Læge laver manual for takt og tone på skadestuen

En patient, nazist eller ej, bør ikke på skadestuen kunne forlange en bagvagt efter forgodtbefindende.

Det mener John Bömler, administrerende overlæge på skadestuen på Hillerød Sygehus.

Efter sagen (1) med den unge nazist, som på skadestuen på Amtssygehuset i Gentofte frabad sig en forvagt af iransk herkomst og forlangte og fik en dansk bagvagt, satte han sig ned og skrev retningslinjer for god takt og tone for sin skadestue.

En patient har ikke ret til at se en bagvagt, selv om vedkommende beder om eller forlanger det, hvis forvagten vurderer, at det ikke er nødvendigt.

Sådan lyder i enkelhed John Bömlers konklusion.

»Jeg uddeler kompetence til lægerne i forskellige vagtlag. Så kan det ikke nytte, at tilfældige patienter nedbryder den kompetence. Hvis vagthavende reservelæge er i stand til at vurdere og håndtere situationen, er der ingen grund til at kontakte bagvagten. Det er jeg parat til at køre en klagesag på. Så er det op til Patientklagenævnet at vurdere, om lægen har været kompetent«, udtaler John Bömler.

»Patienten kan ikke vurdere, om en læge er kompetent eller ej. Hvis patienten stadig insisterer på at se en speciallæge, må han eller hun forlade stedet. Gælder det patienter med livstruende sygdom, er der imidlertid ingen regler«, nævner han.

John Bömlers initiativ med at udfærdige retningslinjer for at tilkalde bagvagten er et særsyn. Normalt er der ikke nedskrevne retningslinjer, og sagerne, hvor en patient kræver en bagvagt, afgøres efter skøn af de læger, som tilfældigvis er til stede på sygehuset.

Inger Søndergaard, administrerende overlæge for skadestuen på Amtssygehuset i Glostrup, er med egne ord mere »på patientens side«.

»Hos os er der ikke nogen nedskrevne retningslinjer, men vi vil så vidt muligt gøre, som patienten beder om. De unge læger ved, at de skal ringe til en bagvagt, hvis de kommer i tvivl om noget, og bagvagten skal komme og hjælpe dem. Ofte ringer forvagten og siger, at patienten kræver en second opinion, og jeg vil komme og hjælpe den yngre læge, så han eller hun kan lære noget af situationen.

Jeg synes det er rimeligt, at patienten ønsker en speciallæge uanset lidelsens karakter. For det drejer sig om ikke at skabe en eller anden form for aggressivitet mellem den undersøgende læge og patienten, men søge fred og fordragelighed. Hvis en patient føler sig utryg, skal der kaldes efter hjælp fra en speciallæge. Jeg er uddannet i USA og opflasket med, at sådan agerer man«, udtaler Inger Søndergaard.

Forkælede patienter

Steen Schmidt, administrerende overlæge for skadestuen på Kolding Sygehus, har fundet en »fornuftsbetonet« løsning, som han selv beskriver det.

Her iler bagvagten også forvagten til undsætning. Uanset hvad. For det drejer sig om at undgå en klagesag.

»Klagesagen ligger og lurer hos patienter, der kræver at se en bagvagt. Derfor kommer vi. Med en konsultation på 10 minutter kunne vi undgå en klagesag fra en patient på grund af en banalitet. Derved undgår vi, at det koster en krig og er til stor irritation for den pågældende læge og afdelingen«, mener Steen Schmidt.

»Jeg tror, at der er risiko for, at vi vil se flere af de krævende patienter i fremtiden, og det vil komme til at betyde noget for strukturen af vores uddannelse, for skadestuen er et væsentligt uddannelsessted. Patienterne er blevet en smule forkælede. For langt den største del af patienterne i skadestuen skal ikke ses af en specialist. Det svarer til at køre til bageren om morgenen i en Rolls Royce«, tilføjer Steen Schmidt.