Lægeforeningen: Giv børn og unge ret til hurtig vurdering i PPR

Børn med symptomer på psykisk lidelse eller mistrivsel får almindeligvis – medmindre de er direkte selvmordstruede - en psykologisk-pædagogisk vurdering i den kommunale PPR. Mange steder er der imidlertid lang ventetid.

I seks ud af ti kommuner er der mere end to måneders ventetid på en pædagogisk-psykologisk vurdering. I knap fire ud af ti kommuner må børn vente 3-6 måneder og enkelte steder op til et år.

»Børn med mistrivsel eller symptomer på psykisk lidelse kan være meget forpinte, og situationen er ofte svær for hele familien. Den lange ventetid, før et barn overhovedet kan få sin tilstand vurderet hos den kommunale PPR, er en helt urimelig forsinkelse. Disse børn har som andre patienter ret til udredning og behandling, men problemet her er, at det tager så lang tid overhovedet at få vurderet barnets symptomer og situation, at det er et problem. Det er de facto en skjult venteliste for en meget sårbar gruppe børn og unge«, siger Camilla Noelle Rathcke, formand for Lægeforeningen.

Hun understreger, at en hurtig og kompetent hjælp til børn og unge med mistrivsel eller symptomer på psykiske lidelser, som kan dække over en medfødt tilstand eller udviklingsforstyrrelse som for eksempel ADHD eller autisme, er vigtigt for barnets trivsel og prognose.

»I dag går der alt for ofte for lang tid fra et barn udviser symptomer, til at han eller hun får det rette tilbud«, understreger Camilla Noelle Rathcke.

Derfor foreslår Lægeforeningen, at børn og unge får krav på en hurtig vurdering – optimalt inden for 30 dage – i den kommunale PPR. Samtidig skal praktiserende læger i alle dele af landet kunne henvise børn med psykiske problemer direkte til PPR eller – i de mest alvorlige tilfælde – direkte til børne- og ungdomspsykiatrien uden om PPR.

Lægeforeningen peger på, at der desværre i dag er alt for store kvalitetsudsving i de indsatser, som kommunerne tilbyder børn og unge med psykiske symptomer.

»Børn og unge er vidt forskelligt stillet, alt afhængigt af hvilken kommune de bor i, og mange familier har ikke en ensartet indgang til PPR eller får et tilstrækkeligt tilbud. Det er helt uacceptabelt, og der er i høj grad brug for, at kommunerne systematisk følger op på, at indgangen til PPR bliver mere ensartet, og at ventetiden ikke bliver længere end 30 dage, samt at de tilbud, der gives, bygger på viden om effekt, og at der følges op på de indsatser, der sættes i værk for det enkelte barn. For det handler også om tidligst muligt at inddrage børne- og ungdomspsykiatrien, hvis barnet ikke bedres, så en diagnose af for eksempel en udviklingsforstyrrelse som for eksempel ADHD eller autisme ikke forsinkes eller kompliceres af angst eller depression«, understreger Camilla Noelle Rathcke.

Læs også:

En lang og snørklet vej til udredning

»I forhold til de her små børn er der tale om et systemsvigt«