Skip to main content

Lægeforeningen: Hvad sagde vi?

De tomme særlige psykiatriske pladser i Vejle er ikke nogen overraskelse, mener Lægeforeningen.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

12. mar. 2018
3 min.

"Enormt ærgerligt". Sådan karakteriserer Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, de 15 særlige psykiatriske pladser, der står tomme i Vejle, som Jyllands-Posten har beskrevet de seneste dage.

De er beregnet til udadreagerende borgere med psykiske diagnoser og ofte ligeledes et misbrug, som ikke kan håndteres på de kommunale bosteder, hvor de bor. Men at de står tomme, er ikke nogen overraskelse for Lægeforeningen.

"Det må man nok sige. Vi kritiserede konstruktionen som udgangspunkt, og den holdning har vi stadig. Det, der er behov for, er at få styrket de kommunale bosteder helt generelt", siger Andreas Rudkjøbing.

"De har behov for at få løftet det faglige niveau og få bedre normeringer. Det er her, man bør kunne løse de menneskers behandlingssituation. I de tilfælde, hvor de ikke kan rummes der, bør det være behandlingspsykiatrien - som er regionernes revir - der skal styrkes tilsvarende", siger han.

De særlige psykiatriske pladser er resultatet af et omtumlet politisk initiativ, som satspuljepartierne vedtog sidste år, efter at det første lovforslag blev trukket tilbage. Initiativet kom som reaktion på en række drab begået af beboere på kommunale bosteders ansatte rundt omkring i landet.

Faktaboks

Fakta

Pladserne blev en slags mellemstation mellem det kommunale og det regionale niveau. Pladserne er placeret på de psykiatriske afdelinger, der som bekendt drives af regionerne, men det er kommunerne, der visiterer til dem, dog under inddragelse af et helt team, deriblandt en psykiater.

Som udgangspunkt er anbringelsen på de særlige psykiatriske pladser frivillig for borgeren, og sådan bør det fortsat være, mener Andreas Rudkjøbing.

"Helt grundlæggende er vi enige med Dansk Psykiatrisk Selskab og de store patientorganisationer i, at det er vigtigt at holde fast i, at man skal være enten kriminel eller psykotisk for at kunne blive frihedsberøvet", siger han.

De særlige pladser er en del af en større pakke til forebyggelse af vold på bosteder med et budget på 400 mio. kroner over fire år, og de kommende måneder vil pengene udmønte sig i flere sådanne pladser rundt omkring i landet. Flere steder er antallet større end det vurderede behov fra kommunernes side, skriver jp.dk., men pladserne vil blive oprettet alligevel. Spørgsmålet er så, om de ender med at blive brugt.

Lægeforeningen er på trods af kritikken af selve modellen ikke tilhænger af, at pladserne droppes igen. Det er trods alt for tidligt at afsige nogen endelig dom over dem.

"De har ikke fået lov at leve særligt længe, og der er blevet investeret i dem. Så selv det ikke er den optimale model for os at se, så er der jo et behov. Det burde være muligt at lave en model, hvor gode kompetencer, kapacitet og fysiske rammer kan komme rigtig mange til gavn", siger Andreas Rudkjøbing.

Læs også: 150 særlige psykiatripladser til udadreagerende

Læs også: Lægeforeningen: Sådan sikrer man bostederne

Læs også: Special-bosteder opgivet – problemet består

Læs også: Regeringen opgiver omstridt lov om bosteder