Udløser det et flueben i myndighedernes opgørelser, hvis sundhedspersoner siger ja tak til AstraZeneca-vaccinen, så lægerne ikke får flere vaccinetilbud?
Det spørgsmål optager Lægeforeningen, som har sendt et brev til sundhedsminister Magnus Heunicke (S).
Lægeforeningen har sendt brevet, fordi meldingen om anvendelsen af AstraZeneca-vaccinen til sundhedspersonalet, som foreningen bakker op om, også rejser nogle spørgsmål.
Der er ikke dokumentation for, om AstraZeneca-vaccinen virker hos risikogrupper og mennesker over 65, og derfor bliver sundhedspersonalet under 65 år nu tilbudt vaccinen.
Lægeforeningen mener, at sundhedsministeren skal være opmærksom på, at lægestanden er optaget af at bakke op om vaccinerne, men de har også behov for afklaringer, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.
»Vi bakker op om en vaccinationsindsats på to ben, dvs. både vacciner til frontpersonale og til risikogrupper. Når AstraZeneca-vaccinen ikke kan tilbydes til de risikogrupper, vi er nået til i planen, fordi de er ældre end 65 år, så er det naturligvis frontpersonalet, som skal have tilbuddet. Den grupper mangler stadig. Vi ved, effektiviteten af denne vaccine ikke er så god som de to andre, men en vaccine er bedre end ingen vaccine. Det er bare også vigtigt, at myndighederne får fulgt op på effektiviteten, og der mangler vi svar på, hvordan det vil ske, og om vi kan sikres revaccination med en anden vaccine, hvis det viser sig, at AstraZeneca ikke er tilstrækkelig«.
Camilla Rathcke siger, at det er glædeligt, at Danmark har modtaget tre vacciner. Men det bliver hurtigt en diskussion om vaccinernes effektivitet målt op imod hinanden.
»Og det bliver de i skyggen af, at vi ikke har alle de vacciner, vi godt kunne tænke os. Det er vigtigst for mig, at sikkerheden er høj ved alle vaccinerne, og at sikkerheden ikke kan betvivles. Og så har jeg stor fokus på effektiviteten – ikke mindst, når vi har at gøre med en vaccine, som tilbydes sundhedspersonalet. Vi er nødt til at sikre os, at vi ikke ser en øget smitte blandt sundhedspersonalet. Der kan blive behov for revaccination«, siger Camilla Rathcke.
Desuden er der sundhedspersoner, som er over 65 år, påpeger Camilla Rathcke.
»Får de ikke noget tilbud? Det skal de også have«.
Vaccinen er ikke testet på mennesker over 55 – kan du forstå, hvis læger ikke mener, at det giver mening, at deres aldersgruppe bliver vaccineret, når der ikke er dokumenteret virkning?
»For mig er det vigtigt, at vi har nogle sundhedsmyndigheder, som har været inde at vurdere al den viden, der er om vaccinerne. Det er dem, der har den største indsigt i al den dokumentation, der er om vaccinerne. Når de melder ud, at man kan vaccinere op til 65 år, skal vi stole på, at det kan lade sig gøre. Alle kan gribe fat i forskellige hjørner af nyhedsstrømmen, som stiller spørgsmål ved bestemte ting, men vi er nødt til at have tiltro til, at myndighederne vurderer på et objektivt grundlag med de oplysninger, de har, og på den baggrund anbefaler vaccinen til en vis aldersgruppe«.
Et af punkterne i brevet handler om revaccination.
»Det kan sagtens blive aktuelt, hvis det viser sig, at AstraZeneca-vaccinen ikke yder optimal beskyttelse. Eller hvis smitten ikke kan bringes ned blandt sundhedspersonale. Det har jeg en klar forventning om, at sundhedsministeren kommer med et tilfredsstillende svar på. Ligesom jeg forventer, sundhedsmyndighederne forholder sig til det, og at de også forholder sig til sikkerheden i at få to forskellige vacciner«.
Læger frustrerede over at blive tilbudt »andenrangsvaccine«
Der har været heftig debat i kommentartrådene på ugeskriftet.dk efter nyheden om, at AstraZeneca-vaccinen er på vej til sundhedspersonalet.
