Skip to main content

Læge- og repræsentantskabsmødet 2004

Formand for Lægekredsforeningen for Vejle Amt, Poul Sigh

4. nov. 2005
1 min.

Lægekredsforeningen for Vejle Amt byder Lægeforeningens repræsentanter og andre deltagere velkommen til det 122. Læge- og repræsentantskabsmøde den 23.-24. april 2004 i Kolding.

Sundhedsvæsenet og Lægeforeningen er i hastig udvikling, og selv om det kun er fire år siden, at Lægemødet blev holdt på dengang Scanticon, nu Comwell i Kolding, er der sket meget. Centralt i debatten siden har blandt meget andet været Lægeforeningens struktur - såvel i Domus Medica som i kredsforeningerne og søjlerne. Nu er turen kommet til den amtslige og kommunale struktur - og begge strukturdebatter vil blive centrale på årets Lægemøde.

Som noget nyt er repræsentationen på Lægemødet reduceret jf. vedtagelsen på mødet i 2003.

Så det bliver et mindre møde med lidt mere samlet indkvartering, men uden tvivl lige så indholdsrigt fagligt, politisk og socialt. Tidspunktet er ændret, så mødet falder ca. en måned tidligere end sædvanen. Men forhåbentlig kan vi alligevel præsentere Vejle Amt i forårsdragt. Her er så smukt, når solen skinner.

Ledsagerturen finder i år sted i Kolding by, som deltagerne vil få en god mulighed for at få et lidt nærmere forhold til.

Velkommen til årets Lægemøde.