Content area

|

Lægeforeningen: Blus under digitaliseringen skal give flere varme hænder

Mere hjemmebehandling af digitalt velbevandrede patienter skal skabe mere tid og mere lighed i sundhedsvæsenet. Og så skal der ifølge et nyt digitaliseringsudspil være adgang til patientdata på tværs af sundhedsvæsenet, ligesom indberetningen af data til de kliniske kvalitetsdatabaser bør automatiseres.
Læs hele Lægeforeningens digitaliseringsudspil på Læger.dk
Forfatter(e)
Dorte R. Jungersen dorte@jungersenjournalistik.dk

De senere år har landets hospitaler gennemført en række projekter, hvor patienter efter behov kan vælge opfølgning uden for sygehuset i stedet for at blive indkaldt til faste kontrolforløb på hospitalet. Og den udvikling skal der sættes blus under, fremgår det af det digitaliseringsudspil, som Lægeforeningen lancerer i dag.

De patienter, der er i stand til det, skal behandles digitalt i deres eget hjem, forudsat det kan ske med den samme eller bedre behandlingskvalitet, som hvis patienten blev behandlet på sygehuset eller i praksis.

Ikke alene vil det betyde, at sundhedspersonalet kan få frigjort tid. Det vil også give lettere og mere lige adgang til sundhed.

»Foregår digitaliseringen klogt og med omtanke, kan nye løsninger bidrage til at gøre sundhedsvæsenet mere fleksibelt og tilgængeligt. Kronisk syge patienter, der har gode digitale kompetencer, kan få mere fleksibilitet i behandlingen, samtidig med de får bedre kontrol over deres egen sygdom. For eksempel hvis de selv udfører kontrolmålinger i deres hjem. Samtidig kan vi i sundhedsvæsenet tilpasse kontrol af deres kroniske lidelser, når det er mest relevant«, siger Lægeforeningens formand Camilla Rathcke i en pressemeddelelse.

Mere – og klog – digitalisering er ifølge Lægeforeningen en væsentlig del af løsningen på den voksende mangel på arbejdskraft inden for sundhedsvæsenet, ligesom digitale løsninger skal tilgodese en befolkning, der bliver ældre og må takle at leve med flere kroniske sygdomme.

Lægeforeningens udspil omfatter tre hovedkategorier (se boks), hvor digitale tilbud og løsninger kan booste sundheden ved at frigive ressourcer og sikre patienterne mere fleksible behandlingsforløb.

Vi skal holde hånden under de analoge patienter

I digitaliseringsudspillet er der flere eksempler på behandling, der allerede i dag foregår i eget hjem

For eksempel har Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet udviklet og testet en løsning til at monitorere hjertesvigtspatienter i deres hjem med det formål at give patienterne mere trygge og fleksible behandlingsforløb. Med en app på mobiltelefonen overføres data fra 100 patienter direkte til Sundhedsplatformen.

Erfaringen er, at patienterne er meget tilfredse med hjemmemonitorering, der skaber tryghed og giver overblik, uden at sygdommen fylder for meget i hverdagen.

»I de kommende år vil stadig flere patienter strømme til med forventning om tidssvarende behandling, og det øger nødvendigheden af, at lægers og andre sundhedspersoners arbejdskraft bruges bedst muligt. Det kan nye teknologier bidrage til«, siger Camilla Rathcke.

Hun understreger vigtigheden af, at digitale løsninger ikke kan stå alene, og at de analoge patienter ikke skal spises af med en kvalitativt dårligere behandling.

»Ikke alle magter de nye teknologier, og dem skal der naturligvis tages hånd om. Vi må ikke efterlade nogle med et dårligere sundhedstilbud, fordi de ikke kan håndtere en digital løsning«, siger Camilla Rathcke

Rathcke: »Vi er langt fremme«

Sundhedsteknologi er i rivende udvikling, og rundt omkring i landet er der mange eksempler på effektive digitale sundhedsydelser, der ifølge Lægeforeningen kan og bør bredes ud til at dække hele sundhedsvæsenet, og flere af dem er beskrevet i udspillet.

