Regionsdirektør finder afgørelsen ”mystisk”. Men nævnets formand afviser, at 15 – 28 opkald på to uger var chikane eller bidrog til de lange akuttelefonens lange ventetider
Lægeforeningens Lægeetiske Nævn vurderede på sit møde tirsdag aften, at syv af de otte læger, som har været beskyldt for telefonchikane mod Region Hovedstadens akuttelefon, ikke har overtrådt de lægeetiske regler.
Den ottende sag er udsat til et møde den 13. maj, da der manglede en række oplysninger i sagen.
I en pressemeddelelse oplyser nævnet, at man har gennemgået materialet fra Region Hovedstaden og udtalelserne fra de otte læger.
”Nævnet finder ikke, at der er grundlag for at kritisere de syv af lægerne for at have overtrådt de etiske regler for læger”, hedder det i pressemeddelelsen.
Ifølge formanden for Lægeetisk Nævn, overlæge Mogens Skadborg, beviser regionens materiale ikke, at der er tale om chikane.
”Dertil kommer, at lægerne i de syv sager, som nu er afgjort, har kunnet henvise til faglige årsager til, at de har foretaget opkaldene til 1813”, siger Mogens Skadborg og uddyber:
”Der har været behov for oplysning om ventetider, for at høre mere om den nye akutordnings konsekvens for vejledning af patienter og for helbredsoplysning om patienter, der har haft kontakt til 1813. Det var de nødt til, da ordningen med elektroniske udskrivningsbreve ikke fungerede. Nogle af lægerne har desuden haft akut syge familiemedlemmer”.
Mogens Skadborg peger desuden på, at en stor del af opkaldene er foretaget før den 16. januar 2014, hvor Region Hovedstaden orienterede om, hvilke numre praktiserende læger skulle bruge ved lægefagligt behov for henvendelse til akutordningen.
”Det er et gennemgående træk i de syv sager, at der er tale om et begrænset antal opkald – mellem 15 og 28 opkald over en periode på et par uger i starten af januar - og at der ikke er systematik eller et samlet mønster i henvendelserne”.
Regionsdirektør i Region Hovedstaden Hjalte Aaberg undrer sig over frikendelsen af de syv læger:
”Jeg synes, at det lyder lidt mystisk og tænker, at det er lidt mærkværdigt. Men sådan er det jo. Jeg ved ikke, hvad der præcis skal til for, at der udtales kritik”, siger han til Politiken.
»Jeg mener, at man burde have udtalt en eller anden form for kritik. Men det er jo Lægeforeningens anliggende, og så må enhver jo tænke sit«, siger Hjalte Aaberg.
Mogens Skadborg vil ikke kommentere Hjalte Aabergs bemærkninger, som han finder ”politiske” derfor uden for nævnets ressortområde. ”Skal nogen tage stilling til direktørens bemærkninger, må det derfor være Lægeforeningens politiske del”, mener han.
Hvis Aaberg finder nævnets afgørelse ”mystisk”, må han forholde sig til resten af oplysningerne i den pressemeddelelse, der blev udsendt efter mødet i Lægeetisk Nævn, siger Mogens Skadborg og tilføjer:
”Lægeetisk Nævn har gjort, hvad Lægeetisk Nævn er sat i verden for at gøre. Nemlig at tage stilling til lægers etiske adfærd og komme med en påtale, hvis reglerne er overtrådt. Og hvis Hjalte Aaberg antyder, at vi er en slags ”hvidkitler broderskab”, der har afholdt en skueproces, kan jeg garantere, at jeg ikke ville være med i det”, siger Mogens Skadborg.
- Hvad skal der til, for at Lægeetisk Nævn udtaler kritik?
”Der skal det til, at Lægeetisk Nævn vurderer, at der er sket en konkret overtrædelse af de etiske regler. De er det pejlemærke, Lægeforeningen har sat op, og de ser ikke ud til at være overtrådt i de syv sager, vi har behandlet”.
- Hvad er grunden til, at den sidste sag er udsat til 13. maj?
”Det skyldes, at vi mangler nogle oplysninger, som jeg ikke kan komme nærmere ind på”..
