Skip to main content

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn (PKN) skal nedlægges. I stedet skal klager indgives til behandlingsstedet. Bliver sagen ikke afklaret her, skal patienten kunne klage til en patientombudsmand, der har kompetence til at tage stilling til, om patienten samlet set har fået en ordentlig behandling.

Det mener en arbejdsgruppe under Lægeforeningen. Foreningens formand, Jens Winther Jensen, har også været formand for arbejdsgruppen.

Som udgangspunkt mener arbejdsgruppen, at lovgivningen skal sikre syge mennesker i Danmark ret til en tidssvarende behandling af høj kvalitet. Samtidig skal patienterne have mulighed for at få prøvet deres rettigheder i et system, der kan tage stilling til hele behandlingsforløbet. I modsætning til systemet i dag, hvor PKN kun kan tage stilling til klager over enkeltpersoner.

Ifølge forslaget skal en klage først indgives til behandlingsstedet. Gennem en samtale - eventuelt med en uvildig mægler - kan langt de fleste sager afklares lokalt. Sagen kan som hovedregel afsluttes ved en forsikring om, at der vil blive rettet op på de problemer, som patienten har bidraget til at påvise, og at der samtidig er rapporteret til databasen for patientsikkerhed.

Hvis patienten ikke mener, at sagen er afklaret, foreslår arbejdsgruppen, at der klages til en ny instans i sundhedsvæsenet: en patientombudsmand. Ombudsmanden, der både skal råde over juridisk og medicinsk sagkundskab, kan vurdere behandlingsløbet ud fra patientens rettigheder. Herunder eksempelvis politisk fastsatte mål for behandlingen, tidssvarende standard og sammenhæng i forløbet. Derved får patienterne den længe efterspurgte mulighed for at få vurderet serviceniveau eller dårlige patientforløb.

Vurderingen, som PKN varetager i dag, af, hvorvidt fagpersoner i sundhedsvæsenet har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, skal ifølge forslaget overgå til et centralt disciplinærnævn. Nævnet skal sammensættes af sagkyndige inden for det konkrete fagområde samt juridisk sagkyndige og eventuelt suppleres med repræsentanter for interessegrupper. Patienter kan anmelde fagpersoner til nævnet - men uden selv at blive part i sagen. Derudover vil indberetninger fra sygehusafdelinger, sygehusmyndigheder og embedslægeinstitutionerne danne grundlag for de sager, som nævnet tager op. Forslaget ændrer ikke på den rolle, som Sundhedsstyrelsen og embedslægeinstitutionerne i dag spiller i sager om enkeltpersoners virksomhed.

Hvordan vil du betegne det nuværende klagesystem?

»Det største problem er, at systemet ikke er lærende. Desuden kan det ikke behandle systemklager. Det opsamler ikke patienternes erfaringer, som er nødvendige for, at vi kan forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet og undgå, at uheldige forløb gentager sig. Det er indrettet på at placere et personligt ansvar hos sundhedspersoner, men ofte er det forløb eller manglende sammenhæng i forløb, som patienterne er utilfredse med, og det kan de ikke få behandlet i det nuværende klagesystem«.

Hvordan skal klagesystemet så se ud?

»Vi skal have et klagesystem, hvor patienternes oplevelser og erfaringer bliver opsamlet i alle led og brugt til at forbedre sundhedsvæsenets kvalitet. Det skal bygge på et nærhedsprincip, således at en klage bliver behandlet så tæt på behandlingsstedet som muligt, gennem mediation eller i direkte dialog mellem behandler og patient«.

Hvad skal der ske, hvis sagen ikke løses lokalt?

»Så skal den kunne bringes videre til en ombudsmandsinstitution for sundhedsvæsenet. Han skal på samme måde som Folketingets ombudsmand kunne give henstillinger og kritik og skal også kunne tage sager op af egen drift. Sager mod sundhedspersoner skal behandles af et disciplinærnævn, der er sammensat af jurister, fagfolk og eventuelt også repræsentanter for andre interessegrupper«.

Såfremt det politisk viser sig umuligt at lave systemet helt om, hvilke justeringer bør der så ske af det nuværende system?

»Det bør gøres lærende, dvs. at der skal ske en systematisk opsamling af erfaringerne fra de sager, der behandles. Sagsbehandlingen bør forbedres, så der er konsistens i afgørelserne, og der bør være en ankemulighed i forhold til de afgørelser, som træffes«.

Hvad er din primære opfordring til ministeren i forbindelse med revisionen af loven om indberetning af utilsigtede hændelser?

»Det er, at der bliver åbnet for, at også patienterne kan indrapportere til databasen, og at almen praksis kommer med«.