Det har fået flere læger til at kommentere og udtrykke frustration over at blive tilbudt en vaccine, der kun dækker 60 %.
En af de læger, der har ytret modvilje mod at blotte skulderen og lade sig vaccinere med AstraZenecas vaccine, er Jesper Brandt Andersen, praktiserende speciallæge i pædiatri i Vordingborg.
Han er kritisk over for, at man »belønner« sundhedspersonalet for den store indsats med en andenrangsvaccine, skriver han på ugeskriftet.dk og uddyber i et interview:
»Uanset hvordan myndighederne italesætter AstraZeneca, så kan alle se, at den ikke er lige så god. Det er ikke korrekt at påstå, at en vaccine med en effektivitet på 60 procent er lige så god som en på 95 procent. Den påstand puster til vaccineskepsis i befolkningen«, siger Jesper Brandt Andersen.
Jesper Brandt Andersen føler sig udsat i speciallægepraksis, siger han.
Tal fra Statens Serum Institut viser, at mens 44 procent af de ansatte i almen praksis er færdigvaccineret pr. 9. februar 2021, er tallet blot 3 procent for ansatte i speciallægepraksis.
Han ser patienter direkte fra gaden, og han kræver kun coronatest, hvis der er begrundet mistanke om smitte eller symptomer på coronavirus.
»Jeg ser kun hostende børn, hvis de har en negativ test. Jeg holder afstand, bruger værnemidler«.
Men selvom Jesper Brandt Andersen tager forholdsregler, føler han sig udsat. Hans praksis ligger på hans private bopæl, og derfor har hans familie også følt sig utryg.
»Jeg prøver at koordinere, så der kun er én familie i huset ad gangen, og der må kun komme én voksen med ind, og de skal bære mundbind. Men jeg kan ikke undgå at komme helt tæt på børnene. Nogle af dem skal jeg kigge i halsen, nogle skal lyttes på lungerne, andre skal blæse i min lungefunktionsmaskine. Jeg holder mig på afstand, når børnene skal puste, og der er virustæt engangsfilter på. Og de puster væk fra mig, og jeg spritter af. Men jeg er udsat«.
Derfor har han længe glædet sig til at blive vaccineret imod coronavirus.
»Jeg har hele tiden set frem til, at det hele skulle lysne. Selvfølgelig skal vi stadig overholde forsigtighedsreglerne, men risikoen for smitte og for at bære smitte videre er væsentlig mindre hos en vaccineret«.
Andenrang
Det er ikke alle læger, der er skeptiske over for AstraZeneca-vaccinen.
På Twitter skriver Joachim Hoffmann Petersen, at vaccinen næsten eliminerer risikoen for indlæggelse.
»Den er ikke sammenlignet med Moderna og Pfizer direkte. Så den kan ikke siges at være dårligere«, skriver han.
Men hvis et stik med AstraZenecas vaccine indebærer, at lægerne får en dårligere vaccine, og de så ikke får en god vaccine som resten af befolkningen senere, er det et problem, mener Jesper Brandt Andersen.
»Hvis jeg ventede tre måneder, kunne jeg måske få Pfizer-vaccinen, som er mere effektiv. Kernen er, at man stiller sundhedspersonalet dårligere end resten af befolkningen. Så falder hele logikken og korthuset sammen«.
Han peger på, at AstraZeneca-vaccinen også svigter på en af mutationerne.
»Det kan være en indikator på, at den kan svigte på andre mutationer, hvorimod vi ved, at mRNA-vaccinerne, som er lavet med en anden teknologi, har ikke svigtet på den sydafrikanske mutation. De vacciner ser altså umiddelbart ud til at virke bedre imod nye mutationer. Det siger min faglige bondelogik mig«, siger han.
I England har forskerne fundet to nye mutationer, og Jesper Brandt Andersen frygter, at AstraZeneca-vaccinen også svigter over for dem.
»Derudover siger flere, at AstraZeneca-vaccinen er god, fordi den forebygger alvorlig sygdom og dødsfald. Men tallene for dens afprøvning er relativt små, og den er kun afprøvet på aldersgrupper, hvor der i forvejen er lav dødelighed af sygdommen«, påpeger Jesper Brandt Andersen.