Når en borger i Region Hovedstaden falder om med hjertestop, og der ringes 1-1-2, bliver tre ud af fire hjertestop hurtigt identificeret.

Men et forskningsprojekt har vist, at kunstig intelligens (AI) finder 10 procent flere hjertestop og gør det 10 sekunder hurtigere, når AI er på ‘medhør’ til opkaldene.

»Det er ikke fordi, vi i Danmark halter bagefter, når det kommer til digitalisering af sundhedsvæsenet«, understreger Camilla Rathcke.

»I et internationalt perspektiv er sundhedsvæsenet i Danmark i dag langt fremme med digitaliseringen, selv om vi måske ikke tænker over det hver dag. Elektroniske patientjournaler og fælles medicinkort er eksempler på det, men flere løsninger – store som små – afprøves eller er ibrugtaget mange steder. De kommende år vil uundgåelig betyde endnu mere digitalisering, og det er vigtigt, at den kommer til at foregå, så den opleves som en forbedring for patienterne og som en understøttelse af det daglige kliniske arbejde,« siger Camilla Rathcke.

Tilgængelige patientdata på tværs af sektorskelskal

Ifølge digitaliseringsudspillet skal det være slut med, at læger jævnligt oplever at mangle oplysninger om tidligere eller igangværende behandling, når de modtager en patient.

I dag kan lægen i akutmodtagelsen ikke se, at den ældre konfuse patient dagen før har været hos sin praktiserende læge, og hvad konsultationen drejede sig om.

Omvendt har den praktiserende læge, når hun ser sin patient til kontrol, ikke adgang til oplysninger om det forløb patienten har været igennem på først hospitalet og derefter en kommunal aflastnings- eller akutplads.

Patientoplysninger skal derfor kunne deles på tværs af sundhedsvæsenet. Både for at spare ressourcer til unødige undersøgelser, behandlinger, indlæggelser og genindlæggelser og for at sikre at behandlingen sker på et så oplyst grundlag som muligt og til patientens bedste.

»Samarbejdet omkring patienterne på tværs af sektorerne bliver tættere og tættere, og det har vi brug for løsninger til at understøtte. Det siger sig selv, at det kan have betydning for, om patienten får den rigtige diagnose og behandling i rette tid. Her kan bedre digitale løsninger virkelig gøre en forskel«, siger Lægeforeningens formand Camilla Rathcke.

Smartere indrapportering af kvalitetsdata

I dag er det tidskrævende og til tider bøvlet at indrapportere til de kliniske kvalitetsdatabaser, ligesom det er svært at trække friske data ud for at følge op på behandlingskvaliteten.

Derfor anbefaler Lægeforeningen bl.a., at manuelle indtastninger af data til kvalitetsdatabaserne automatiseres.

Det vil ikke alene spare arbejdskraft. Det vil også sikre, at de mange kvalitetsdata ikke bare indrapporteres og ophobes, men rent faktisk bliver brugt af både regioner og de enkelte afdelinger til at blive klogere på, hvilke undersøgelser og behandlinger, der har størst kvalitet for den enkelte patient, og hvilke vil det være bedre at ændre eller helt undlade at sætte i værk.

Forskning og kvalitetsudvikling baseret på aktuelle patientdata vil også være til inspiration internationalt og give leverandører af sundhedsteknologi bedre kendskab til, hvad der fungerer for danske patienter: »Resultatet vil være udvikling af bedre patientbehandling i både Danmark og i udlandet, drevet frem af sundhedsinnovation«, hedder det i udspillet.

Lægen erstattet af kunstig intelligens

Ifølge udspillet kan det være en »stor fordel« at udvikle nye analyseværktøjer, for eksempel ved hjælp af kunstig intelligens. I udspillet refereres der til det amerikanske marked, hvor der hvert andet år sker en fordobling af innovationen indenfor kunstig intelligens.

Men også herhjemme er der som nævnt eksempler hvordan netop kunstig intelligens kan forbedre kvaliteten og frigøre hænder.

