Lægeforeningen: Lovforslag om lægefejl er ikke vidtrækkende nok

Sundhedspersonalets retssikkerhed skal styrkes, og det organisatoriske ansvar for fejl skal præciseres.

Det er baggrunden for, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i dag fremsætter et nyt lovforslag, der kommer som et resultat af Svendborgsagen.

Lovforslaget drejer sig om en paragraf §3a, en tilføjelse til Sundhedsloven, der skal tydeliggøre det organisatoriske ansvar for fejl og andre forhold i sundhedsvæsenet, skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Paragraffen er en del af initiativerne i ”tillidspakken” fra januar 2018, der blev fremsat i kølvandet på Svendborgsagen. Tillidspakkens formål er at genskabe tilliden imellem læger og Styrelsen for Patientsikkerhed.

”Med lovforslaget skal det sikres, at ansvaret for fejl ikke pålægges den enkelte sundhedsperson, hvis fejlen skyldes driftsherrens dispositioner og organisering af arbejdet,” skriver Sundhedsministeriet.

Sundhedsministeren siger om forslaget:

”Det er ikke rimeligt, at den enkelte sygeplejerske eller læge skal være bange for at blive sorteper, hvis der sker fejl på grund af forhold, som organisationen har ansvaret for. Det ér og bliver ledelsens ansvar at sikre en planlægning og en bemanding, der gør det muligt for medarbejderne at udføre arbejdet på en forsvarlig måde,” siger Ellen Trane Nørby.

Ifølge Tue Flindt Müller, medlem af Lægeforeningens bestyrelse og praktiserende læge, er ’driftsherrens dispositioner og organisering af arbejdet’ for overordnet en formulering.

”Lovforslaget er ikke vidtrækkende nok. I loven skal stå: ’Når en læge får klagesag, er det Styrelsen for Patientsikkerheds pligt at undersøge de rammer, lægen arbejdede i, da fejlen skete’. Styrelsen skal se på, om rammerne vanskelige i stedet for kun at fokusere på, om lægen har udvist omhu,” siger Tue Flindt Müller.

Ingen sikkerhed for, hvad Styrelsen for Patientsikkerhed gør

Han understreger, at ideen med at sætte øget fokus på rammerne for læger, der er i en klagesag eller tilsyn, er god, men Lægeforeningen ønsker, at det var udspecificeret mere, at Styrelsen for Patientsikkerhed havde pligt til at kigge på netop rammerne.

”Det er godt at præcisere, og man kan håbe på, at Styrelsen for Patientsikkerhed har fokus på det, fremfor personer. Men der er ingen sikkerhed for det. Hvis man skal lave kulturændring, skal der specifikke regler og lovgivning til,” siger han.

Ifølge et høringssvar fra Lægeforeningen sikrer den nye §3a ikke, at den enkelte sundhedsperson ikke bliver gjort ansvarlig for fejl, der f.eks. skyldes usikre arbejdsgange, dårlig bemanding, overbelægning og uklarhed om, hvem der har ansvaret.

Det skal være klart, hvad der er organisationens ansvar og den enkelte læges ansvar, skriver Lægeforeningen.

Tue Flindt Müller forklarer, at en afdækning af rammer er vigtig, fordi man derefter kan lære af fejlene, så andre læger ikke gentager fejlene.

”Afdækning af rammer har to formål: at højne patientsikkerhed og mindske risiko for at en læge kommer i en situation, hvor de er skyld i klager. Det tager hårdt på læger at være udsat for klagesag,” siger han.

Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg Karin Friis Bach (R) er enig med Lægeforeningen i, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal se på rammer fremfor den enkelte læge, men hun mener, at de med den nye lov vil være forpligtet til at gøre det, også selvom det ikke står helt specifikt.

”I den nye lov står, at når der sker fejl, kan det være individuel fejl, men også være at organisationen bærer fejlen. Men det kunne godt stå mere tydeligt, at Styrelsen for Patientsikkerhed automatisk skal undersøge rammer, inden de fx politianmelder,” siger Karin Friis Bach.

Lovforslag blot en gentagelse

Lovforslaget har været kritiseret for blot af være en gentagelse af, hvad der allerede står omkring ledelsesansvar i Sundhedsloven.

Lektor og ph.d. i sundhedsjura Kent Kristensen siger til P1 Morgen, at den nye regel har et mere pædagogisk sigte end juridisk sigte. Der er ikke noget nyt i reglen, den tydeliggør det ansvar, regionerne og arbejdsgiver allerede har i dag, siger Kent Kristensen.

Karin Friis Bach mener heller ikke, der er noget nyt i lovforslaget, siger hun til Ugeskrift for Læger.

”Men det er godt, at ansvaret bliver præciseret. Hospitalsledelserne og regionerne har i forvejen organisatorisk ansvar for, at læger og sygeplejerskers rammer er så gode, at man kan arbejde forsvarligt,” siger hun.

Karin Friis Bach mener, at regionerne allerede er opmærksomme på rammerne omkring de fejl, der kan ske. Svendborgsagen har gjort, at regioner og ledelser er blevet opmærksomme på, hvordan de kan undgå defensiv medicin, og hvordan de kan skabe åbenhed omkring fejl blandt sundhedspersoner.

”På det politiske niveau er vi allerede opmærksomme på det, og vi laver ikke andet end at tale om, hvordan vi kan skabe flere ressourcer og sikre bemanding. Det er hele vores fokus at skabe bedst mulige rammer. Man skal huske, når der sker fejl, så kan der være en organisatorisk årsag til, at fejlene sker.”

At der ikke er noget nyt i lovforslaget Tue Flindt Müller den bekymring, at der ikke kommer til at ske noget nyt i forhold til ansvar for lægefejl. Det er et overordnet og uspecifikt signal, der sendes, og derfor kan man have den frygt, at det ikke kommer til at ændre noget, siger han.

”Driftsherrerne havde i forvejen ansvaret, men der er ikke kommet regler ind om, hvordan man kan gøre i forhold til at se på rammerne. Det skal være mere konkret og nævne klage- og tilsynssag og være klar omkring, at Styrelsen for Patientsikkerhed skal undersøge rammer – ellers kan vi ikke være sikre på, at de gør det,” siger han.