Skip to main content

Lægedage 2004 rundede 1.400 deltagere

Cand.phil. Kirsten Talbro Laraignou, adm. leder af Lægedage, ktl.plo@dadl.dk

1. nov. 2005
1 min.

Deltager nr. 1.400 på årets Lægedage illustrerer lige netop profilen af en Læge-dage-deltager. Alment praktiserende læge Else Marie Kamper deltog to dage på Lægedage i år. Det var hendes kalender, der afgjorde, hvilke dage hun kunne afsætte til at tage til Bella Center, men med det store udbud af kurser var der også nok at vælge imellem. Else Marie Kamper plejer at deltage hvert andet år - en hyppighed, der også er typisk for adskillige andre deltagere.

Evalueringsskemaerne for Lægedage viser år efter år, at deltagerne prioriterer det sociale temmelig højt, når de deltager på Lægedage. Det er også tilfældet for Else Marie. Hun synes, det er dejligt at gense kolleger og gamle studiekammerater og glæder sig over at få styrket sit netværk.

Men det centrale er alligevel kurserne. Else Marie Kampers oplevelse er, at underviserne går mere og mere professionelt til værks, de er simpelthen blevet bedre »performere«.

Fordelingen af deltagere på Læge-dage 2004 var 3/4 læger og klinikpersonale. Flere og flere læger tager deres personale med på efteruddannelse og får derigennem styrket deres daglige samarbejde og får sat fokus på kvalitetsudviklingen i deres klinik. Og så får de måske tid til en snak i andre omgivelser, væk fra patienter og telefoner.