Region Hovedstaden har siden november 2021 brugt AI til at screene for brystkræft blandt kvinder, hvor sandsynligheden for brystkræft er lav.

Mens alle screeningsbilleder tidligere blev vurderet af to speciallæger, er den ene læge nu blevet erstattet af kunstig intelligens.

I projektets tre første måneder undersøgte algoritmen over 15.000 kvinder for brystkræft, og de første resultater viser, at det kan aflaste 30 procent af speciallægernes arbejde med at analysere røntgenbilleder. Kvinderne får samtidig hurtigere svar på deres scanning.

‘Digitalisering – Brug lægers arbejdskraft bedre’ følger i kølvandet på den sundhedsreform, regeringen og en række partier indgik en aftale om i foråret, og som på det digitale område baserer sig på elementerne i regeringens digitaliseringsstrategi om mere behandling i hjemmet, en bedre og mere automatisk indsamling af data og adgang til patienternes sundhedsdata på tværs af sektorer for at sikre hurtigere diagnoser, rettidig behandling og for at forebygge indlæggelser.

Læs hele Lægeforeningens digitaliseringsudspil på læger.dk

Lægeforeningens 10 forslag til at booste digitaliseringen

1. Sundhedsministeriet skal stå i spidsen for en tværfaglig ekspertgruppe, der skal arbejde med systematisk at etablere og udbrede fleksible patientforløb, hvor det giver fagligt mening og uden at slække på kvaliteten og patientsikkerheden.

2. Sygehusledelserne skal i samarbejde med sygehusafdelingerne udvælge ressourcestærke patienter, som er egnet til digital hjemmebehandling.

3. Sygehusledelserne skal sikre tilbud til de mindre digitalt erfarne patienter, så de kan få tilbud af tilsvarende høj sundhedsfaglig kvalitet ved for eksempel at kunne vælge mellem fysisk fremmøde og videokonsultation – evt. med støtte – i hjemmet.

4. Kommuner, almen praksis, speciallægepraksis og sygehusafdelinger skal sikre bedre patientforløb ved at afholde videokonferencer mellem lægepraksis, hospitalslæger og kommunale sygeplejersker.

Bedre adgang til patientdata

5. Sundhedsministeriet skal sikre, at der etableres en landsdækkende adgang til relevante patientdata fra alle dele af sundhedsvæsenet samlet ét sted, og hvor data er let tilgængelige, overskuelige og rettet mod klinikerne.

6. Sundhedsstyrelsen skal nedsætte en tværfaglig arbejdsgruppe, der skal levere anbefalinger om de patientdata, det er relevant at dele på tværs af kommunernes sundhedstilbud, hospitaler og egen læge/ speciallæge.

7. Regionerne skal sikre, at de digitale værktøjer, som læger får stillet til rådighed i det offentlige sundhedsvæsen, er intuitive, lette at bruge og understøtter lægens kliniske arbejde.

Bedre brug af kvalitetsdata

8. Regionerne skal i samarbejde med RKKP investere i datarobotter, som automatisk indsamler data fra de elektroniske patientjournaler og sikrer bedre integration med de kliniske kvalitetsdatabaser.

9. Regionerne skal i samarbejde med RKKP vurdere, hvordan og hvornår kunstig intelligens kan tages i brug til at indsamle og bearbejde patientnære data med henblik på at aflaste læger.

10. Regionerne skal i samarbejde med RKKP og sygehusledelserne systematisk etablere og optimere strømmen af data tilbage til de patientnære miljøer.

Right side

af Simon Graff | 27/09
4 kommentarer
af Jonathan Dahl | 26/09
1 Kommentar
af Claus Rasmussen | 23/09
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 22/09
1 Kommentar
af Jeppe Plesner | 21/09
8 kommentarer
af Hanne Madsen | 21/09
5 kommentarer
af Sigrid Bjerge Gribsholt | 19/09
2 kommentarer
af Thomas Edgar Lauritzen | 17/09
1 Kommentar
af Claus Bisgaard | 16/09
4 kommentarer
af Robert F. Chouinard | 09/09
1 Kommentar