Det giver ikke mening, at der fra region til region er forskellige regler for, hvornår læger kan deltage i efteruddannelse, som er sponsoreret af industrien, mener Lægeforeningen, som efterlyser nationale regler.
Danske Regioner diskuterer i øjeblikket, om det er muligt at etablere en fælles model for finansiering af lægers efteruddannelse og i givet fald, hvordan den skal se ud. Flere regioner har ønsket at fjerne lægemiddel- og medikoindustrien fra denne finansiering og i stedet stå for lægernes efteruddannelse selv, men fra politisk hold er der blevet stillet spørgsmål ved, om en sådan ordning er holdbar.
Nuværende formand for Region Midtjylland, Anders Kuhnau (S) har f.eks. lagt tydelig afstand til den oprindelige beslutning i regionen om at lade regionen stå for denne post selv. Ikke mindst fordi de midtjyske læger derved risikerede at blive stillet ringere med hensyn til efteruddannelse, end deres kolleger i f.eks. Region Hovedstaden.
Nu melder også Lægeforeningen sig med en efterlysning af fælles, nationale regler. Lægeforeningens grundlæggende holdning er fortsat, at industrien ikke bør finansiere lægers efteruddannelse under den ikke uvæsentlige forudsætning, at regionerne afsætter tilstrækkelige midler til at overtage den økonomiske forpligtelse. Men forskellige regler i de enkelte regioner dur ikke, mener foreningen.
”Efteruddannelse har afgørende betydning for, hvor gode læger er til deres arbejde. Det har betydning for kvaliteten af behandlingerne og for forebyggelse af fejl. Derfor er det problematisk, hvis geografien afgør, hvornår læger kan deltage i industrisponseret efteruddannelse, og hvornår de ikke kan. Det giver ikke mening på nogen måde. Derfor appellerer vi til, at reglerne bliver ens over hele landet”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Samtidig opfordrer Lægeforeningen til, at regionerne - uanset finansieringsmåden - i højere grad satser på efteruddannelse og sørger for systematik. Andreas Rudkjøbing henviser bl.a. til en undersøgelse, som Lægeforeningen har foretaget, der viser, at 71 pct. af speciallægerne ikke har en plan for deres efteruddannelse.
"Den faglige ajourføring af læger sker alt for vilkårligt. Vi efterlyser derfor, at regionerne, der som arbejdsgivere har ansvar for lægers efteruddannelse, sikrer, at der faktisk er de nødvendige tilbud. Ikke mindst for patienternes skyld. Lige nu er der meget fokus på fagets fyrtårne på de store universitetshospitaler og kongresrejser. Men alle andre læger i hele landet skal kunne udvikle deres kompetencer. Nogle har brug for kurser, andre sidemandsoplæring og andre igen noget hele tredje. Desværre har regionerne indtil nu forholdt sig ret fodslæbende til at sikre den nødvendige, systematiske efteruddannelse”, siger Andreas Rudkjøbing.
Den bagvedliggende årsag til den fornyede debat om lægers efteruddannelse skyldes Medicinrådets habilitetsregler. De indebærer bl.a., at læger, der deltager i industrifinansieret efteruddannelse som f.eks. kongresdeltagelse, ikke kan sidde i Medicinrådets fagudvalg.
Her er det Lægeforeningens holdning, at regionerne af egne midler må sikre efteruddannelsen for de læger, der sidder i sådanne udvalg. Det sker f.eks. i Region Hovedstaden.
Læs også: Overlæge: »Man bliver ikke klogere af at få tilbudt mindre viden«
Læs også: DEBAT - Man bliver heller ikke klogere af misinformation…
Læs også: BLOG - Mats Lindberg: Debatten om underleverandørstyret efteruddannelse
Læs også: Overlægers efteruddannelse styrtdykker
