Lægeforeningen: Det offentlige bør tage ansvar for behandlingstilbud til illegale indvandrere

De Radikale, SF og Enhedslisten rejser nu spørgsmålet om lægehjælp til illegale indvandrere. Ifølge Berlingske Tidende vil de tre partier sikre, at der er lægehjælp til alle. "Folk har krav på en behandling, uanset deres opholdsgrundlag," siger de Radikales sundhedsordfører, Camilla Hersom.

Hvorvidt partierne vil gå efter at der oprettes flere lægeklinikker som den, der nu findes i København, eller der skal ændres i sundhedsloven, er ikke afgjort.

"Hvis det er flere lægeklinikker, der er behov for, så skal der ikke politisk indblanding i det. For det er jo frivilligt arbejde. Men der kunne også være et behov for, at det blev muligt at tilbyde visse undersøgelser o.l. på et offentligt hospital. I så fald er det jo sundhedsloven, vi skal se på," siger Jonas Dahl, der er SFs sundhedsordfører.

Det skal en afdækning af behovet kaste lys over, oplyser han.

"Vi vil opfordre til at Sundhedsstyrelsen afdækker behovet - både i henseende til, hvor stor gruppen af illegale indvandrere er, der kan have behov for lægehjælp og så få afklaret akutbegrebet i forhold til sundhedsloven," siger han, der forventer at emnet vil blive taget op ved et snarligt møde i sundhedsudvalget.

Lægeforeningen, der sammen med Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, har taget initiativ til den københavnske lægeklinik for illegale indvandrere, er positiv over for den politiske støtte til sagen.

"Vi er med til at drive den eksisterende klinik, fordi der ikke er et tilbud fra offentlig side. Vi kan se, at der er et stigende antal, der kommer i klinikken, så behovet er der," siger formand Mads Koch Hansen. Han ser gerne at det offentlige spiller ind og sikrer lægehjælp til de illegale indvandrere:

"Det er oplagt, at det offentlige tager et ansvar og dækker det behov, der er. Selv om det er mennesker som opholder sig ulovligt i landet, skal de sikres lægehjælp."

Ifølge sundhedsloven er det offentlige kun forpligtet til at tilbyde lægehjælp til akutte tilfælde for denne gruppe. Men det har vist sig i praksis at kunne lade nogle i stikken.

"Problemet er, at begrebet akut ikke er defineret. Det er indlysende, at visse banale ting kan udvikle sig til at blive meget alvorlige, hvis de ikke behandles i tide. Derfor skal behandlingstilbudet også omfatte tilstande, der kan udvikle sig til noget akut. Det er eksempelvis brok, der kan udvikle sig til ilius, og det kan være blærebetændelse, der kan sætte sig som nyrebækkenbetændelse. Også svangreomsorg bør høre under her - for det er helt nødvendigt at holde øje med mor og barn," siger Mads Koch Hansen.