Skip to main content

Lægeetikkens dag

Jesper Poulsen

1. nov. 2005
3 min.

Verden fik i den forgangne uge en ny mærkedag. Ikke endnu et bidrag til den triste række, som vi netop har været igennem, men én der skal signalere noget mere positivt og fremadrettet: den 18. september, Medical Ethics Day, lægeetikkens dag. Den er indstiftet af Verdenslægeforeningen, WMA, der netop har holdt sin 55. generalforsamling i Helsingfors. Derfor er datoen heller ikke ganske tilfældig, det er dagen i 1947, hvor den første generalforsamling i Paris grundlagde World Medical Association.

Verdenslægeforeningen er vel også om noget det forum, der kan indstifte en verdensdag for lægeetiken. WMA var et resultat af det uhyggelige etiske svigt, der blev begået af store grupper af læger under Anden Verdenskrig. WMA blev grundlagt for at sikre lægernes uafhængighed af regeringerne og at lægerne selv til enhver tid lever op til de højeste etiske standarder. WMA har derfor fra starten været en selvstændig association bestående af uafhængige lægelige foreninger. Det var i regi af WMA, at man i de efterfølgende år vedtog den række af deklarationer, der i dag udgør de lægeetiske regler og lægens basale værdigrundlag.

Den netop overståede generalforsamling i Finland var ganske betegnende for WMA's arbejde. Næsten alle vedtagelser på generalforsamlingen vedrørte lægeetiske emner. Meget passende var et af punkterne Helsinki-deklarationen, der i 1964 blev vedtaget af den 29. generalforsamling og siden er revideret en lang række gange. Den fastlægger de etiske retningslinjer for lægers videnskabelige forsøg med mennesker eller menneskeligt materiale. Der har været et pres fra visse kredse for at ændre deklarationen, så bestemmelsen om, at forsøgspersoner efter endt medvirken har krav på at modtage den bedste behandling, bliver lempet. Det er især amerikanerne, der mener, at bestemmelsen er utidssvarende, fordi det ikke er muligt at sikre forsøgspersoner fra dele af tredjeverdenen denne behandling. Det fik ikke den europæiske front til at vakle. En arbejdsgruppe med deltagere fra UK, Brasilien, Tyskland, Sydafrika og USA skal nu arbejde videre med den gordiske knude.

Blandt de øvrige emner var lægers møde med tortur. Der er tidligere vedtaget flere deklarationer med klare bestemmelser om, at læger ikke på nogen måde må medvirke til tortur, at læger har pligt til at hjælpe ofrene for tortur og har pligt til at hjælpe læger, der forfølges, fordi de har hjulpet ofrene for myndighedernes mishandling. I Finland blev det yderligere slået fast, at læger også bør indrapportere eller fortælle, hvis de hører om tortur eller får patienter, der er blevet torterede. Den bestemmelse er ikke mindst kontroversiel, fordi den siddende formand for WMA Council er israeler, og Israel har erkendt brugen af »mildt fysisk pres«, men i en erklæring støttede han vedtagelsen.

Listen over vedtagelser indeholdt i øvrigt en opfordring til nationale lægeforeninger om, at de påvirker deres regeringer til at forbyde kommerciel udnyttelse og handel med reproduktivt materiale såsom menneskelige æg eller sæd. Det var en vedtagelse om, at læger i tilfælde, hvor der fx var afgivet en erklæring om organdonation, skulle sikre sig, at patienten fortsat stod ved sin donation og, hvis der var uoverensstemmelse mellem læge og patient, skulle bringe en anden læge ind. Det var endelig en vedtagelse om, at læger i forbindelse med forsvundne personer skulle holde sig på etikkens grund og først og fremmest tænke på hensynet til familie og efterladte og ikke til myndighederne. Problemstillinger, der bliver behandlet internationalt, og er mere end velkendte også fra danske lægers hverdag.