Lægeforeningen har op til Lægemødet den 11.-12. april formuleret otte konkrete krav til landets nye 21 akutmodtagelser. Kravene skal strømline akutmodtagelserne og sørge for at alle akutte patienter uanset hvor i landet, de bor, får samme faglige kvalitet i behandlingen. Kravene er et indspark til en arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet, som om kort tid afleverer en rapport om akutmodtagelserne.
De nye akutmodtagelser var et vigtigt emne på sidste års Lægemøde. Baggrunden for diskussionen var bl.a. en undersøgelse, der viste, at de 21 akutmodtagelser er så forskellige, at det er en ulempe for både patienter og læger. Nu tager Lægemødet emnet op igen i år. Denne gang ligger der et konkret udspil fra Lægeforeningen i form af otte krav. De skal ses som et indspark til den ministerielle rapport, der bliver den direkte følge af sidste års lægemøde, hvor daværende sundhedsminister Astrid Krag lovede en gennemgang af akutmodtagelserne.
Rapporten ventes i løbet af foråret oplyser Sundhedsministeriet.
Lægeforeningen ønsker overordnet, at akutmodtagelserne bliver mere ens. I dag fremstår de i mange varianter. Nogle har for eksempel en ganske lille speciallægestab, mens andre har en stor stab. Det betyder bl.a. at der er store forskelle på samarbejdet med det øvrige sygehus og på hvilke speciallægekompetence, man benytter sig af. De fleste benytter sig af triagering, men der er store forskelle på, hvilken model, der bruges. De har også forskellige mål for, hvor længe patienter må opholde sig i akutmodtagelsen. Ligeledes er der forskellige fortolkninger af Sundhedsstyrelsens krav om der skal være en speciallæge i front.
Forskelligheden er et grundlæggende problem ved akutmodtagelserne i dag, mener Mads Koch Hansen, Lægeforeningens formand:
” Nogle måder at organisere sig på er bedre end andre, og det er kun dem, der skal bruges,” siger han.
Det er nu, der skal gøres noget ved det – og gerne i form af nationale anbefalinger fra centralt hold, så de akutmodtagelser, der er ved at blive etableret og dem, der kommer på de nye sygehusbyggerier kan blive skåret over nogenlunde samme læst.
”Mange steder er man godt i gang, men ikke alle. Der er behov for, at man tager udgangspunkt i erfaringerne på de sygehuse, hvor akutmodtagelserne fungerer bedst”, siger Mads Koch Hansen.
1. Lægelig visitation af patienter i akutmodtagelsen
Ikke nogen 1813-model her. Lægeforeningen anbefaler en speciallægelig visitation til akutmodtagelsen og peger på regionerne Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark som gode rollemodeller. Det skal foregå via Central Visitation enheder (CVI).
2. Læger skal være til stede ved ankomst. Der skal etableres en landsdækkende triagemodel.
3. Lægeligt ansvar for det akutte patientforløb. En speciallæge med særlige kompetencer skal have det overordnede ansvar for at koordinere og styre patientforløb.
4. Læger skal sikre høj kvalitet dag, aften og nat.
Der skal være en speciallæge med akutmedicinske kompetencer knyttet til akutmodtagelsen døgnet rundt, mener Lægeforeningen, der moderer mantraet om en ”speciallæge i front” sådan: ”Alle akutte patienter skal tilses og behandles af en læge efter behov. Der skal være en speciallæge med akutmedicinske kompetencer knyttet til FAM døgnet rundt. Herudover kan tilstedeværelsen af speciallæger variere i overensstemmelse med patientflow.
5. Klare aftaler skal definere patientforløbet.
Det betyder, at man lokalt skal aftale snitflader, opgavefordeling, ansvarsfordeling mv, blandt andet i forhold til de mål, der er for hvor længe en patient må opholde sig i akutmodtagelsen.
5. Alle læger under uddannelse skal have ophold i akutmodtagelsen.
7. Fastlæg karriereveje til akutlæger.
Den faste stab af læger i akutmodtagelsen skal kunne lægge en karriere derefter. Det betyder bl.a. gode efteruddannelsemuligheder. Det skal løbende overvejes, om der skal etableres et egentligt akutspeciale.
8. Kvalitetsarbejde og forskning integreret i det kliniske arbejde.
På Lægemødet skal repræsentantskabet også drøfte en ny forskningspolitik og en ny lægemiddelpolitik.
