Skip to main content

Lægeforeningen: Aftale sikrer rabat på forsikring

Efter aftale med Tryg kan medlemmer af Lægeforeningen få 10 procents rabat på privatforsikringer – og gratis lægeansvarsforsikring.

5. mar. 2014
1 min.

Efter aftale med Tryg kan medlemmer af Lægeforeningen få 10 procents rabat på privatforsikringer – og gratis lægeansvarsforsikring.

Lægeforeningen havde kun lige oplyst om en ny forsikringsordning, før flere tusinde medlemmer havde klikket ind på tilbuddet hos Laeger.dk.

Foreningen har indgået en ny aftale med Tryg Forsikring om et udvidet og forbedret tilbud af både privat- og erhvervsforsikringer.

Som en del af aftalen kan medlemmer af Lægeforeningen nu få 10 procent i rabat på bil-, mc-, og ulykkesforsikring, hvis de samler mindst tre forsikringer hos Tryg.

Læs mere – om muligheden for at få rabat (link)

Erhvervsforsikringer vil også blive del af den nye aftale med op til 20 procents rabat til medlemmer, der allerede har deres erhvervsforsikringer, eller flytter deres erhvervsforsikringer til den nye gruppeordning hos Tryg. Hvis du har erhverv, så får du særskilt meddelelse, når denne del af tilbuddet træder i kraft.

Gratis lægeansvarsforsikring for bierhverv og fritid

Aftalen betyder også, at lægeansvarsforsikringen for bierhverv og fritid bliver gratis for dig som medlem af Lægeforeningen. Det gælder både for erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende. Ved at gøre ordningen gratis for alle medlemmer af Lægeforeningen sikres det, at ingen står uden forsikring, hvis der sker en skade.

Læs mere om de nye forsikringsmuligheder (link)