning. De læger, der er tilknyttet AMK-vagtcentralen nu, er vant til at arbejde præhospitalt, men hvis der ad åre kommer nye læger, som ikke har været vant til det, kan de ikke løfte opgaven«, siger Annlize Troest, overlæge i Sundhedsstyrelsens afdeling for Sygehusbehandling og Beredskab.

»Regionen må sikre sig, at disse AMK-læger får en præhospital rutine. Jeg regner med, at det er noget af det, som vil indgå i monitoreringen og den samlede evaluering«, siger hun.

Regionen forventer, at evalueringen af ordningen med paramedicinere i stedet for læger i akutbilerne er klar »medio 2012«.

Hvilket udrykningshold?

Desuden er lægerne stærkt skeptiske over for et af de redskaber, som regionen forlader sig på som en slags kompensation for, at der ikke længere er læger i akutbilerne. Nemlig udrykningshold fra hospitalerne, der ved store ulykker, katastrofer m.m. kan afhentes i løbet af 5-8 minutter.

Det er alt for kort tid, mener de.

For at få en kølig vurdering af den sag udefra, har Ugeskriftet spurgt tre læger i andre regioner, om det kan lade sig gøre. Ingen tror på det.

»Det er urealistisk«, siger en af dem, overlæge Troels Martin Hansen, som er leder af Akutlægebilen i Aarhus.

»Hvis man skal stille med et udrykningshold, skal de først frigøres fra det arbejde, de er i gang med inde på afdelingen. Det vil nok tage 10-15 minutter. Når de så er frigjort, skal de finde deres jakker og skifte tøj - de kan ikke tage ud i deres tynde hospitalstøj. Det tager 10-15 minutter. Så skal de finde deres udstyr frem, og det tager også 10-15 minutter. Og dernæst skal de ud ad døren«, siger han.

Det vil altså sige et absolut minimum på en halv time.

»En halv time til tre kvarter er vores erfaring«, siger Troels Martin Hansen.

»Sjov lappeløsning«

På det allerseneste har der meldt sig endnu et punkt på listen over »kreative« sundhedsløsninger, som set med lægeøjne er fagligt underfrankerede: nødbehandlerbilerne.

Bilerne, som ofte bemandes med deltidsbrandfolk er en forsøgsordning, som blev påbegyndt den 1. oktober.

»Det er igen noget med, at man prøver at lave nogle sjove lappeløsninger, fordi der for Guds skyld ikke må være læger nogen steder«, siger anæstesioverlæge Niels Foldager.

»Jeg synes, det er et sært område at bruge penge på, når regionen skærer de mere kompetente funktioner ned. For eksempel lægerne ud af akutbilerne«, siger han.

Ordningen er et forsøg, der løber frem til udgangen af næste år og derefter skal evalueres.

Læger i ledelsen, eller ej?

Og endelig er der et modsætningsforhold, som har vist sig i spørgsmålet om den fremtidige ledelsesstruktur i sygehusvæsenet.

I regionens oplæg står der bl.a. sådan her:

»På kliniske og tværgående afdelinger består afdelingsledelsen som hovedregel af to personer, hvoraf minimum en har klinisk uddannelsesbaggrund«.

Eftersom afdelingsledelser normalt består af en læge og en sygeplejerske, åbner den formulering altså op for mulighed for at droppe den ene. Til fordel for hvad? En djøffer?

Det spørgsmål er lægernes repræsentanter i regionen p.t. også i dialog med regionen om.

Regionsrådsformand: ring mig

Ugeskriftet sendte tirsdag aften i sidste uge en række spørgsmål til Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen (S) via regionens presseafdeling, b.la.:

• Hvordan forestiller I jer, at de praktiserende læger skal deltage i 112-arbejdet?

• Hvad med udrykningsholdene fra hospitalerne - fungerer de?

• Skal det fortsat være læger i hospitalsledelserne i jeres region?

• Regionen bliver kaldt »lægefjendsk« - marginaliserer I lægerne?

Steen Bach Nielsens svar indløb onsdag eftermiddag og bestod i en opfordring til at kontakte hans sekretær med henblik på »et længere interview med mig om både det præhospitale område og sygehusvæsenet i Region Sjælland«.

Steen Bach Nielsen skrev desuden:

»Jeg vil gøre dig opmærksom på, at regionsrådet i Region Sjælland tidligere har besluttet at gennemføre en omfattende evaluering af regionens præhospitale ordning, og denne evaluering ventes færdig medio 2012. Denne samlede evaluering vil naturligvis indgå i overvejelserne omkring den fortsatte udvikling af den præhospitale indsats«.

Ugeskrift for Læger vil følge Steen Bach Nielsens opfordring. Følg med på ugeskriftet.dk og i bladet.