Content area

|

Lægeforeningen om ny økonomiaftale: Det vil give alvorlige konsekvenser for patienterne

Regeringen har med den nye økonomiaftale valgt ikke at prioritere sundhedsvæsenet, og det vil uundgåeligt føre til forringelser for patienterne, vurderer Lægeforeningens formand.
Foto: Jesper Schwartz
Forfatter(e)
Lægeforeningen

Den nye økonomiaftale 2023 for sundhedsvæsenet, som regeringen netop har indgået med Danske Regioner, varsler et sundhedsvæsen med ringere tilbud til patienterne, mener Lægeforeningen.

»Vi må konstatere, at regeringen har valgt ikke at afsætte de nødvendige midler. Det er så et valg, man som regering må stå på mål for ved at forklare danskerne, at de kommer til at opleve et ringere sundhedsvæsen, fordi man holder på pengene. I Lægeforeningen ser vi ikke underfinansiering som en holdbar strategi«, lyder reaktionen fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke.

Økonomiaftalen for 2023 er netop faldet på plads mellem regeringen og Danske Regioner. Aftalen, som sætter den økonomiske ramme for det offentlige sundhedsvæsen, bliver af finansministeren kaldt »god og ansvarlig«. Men det er en økonomiaftale, der sætter for få midler af i forhold til de opgaver, sundhedsvæsenet skal løfte.

I aftalen er der 1 milliard kroner til drift og 2,95 milliarder kroner til anlæg, som eksempelvis renovering af gamle, slidte hospitaler, apparatur og cybersikkerhed. Selv om det i sig selv er mange penge, er det ikke i nærheden af at være nok til de behov, sundhedsvæsenet har. Det reelle behov er i omegnen af ekstra investeringer på omtrent 1,8 milliarder til drift samt 6,5 milliarder til opgradering af slidte sygehuse, apparatur, der skal udskiftes mv. – såkaldt anlæg. Det er problematisk, at regeringen ikke har større investeringsvilje i et sundhedsvæsen, der er i en rivende udvikling i form af øget digitalisering og nye behandlingsmetoder samtidig med, at det slår sprækker.

»Jeg forudser, at mange patienter og pårørende bliver skuffede, når sundhedsvæsenet ikke kan leve op til deres forventninger. Der vil ikke være penge til at få bugt med de lange ventetider eller få behandlet flere i psykiatrien. Ligesom det bliver tiltagende vanskeligt at tilbyde patienterne den nyeste teknologi og de fremmeste behandlinger og metoder. Derfor presser en prioriteringsdiskussion, der handler om mere end dyre præparater, sig voldsomt på. Det må regeringen gøre sig klart og signalere tydeligt og åbent til befolkningen«, siger Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, som forudser, at det bliver de svageste patienter, der vil mærke de manglende ressourcer til sundhedsvæsenet hårdest.

»Man kan undre sig over, at regeringen har valgt så mager en aftale på det velfærdsområde, som borgerne prioriterer højest. Signalet fra regeringen er, at riget fattes penge, og at sundhedsvæsenet også må holde for. Men det fordrer en forventningsafstemning med befolkningen, og at man ikke samtidig udsteder løfter, vi i sundhedsvæsenet ikke har mulighed for at holde«, tilføjer hun.

Den ene milliard kroner, som i økonomiaftalen sættes af til drift, italesættes som om, at så er der styr på demografien. Men en del af midlerne skal jo også gå til ny, kostbar sygehusmedicin, og det vil de facto bidrage til, at den enkelte patient ikke kan få samme tilbud som i dag.

Slidte hospitaler skal opgraderes

Lægeforeningen peger på, at flere af landets hospitaler er mere end 50 år gamle og slidte. Jo længere man venter med at renovere dem, jo dyrere risikerer det at blive. Men ét er bygninger, hvor slitagen er til at se, noget andet er apparatur, der ikke er opdateret eller decideret forældet. Det er en slitage, patienterne ikke får syn for selv. Det går i sidste ende udover den samlede kvalitet, som sundhedsvæsenet kan tilbyde patienterne. Desuden har det konsekvenser for det antal patienter, sundhedsvæsenet kan nå at behandle.

En analyse, som Danske Regioner har lavet af investeringsbehovet, viser, at det vil kræve 4.5 milliarder bare at opretholde status quo.

»Men der skal også investeres i nyt udstyr, teknologier og andet, hvis vi skal ruste sundhedsvæsenet mod hackere, have tidssvarende it og nok f.eks. skannere til at behandle de mange flere patienter. Derfor er der brug for omtrent 6,5 milliarder til anlæg i år i alt«, siger Camilla Rathcke.

Right side

af Jørgen Skov Jensen | 05/07
1 Kommentar
af Bodil Thordis Lyngholm | 03/07
6 kommentarer
af Anette Bygum | 02/07
1 Kommentar
af Ejnar Skytte Ankersen | 02/07
1 Kommentar
af Hanne Madsen | 01/07
1 Kommentar
af Jan Henrik Værnet | 01/07
1 Kommentar
af Simon Wehner Fage | 01/07
4 kommentarer
af Henrik Keller | 27/06
4 kommentarer
af Jerzy Miskowiak | 27/06
1 Kommentar