Skip to main content

Læge uden patienter

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

24. okt. 2008
7 min.

En politimand i uniform, en kapelbetjent i plastictøj, en embedslæge med plastichandsker og en afdød på stålbordet.

Vi er til ligsyn i et sjællandsk sygehuskapel med embedslæge Hans Trier. Han er blevet tilkaldt af politiet, som har fået en henvendelse fra den syge-husafdeling, hvor den ældre herre døde i forbindelse med, at personalet førte en sonde ned i mavesækken. Manden var dødssyg af en kræft, som sygehuset var i færd med at udrede, da han blev dårlig, og der var tegn på en indre blødning. Derfor sonden.

»Han døde på en ,pludselig og uventet måde`, og selvom der ikke umiddelbart er noget, der tyder på, at personalet har gjort noget forkert, men manden sandsynligvis er død af sin sygdom, har overlægen valgt at indberette dødsfaldet.

Embedslægen kommer ind over for at afgøre, om der er begået en fejl - er manden er død af behandlingen eller af sin sygdom? Hvis der er grund til det, kan vi anbefale en obduktion,« siger Hans Trier.

Før selve ligsynet har han læst politirapport og journal i gennem. Nu gennemgår han den afdøde efter en rutine, der bl.a. går ud på at udelukke, at han har været udsat for vold. Han undersøger også de synlige tegn på sygehusbehandlingen, for eksempel hvor nålen gik ind, da der blev taget en celleprøve af leveren.

Pænt farvel til politimand og kapelbetjent. Ind i bilen og køre den halve time, det tager at køre tilbage til embedslægekontoret i Sorø. Hjemme igen griber Trier telefonen og taler med afdelingen og tjekker resultatet af de prøver, personalet nåede at tage.

Hans konklusion er, at der ikke er noget i personalets håndtering af manden, der kan være årsag til dødsfaldet. Så svaret på det klassiske spørgsmål: »Naturlig død?« er: Ja.

»Manden var svært syg, og han fik en større blødning. Det var en tilfældighed, at han døde præcis på det tidspunkt. Det havde ikke noget med behandlingen at gøre,« konstaterer Hans Trier. Obduktion er efter hans skøn ikke nødvendig. De pårørende havde i øvrigt også nedlagt obduktionsforbud, et forbud, der kun kan ophæves ved en domstol.

Trier udfylder en elektronisk dødsattest, som han underskriver og sender til politiet, som kontrasignerer den og sender videre til bedemanden.

Mere styrelse, mindre selvstændighed

Hans Trier har været embedslæge siden 1993 og har derfor et før og efter i sin bevidsthed. Nemlig den 1. januar 2007, hvor en omorganisering af embedslægevæsenet blandt andet betød, at budgetterne blev beskåret og embedslægerne lagt ind under Sundhedsstyrelsen og samlet et sted per region. Konkret at aflæse på skiltet foran indgangen, hvor der står »Sundhedsstyrelsen« øverst, ved at denne artikel er godkendt af Sundhedsstyrelsen og så i øvrigt på en række områder i embedslægens hverdag.

»Omlægningen betyder, at vi har et stærkere samarbejde med styrelsen, hvis juridiske og faglige eksperter vi i højere grad trækker på. Det er godt samarbejde og kvalificerende,« siger Hans Trier.

Tidligere havde embedslægerne en stærkere lokal tilknytning.

»Vi var med til møderne i politiske udvalg. Når der skulle træffes beslutninger kunne vi give det relevante sundhedsfaglige input.

Det var nok ikke en særlig hensigtsmæssig udnyttelse af vores tid. Men vi vidste alt om sundheden og diverse risici knyttet til et lokalområde. Det har ændret sig nu - man kan ikke rigtig kalde en region for et lokalområde,« siger Hans Trier.

Embedslægernes opgaver er stort set de samme - med få ændringer (se boks). Men hvor hver enkelt embedslæge tidligere havde hele paletten af opgaver, er man nu specialiseret. I Sorø har alle dog tre basisopgaver, nemlig ligsyn, kørekort og klagesager, resten er specialiseret. Hans Trier har tilsyn, klagesager og retsmedicin.

»Med specialiseringen får vi meget erfaring inden for vores specialer, og vi kender sagerne godt. Men jeg kan nu godt savne bredden,« siger han.

Tid er en vigtig faktor i en embedslæges hverdag.

»Vi producerer en masse ting på fuld kraft i løbet af en dag,« forklarer Hans Trier. Embedslægerne skal redegøre for hele deres arbejdsdag i et såkaldt aktivitets- og ressourceregistreringssystem - helt ned til et kvarter.

Hver enkelt opgave har en norm, for eksempelvis tager kørekortbehandling fire minutter og et ligsyn to en halv time.

Vifte af sager

Ligsynet var kun et af formiddagens gøremål. Telefonen ringer ofte. Opkaldene drejer sig om meget forskellige ting. En del kommer fra lokalt sundhedspersonale - hjemmepleje, plejehjem og tandlæger.

»Vores job er meget fokuseret på den sundhedsfaglige kvalitet, og vi oplever i stigende grad at blive ringet op af kommunale, statslige eller regionale myndigheder, som søger rådgivning hos os. De ønsker ofte vejledning om, hvad sundhedsloven siger om tavshedspligt, journalføring, videregivelse af sundhedsoplysninger m.v.« , siger Trier.

Ved frokosttid samles embedslæger og sekretærer omkring frokostbordet og gumler madpakken igennem, mens sager drøftes, blandt andet vender de formiddagens ligsyn. Kollegerne er enige i vurderingen.

Kollegaen Elli Lund, der har blandt andet har smitsomme sygdomme som specialfelt, fortæller om et par formiddagens sager. Hun har været i kontakt med en institution, der blandt klienterne har to tuberkulosetilfælde. De er i behandling, men lederen skal vide, hvilke forholdsregler han skal tage. Et andet tilfælde er en institution med et barn med hepatitis B. Forældre og personale er informeret om forholdsregler, men nu er der kommet et nyt barn af udenlandsk oprindelse, hvis forældre ikke forstår informationsmaterialet, og som ingen i øvrigt kan tale med på grund af sproglige problemer. Hvad skal de gøre?

Patienternes mænd og kvinder

Embedslæger har også en kontrolfunktion i forhold til sundhedspersonale i egnethedssager.

»Vores opgave er at sørge for, at patienter ikke kommer i en farlig situation. Det er et meget forretningsmæssigt forhold. Vi skal være meget korrekte. Nogle kender vi - det er en vanskelig opgave at finde en balance. Vi støtter os til embedslægerne i København, som har flere af den slags sager. Og vi holder auditmøder med Sundhedsstyrelsen om, hvordan vi håndterer dem«, siger Trier.

Sidste år havde Sorø 46 ud af i alt 255 tilsynssager på landsplan med autoriseret sundhedspersonale. Det gælder personale i misbrug eller indberetninger om adfærd, der kan medføre tvivl om deres egnethed.

En sag kan havne på embedslægens bord ved at arbejdspladsen, typisk et sygehus eller kollega eller en patient anmelder.

Embedslægen kan selv opdage et misbrug via ordinationstilsynet, hvor han eller hun gennemgår, hvor meget morfin lægerne ordinerer til eget cpr-nummer - som de gør i forbindelse med lægevagter.

Hvis normen bliver overskredet, eller når en anmeldelse kommer, indkalder embedslægen den pågældende læge eller sygeplejerske til en samtale.

»I halvdelen af tilfældene er sagen klar, og vi skal så afgøre, hvilke vilkår der skal sættes ind med. I den anden halvdel er der be hov for en psykiatrisk udredning.« Et standardvilkår - hvis der er tale om misbrug - vil være en behandling. Andre vilkår er uvarslet urinprøvekontrol og indskrænkning i ordinationsret.

Embedslægen eller lokale behandlingssteder eller praktiserende læger står for opfølgningen. Bliver aftalen ikke overholdt, bliver sagen overdraget til Sundhedsstyrelsen, som evt. kan inddrage deres autorisation.

Alt i alt oplever Hans Trier en svag stigning i antallet af indberetninger vedrørende sundhedspersoners egnethed.

»Jeg tror, at det afspejler et stigende stressproblem i sundhedsvæsenet; der er underbemanding, og personalet tager ekstra vagter. Men vi ser kun ser nogle af tilfældene.

For en god arbejdsgiver har en misbrugspolitik. Tilbyder behandling og hjælper idet hele taget sit personale med at komme tilbage. Nogle sygehuse har ofret en hel del på det.«

Klagesager

En ordentlig bid af embedslægens arbejde går med behandling af patientklager. Det er Patientklagenævnet, der modtager og tager stilling til den slags, men det er embedslægen, der gør den enkelte sag klar til afgørelsen.

Embedslægen gennemgår klagen og indhenter det nødvendige mate-riale - journaler m.v. og præciserer og sammenfatter, hvilke problemstillinger nævnet skal tage stilling til. I Sorø har man omkring 450 klagesager årligt, og hver tager sammenlagt 4-5 timer. De fastansatte ordner omkring halvdelen; resten behandles af lægekonsulenter.

»Arbejdet er tidskrævende, og vi har en vis pukkel; det skyldes også, at sygehusene opfatter det som tungt arbejde at skulle finde de papirer og journaler frem, som vi rekvirerer til sagen. Men det er også meget nyttigt arbejde, fordi vi lærer meget om, hvordan forskellige sygehuse, sundhedspersoner m.v. fungerer. Det er nyttig viden i tilsynssager. Patientklagenævnets afgørelser hjælper os også til at definere, hvor snittet skal ligge for, hvornår noget er godt nok og hvornår ikke.«

Da Ugeskriftet forlader Hans Trier hen på eftermiddagen, venter en stak kørekortfornyelser, et ukendt antal telefonopkald samt - naturligvis - udfyldelse af aktivitetsregistreringsskemaet.

Embedslægen og opgaverne

Embedslæger er speciallæger i samfundsmedicin.

I 2002 var der 55-60 ansatte embedslæger. I dag er der 37. Det første halve år af 2008 var opgaverne fordelt sådan i Embedslægeinstitutionen Sjælland:

Miljømedicin og hygiejne 6 pct.

Smitsomme sygdomme 6 pct.

Forebyggelse, sundhedsplanlægning og beredskab 4 pct.

Rådgivning til socialog sundhedsvæsen 4 pct.

Klagesagsbehandling for Patientklagenævnet 12 pct.

Tilsyn (ekskl. kontrol m. sundhedspersoners egnethed) 8 pct.

Tilsyn med sundhedspersoners egnethed 3 pct.

Plejehjemstilsyn 8 pct.

Retsmedicin 8 pct.

Trafikmedicin 7 pct.

Andet 14 pct.

Ledelse, administration og møder 20 pct.