Skip to main content

Lægeforeningen hjælper Rwanda med at opbygge lægeforening

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

24. sep. 2010
2 min.

Den danske lægeforening vil gå aktivt ind og hjælpe lægerne i det lille afrikanske land Rwanda med den blodige fortid. De rwandiske læger vil gerne styrke deres forening og søger bl.a. om støtte fra Danida til projektet. Bestyrelsen for Lægeforeningen har sagt ja til at hjælpe såvel med støtteansøgningen som med efterfølgende rådgivning. Forventningen er, at det vil betyde en udgift på omkring 240.000 kroner i direkte og indirekte udgifter.

Der er kontante problemer at tage fat på i Rwanda. Landet har en læge pr. 18.000 indbyggere - til sammenligning er der i Danmark en læge pr. 250 indbyggere. De fleste af de læger, der er, bor i byen. Og her bor den mindste del af befolkningen. I landområderne, hvor langt de fleste mennesker bor, er der problemer med at skaffe læger. Sundhedstilstanden er generelt dårlig.

Foreningen Globale Læger gav Lægeforeningen ideen til at gå ind i støtteprojektet, og repræsentanter fra de to organisationer besøgte i sommer Rwanda.

Næstformand i Lægeforeningen Yves Sales var med. Han siger om baggrunden for, at Lægeforeningen går ind i projektet:

»Lægeforeningen vil gerne vise solidaritet med udenlandske kolleger, der nærmest ikke har andre resurser end de menneskelige - som der til gengæld er rigeligt af«.

Hvad tror du medlemmerne synes om, at deres kontingentpenge går til dette?

»Bestyrelsen er helt med på den. Og jeg er ret overbevist om, at der generelt er opbakning til det blandt Lægeforeningens medlemmer«.

Hvad er den største udfordring?

»Rwanda er et fattig land med alle de sygdomme, der følger af fattigdom. Hertil kommer mangel på læger og andet sundhedspersonale - især i landområderne, hvor de fleste mennesker bor. Vores konkrete projekt drejer sig om mangel på lægefaglig og fagpolitisk organisation og en grundlæggende lægekultur, og her kan vi spille en afgørende rolle«.

Det er jo ikke lykkedes at løse udkantsproblemet med lægemangel i Danmark. Hvordan skal det så løses i Rwanda?

»De to systemer er forskellige og kan ikke sammenlignes. I Rwanda føler mange læger i landdistrikterne sig fagligt og socialt isolerede. Men får den rwandiske lægeforening et medlemsregister, og bliver internetforbindelsen bedre, kan den isolation brydes. Så kan lægerne på landet få opgraderet deres viden og deltage i efteruddannelse. De kan også få mere faglig stolthed, når den rwandiske lægeforening får formuleret et etisk regelsæt«, siger Yves Sales.