Skip to main content

Lægefaglig rådgivning og verdensklasse

Jens Winther Jensen

8. nov. 2005
3 min.

Der er i den danske sundhedssektor bred enighed om, at lægefaglig rådgivning er helt central for, at der bliver taget de rigtige beslutninger om behandling og udvikling. Det er grundlaget for, at det nye regionaliserede sundhedsvæsen bliver et sundhedsvæsen i verdensklasse. Men spørger man interessenterne i sundhedssektoren, hvad god lægefaglig rådgivning er for en størrelse, så får man svar, der varierer ganske meget. Det var lige præcis, hvad Lægeforeningen gjorde sidste mandag, hvor alle sektorens hovedaktører var samlet i Domus Medica for at diskutere lægefaglig rådgivning i fremtidens sundhedsvæsen. Nogle af svarene beskrives i en reportage i dette nummer af Ugeskriftet.

Summen af svarene er, at lægefaglig rådgivning er et særdeles bredspektret begreb, der strækker sig fra helt konkrete og nøjagtige råd om, hvor store doser om dagen bestemte patienter skal have af bestemte lægemidler, til den meget brede dialog om sundhedsvæsenets udvikling, på landsplan, i regionerne og i kommunerne. Lægefaglig rådgivning kan komme mange steder fra i lægeverdenen: fra lægernes foreninger, fra de videnskabelige selskaber, lægelige ledere, etc. Lægefaglig rådgivning har mange fædre og mødre, og det er vigtigt at fastholde formålet med rådgivningen: at patienterne og befolkningen oplever, at vi får et sundhedsvæsen i verdensklasse.

Det er nu, at alle parter skal på banen for at sikre kvaliteten af den lægefaglige rådgivning i fremtidens sundhedsvæsen. I Lægeforeningen vil vi konkret søge at udvikle en »code of conduct«: en minimumsstandard eller et sæt spilleregler for afgivelse af lægefaglig rådgivning. Det kan bl.a. gælde for det lægefaglige samarbejde, og det kan være et bud på de elementer, der kan indgå i modeller for en systematisk organisering af den lægefaglige rådgivning. Vi har som læger meget

at byde på i denne forbindelse. Læger vil gerne være med til at rådgive på alle niveauer, og vi stiller stærke kvalitetskrav både til os selv og den rådgivning, vi leverer. Det bygger på så grundlæggende begreber som troværdighed, evidens, konsistens og uafhængighed.

Lægefaglig rådgivning skal bygge på et helhedssyn, hvor der også tages hensyn til, at der kan være forskelle mellem byer og landsdele, og at det omgivende samfund også har brug for at anvende ressourcer til andre formål end sundhed. Samarbejdet mellem udbyderne af lægefaglig rådgivning kan med fordel styrkes ved, at bl.a. Lægeforeningen og de videnskabelige selskaber er i tættere dialog. De videnskabelige selskabers styrke er en dybtgående faglig viden. Lægeforeningens styrke centralt og decentralt er, at vi repræsenterer alle søjler og derved lægefagets mange facetter, har en regional organisation og det kan være med til at sikre helhedssynet.

Der skal være åbenhed om afsender og evidensgrad. De færreste kan sige sig fri fra en eller anden form for bias. Der er set eksempler på, at rådgivning er brugt til politisk legitimering til at bevare sygehuse på grund af lokale interesser eller tilbyde behandlinger, der burde være flyttet til specialiserede afdelinger. Det er ikke i patienternes eller befolkningens interesse, og det fører ikke til et sundhedsvæsen i verdensklasse.