Effekt ikke undersøgt
Det Europæiske Lægemiddelagentur har godkendt vaccinen i aldersgruppen 55-65, og i den aldersgruppe befinder Jesper Brandt Andersen med sine 55 år sig.
WHO har givet grønt lys til, at personer over 65 år også kan få vaccinen, og Bolette Søborg, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, siger til dr.dk, at de vil vurdere de nye data.
Men for aldersgruppen over 55 år er vaccinens effekt ikke undersøgt tilstrækkeligt, siger Jesper Brandt Andersen.
»Og ingen kan sige noget sikkert om effekten. Nogle steder står der, at den slet ikke er undersøgt over 55 år. Men tal på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside viser, at der var otte smittede i den vaccinerede gruppe og ni smittede i kontrolgruppen i aldersgruppen 55-65 år. Med andre ord: ingen signifikant virkning. Hvordan kan EMU selv lægge den viden ud og dele den med os og konkludere, at vaccinen så kan godkendes op til 65 år, når der ikke er nogen dokumentation for virkning hos over 55-årige? Man gætter ud fra diverse erfaringer på, at den også vil virke hos 55-65-årige, men i så alvorlige spørgsmål, hvor det handler om liv og død, skal man ikke gætte, men vide og træffe beslutninger på et solidt grundlag«.
Jesper Brandt Andersen mener, at det er uforsvarligt, at de godkender vaccinen til hans aldersgruppe, 55-65 år.
Vil have dokumentation for revaccination
Hvis myndighederne tilbyder en mRNA-vaccine til sundhedspersonalet, efter de har fået AstraZeneca-vaccinen, ville sagen være en anden, mener Jesper Brandt Andersen.
»Hvis jeg skal sige ja til AstraZeneca, forventer jeg et ekstra tilbud om mRNA-vaccinen senere. Så er alt godt. Det ville være uansvarligt, hvis jeg som læge sagde nej til noget, som kan beskytte mine patienter, min familie og mig selv. Jeg tvivler ikke på, at AstraZeneca-vaccinen er langt bedre end ingenting, men et ja til den bør ikke fratage mig muligheden for en bedre beskyttelse med en opfølgende mRNA-vaccine, så snart denne mulighed foreligger«.
Og det handler ikke bare om, at du gerne vil have mRNA-vaccinen, fordi den er finere og lavet med ny, moderne teknologi?
»Overhovedet ikke. Tværtimod har jeg også været skeptisk over for den teknik, som jeg ikke kendte, men det er jeg ikke længere. Det er en helt anden teknik, men jeg er ligeglad med, hvor højteknologisk det er. Jeg går kun op i virkning og bivirkninger«.
Andre tal peger på, at vaccinen lige efter første stik beskytter op til omkring 70 procent Skal I ikke se tiden an?
»Det undrer mange, at vaccinen har bedst virkning efter første stik, men så falder den ned til 60 pct. efter andet stik. Det virker ulogisk. Det normale ville være det omvendte«.
Ugeskrift for Læger har spurgt Sundhedsministeriet, om de har modtaget Lægeforeningens brev, og om der bliver mulighed for revaccination med en mere effektiv vaccine senere hen.
De henviser til Sundhedsstyrelsen for spørgsmål til vaccinationsplanen samt til Bolette Søgaards interview i TV-avisen på DR kl. 18.30 den 9. februar.
Her siger Bolette Søborg, at myndighederne ikke har det antal vacciner, de kunne ønske sig.
»Når man har fået to vacciner med AstraZeneca-vaccinen, så har man god beskyttelse. Men det er noget, vi kommer til at følge, så hvis det viser sig, at der er behov for en ekstra vaccine, er det noget, vi kigger på. Vi er heldige, at Danmark har bestilt mange vacciner, og hvis man skal genvaccineres, er det noget, vi vil tage op og gøre noget ved«.
Læs også:
Nu kommer vaccinerne til sundhedspersonalet
Læger må se langt efter første stik: »Patienterne ånder os direkte i ansigtet«
Nyhed
0
9 min