Skip to main content

Lægeforeningen: fuldstændig forståeligt at lægeeksperter trækker sig!

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

29. apr. 2011
3 min.

Hele fem videnskabelige selskaber har i protest trukket sig fra arbejdet med at lave kliniske retningslinjer for fedmeoperationer. De synes, deres arbejdsopgave er blevet begrænset for meget.

Da regeringen og regionerne før jul sidste år pludselig meldte ud med nye retningslinjer for visitation til fedmeoperationer, overhalede de en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen inden om.

Det er denne arbejdsgruppe, der nu bliver tømt for faglig ekspertise. For når visitationsreglerne allerede er blevet fastsat uden det faglige input, som arbejdsgruppen kunne bidrage med, ja så er der ikke så megen ræson i arbejdet mere, mener lægeeksperterne.

»Kommissoriet for vores arbejde er ændret. Vi skal ikke længere bidrage med at samle den nyeste faglige viden, der er på området«, siger ledende overlæge Lars Naver, mave-tarm-kirug på Hvidovre Hospital og arbejdsgruppens deltager fra Dansk Gastroenterologisk Selskab, til Altinget.

Han synes, at arbejdsgruppen nu nærmest er blevet sat til at »blåstemple« det arbejde, som sidste vinter mundede ud i regeringens og regionernes visitationsregler.

De regler blev ganske vist også lavet efter en - helt anden - arbejdsgruppes input, men processen blev fra flere hold kritiseret for ikke at være faglig nok.

Lars Naver siger da også til Altinget, at han ikke synes, de nye visitationsregler, som kraftigt begrænser adgangen til fedmeoperationer, er fagligt begrundede.

»Danmark er det eneste sted i verden med sådanne visitationskriterier, der blev lavet i december. Faktisk så går man i andre lande den anden vej og tilbyder flere patienter denne operation. Der er ingen faglig begrundelse for de nye danske kriterier«, siger Lars Naver.

Også Lægeforeningen har kraftigt kritiseret regeringens og regionernes fremgangsmåde, og formand Mads Koch Hansen kan godt forstå, at de faglige eksperter i Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe nu vælger at tage deres gode tøj og gå.

»Det er fuldstændig forudsigeligt«, siger han.

»Når Danske Regioner og ministeriet gået ud og laver politiske begrænsninger og kalder det for kliniske retningslinjer, så bypasser man processen. Det havde været bedst at få det faglige grundlag først, og de politiske beslutninger bagefter«, siger han.

»Hvis man vil have, at lægerne skal tage medansvar, så må vi også have indflydelse på, hvordan det foregår«.

Sundhedsstyrelsen mener, at der stadig er masser, som de faglige eksperter kan få indflydelse på.

Planlægningschef Jean Hald Jensen siger til Altinget, at »vi mener jo stadig, at der er en del arbejde, der skal gøres med at lave de kliniske retningslinjer for, hvordan patienterne skal behandles«.

Selv om det »gør indtryk« at se en række eksperter forsvinde fra gruppen.

Hvad der egentlig skal ske med arbejdsgruppen, er uvist.

Efter at regeringen og regionerne fastsatte visitationsreglerne, skrev Sundhedsstyrelsen et brev til sin egen arbejdsgruppes medlemmer med henblik på at definere det videre arbejde.

Her var oplægget bl.a., at arbejdsgruppen skulle tage sig af »valg af operationstype«, »information til patienten« og »kortlægning af komplikationer«.

Alle sammen ting, som efter Sundhedsstyrelsens mening var vigtige at få på plads, uanset hvordan visitationsreglerne så ud.

Det indhold var for tyndt for fem videnskabelige selskaber, som har svaret på brevet ved simpelt hen at melde sig ud af arbejdsgruppen.

Fakta

De fem videnskabelige selskaber der har meldt sig ud af arbejdsgruppen er:

Dansk Gastroenterologisk Selskab (DGS)

Dansk Kirurgisk Selskab (DKS)

Dansk Endokrinologisk Selskab (DES)

Dansk Selskab for Adipositasforskning

Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi (DSPR).