Skip to main content

Lægeforeningen ønsker generisk ordination

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk
16. apr. 2010
04 min

###16-fokus-l%c3%a6gemiddelpol-10###

Tusindvis af danskere er i langvarig blodfortyndende behandling, så de undgår blodpropper. Medicinen indeholder det aktive indholdsstof clopidogrel. Originalpræparatet sælges under navnet Plavix, men er mange gange dyrere end de syv generiske varianter. Men de hedder alt fra Grepid over Cloriocard til Clopidogrel »KRKA«. Mange forskellige navne til identisk medicin.

»De mange præparatskift, som patienten ofte oplever over et langt, måske kronisk, behandlingsforløb, fører i flere tilfælde til medicineringsfejl. Og det skal vi gøre noget ved«, siger formand for Lægeforeningen og Lægemiddel- og Medicoteknisk Udvalg (LMU) Yves Sales og fortsætter:

»I eksemplet med clopidogrel skal patienten tage medicinen en gang dagligt. Fru Jensen har stadig noget tilbage i pakningen med Grepid, da hun indløser den nye recept. På apoteket får hun udleveret Cloriocard, der naturligvis også skal tages en gang dagligt. Det er jo det samme præparat, blot to navne. Men nogle patienter bliver forvirrede og tror, at det er to forskellige præparater, som de har fået ordineret. Derfor tager hun nu begge piller en gang dagligt og får dermed en dobbeltdosis, og det øger naturligvis risikoen for bivirkninger og egentlige skader Vi ved, at forskellige navne på præparater med samme indholdsstof kan medføre dårligere komplians,« siger Yves Sales.

Lægeforeningen foreslår derfor, at der laves et pilotforsøg med generisk ordination, hvor lægen på recepten skriver det generiske navn, dvs. navnet på det aktive indholdsstof, som derfor også skal fremgå med størst skrift på pakningen. Apoteket udleverer herefter det billigste lægemiddel inden for gruppen af præparater med samme aktive indholdsstof. Forsøget skal afdække, om antallet af medicineringsfejl derved kan mindskes samt undersøge fordele og ulemper ved denne ordinationspraksis.

I 2006 udarbejdede Lægemiddelstyrelsen en rapport, hvori den afviste indførelsen af generisk ordination i Danmark. Visse lægemidler har lange og vanskelige navne, som kan forveksles med andre generiske navne, og der er ingen økonomisk fordel for samfundet, da vi indhenter genvinsten ved den nuværende generiske substitution, lød argumenterne fra Lægemiddelstyrelsen.

Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet har for nogle måneder siden færdiggjort en forskningsrapport, hvori generisk ordination bliver anbefalet.

Lægemiddelindustrien er modstandere, og visse EU-regler om udformningen af præparatpakninger kan spænde ben, selvom generisk ordination allerede findes i andre EU-lande.

»Men vi bliver nødt til at forsøge dette spor, da det nuværende system fører til fejlmedicinering«, siger Yves Sales. Lægeforeningens seneste lægemiddelpolitik er fra 2006.

Udpluk af øvrige nyheder i lægemiddelpolitikken

Recepter skal have udløbsdato

Lægeforeningen har i fællesskab med Danmarks Apotekerforening som et nyt indsatsområde sat sig for at få indført muligheden for forskellige udløbsdatoer på recepter. I dag holder en recept i to år, men lægen skal have mulighed for via et nyt kryds på recepten at vælge mellem forskellige udløbsdatoer - syv dage, tre måneder, et eller to år. Forslaget vil ifølge Lægeforeningen medvirke til at nedbringe antallet af medicineringsfejl, ved at patienten ikke får udleveret medicin fra tidligere ikkeindløste recepter. Eksempelvis skal recepter fra vagtlægen kun gælde en uge.

Stop sygehusrabatter og indfør samme basisliste i primær- og sekundærsektor

I de nye rekommendationslister til hospitalsmedicin bør patientens videre behandling medtænkes. Det er uacceptabelt, at lægemiddelproducenterne bruger den særlige Amgros-konstruktion og offentlige økonomistruktur til at sikre økonomisk gevinst. Sygehuse opnår store rabatter på medicin, der i efterfølgende behandling i primærsektor ikke er den fornuftigste. Den praktiserende læge kan så vælge at omstille patienten til en ny og billigere medicin, men det kræver ofte tid til dette præparatskift. Det undgås, hvis sygehusordination følger rekommendation som primærsektoren.

Dårligt lovgrundlag for Det Fælles Medicinkort (FMK)

FMK forventes indført i løbet af de næste år i de regionale it-systemer, lægevagtssystemer og lægesystemer. Det er et kvantespring og sikrer videndeling for alle aktører, som er involveret i den samlede medicineringsproces gennem hele patientforløbet. Antallet af medicineringsfejl bliver reduceret. Men det kræver, at alle har adgang til FMK og bruger det. Ifølge lovgivningen skal det dog være frivilligt. Ingen skal tvinges til at købe udstyr, de ikke har. Men derved mister systemet sin værdi, hvis lægen ikke kan regne med, at oplysninger i FMK er eksakte og til enhver tid opdaterede.

Mere farmakologisk undervisning - nu!

Lægeforeningen opfordrer alle tre lægeskoler til at sikre en systematisk, grundig undervisning i farmakologi. I Lægeforeningens øjne prioriteres denne essentielle undervisning slet ikke højt nok. Det kan være en medvirkende årsag til flere alvorlige medicineringsfejl, hvor læger er involveret f.eks. ved forkert udregning af doser i forbindelse med ordination af risikomedicin. Videnskabsministeriet og universiteterne bør afklare det farmakologiske indhold i studierne.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen