Lægeforeningen fylder 150 år lørdag den 1. september. Det fejres ved, at Lægeforeningens domicil - Domus Medica - åbner dørene for foreningens medlemmer, familie, studerende og gæster.
En dag i lægens verden
Til daglig fungerer det gamle plessenske palæ som arbejdsplads for de tre delforeningers, Lægeforeningens, nogle videnskabelige selskabers og Ugeskriftets sekretariater.
Lørdag den 1. september omdannes Domus Medica imidlertid til »En Dag i Lægernes Verden«, hvor man vil møde kolleger fra nær og fjern samt få en smagsprøve på, hvad der - i al sin mangfoldighed - rører sig i lægernes univers anno 2007.
Her er et uddrag af programmet lørdag den 1. september:
Morgensang, rundstykker og kaffe
Doctor's Universe
Videnskabelige selskaber præsenterer operationsrobotter og nyt udstyr, se dit hjerte indefra, afprøvning af en endoskopi, tag imod en fødsel fra et fantom.
Rundvisning i Domus Medica
Lægeforeningen arbejder
Gå på opdagelse på egen hånd og hils på foreningens afdelinger.
Café Den Gamle Dame
Det Medicinske Selskab i København slår dørene op til det fine gamle bibliotek.
Jazzmusik og underholdningsindslag i Domusgaarden
Lancering af jubilæumsbogen »Lægen og samfundet«. De to forfattere - Kurt Jacobsen og Klaus Larsen - fortæller om bogens tilblivelse og overrækker det første eksemplar til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen.
Lægesketch
Udflugt til Frederiks Hospital og Medicinsk Museion.
Speaker's Corner
Aktuelle indlæg i den offentlige lægedebat.
Hospitalsstafet
Hospitalerne dyster mod hinanden og sender stafethold til et 5´2 km-gadeløb.
Asfaltbal i Domusgaarden
Liveband, helstegt lam/gris, underholdningsindslag og overraskelser.
Jubilæumsdagen bliver en lang dag for dem, der ønsker at være med i det hele. Dørene åbnes nemlig kl.10.00 og bliver først lukket efter midnat.
For medlemmer, der bor uden for København, tilbyder Lægeforeningen et specielt weekendtilbud med overnatningsmuligheder, sigthseeing, kanalrundfart m.v.
Endelig har www.laeger.dk oprettet en særlig jubilæumsside. Her kan læses interessante nyheder om programmet, og der kan fås overblik over, hvilke aktiviteter der er gratis - og hvilke der opkræves betaling for.