Lægeforeningen savner økonomisk løft i sundhedsaftale

”Sundhedsaftalen skal tage hånd om de udfordringer, samfundet står overfor. For få varme hænder, for lange responstider, for få ambulancer, flere KOL-patienter og diabetikere, pressede sygehuse, og for mange patienter, der tabes imellem stolene.”

Det er ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) baggrunden for sundhedsaftalen, som han tirsdag præsenterede på et pressemøde sammen med en række ministre og Dansk Folkeparti.

”Vi har en model klar. Det er en omfattende model, der skal sikre, at flere patienter i fremtidens sundhedsvæsen behandles lokalt,” sagde statsministeren.

Reformen rummer flere sygeplejersker, flere SOSU-assiententer og flere almenmedicinere.

Derudover opjusterer aftalen nærhedsfond på 9 mia. kroner ekstra, oven i de øgede driftsbevillinger, sundhedsvæsenet får brug for de kommende år, sagde statsministeren på pressemødet.

Der etableres også 21 nye patient- og pårørenderåd samt 20 nye akutberedskaber, og regionsrådene nedlægges.

”Vi etablerer 113, som er ens i hele landet. Vi er glade for at det er Sundhedsstyrelsen, der udarbejder retningslinjer, men at vi politisk er vi enige om, at vi ikke skal tage udgangspunkt i 1813, som ikke bliver videreført,” sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA).

Hvorvidt selve 1813 skal droppes, fremgår ikke.

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti sagde, at det handler om tryghed for patienterne.

”Vi etablerer mere mandskab. Vi mangler læger, og derfor skal der uddannes flere læger i fremtiden. Der skal også uddannes flere sygeplejersker. Vi uddanner 2000 flere sygeplejersker. Vi skal anerkende respekten for deres faglighed,” sagde Kristian Thulesen Dahl.

Socialminister Mai Mercado sagde, at 240.00 flere ældre lægger pres på sundhedsvæsenet.

”Derfor skal de lette behandlinger flyttes ud i det nære. Det stiller store krav til almen praksis, men mange læger har lukket for tilgang. Så når vi flytter opgaver ud, skal vi have uddannet flere. Vi får løftet 160 uddannelsesstillinger i 2019 og 2020.”

Behov for økonomisk løft

Det er positivt, at der er fokus på at uddanne flere praktiserende læger og sikre kvalitet i det nære sundhedsvæsen, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforningen.

”Det er positivt, at der er kommet flere penge i nærhedsfonden, men vi savner forpligtelse af det årlige løft af sundhedsvæsenet, som er afgørende for, at vi kan behandle patienter i fremtiden. Økonomien skal vokse med 2 pct. årligt for at holde skindet på næsen i forhold til den udfordring, vi står over for,” siger han.

Statsministeren siger, at nærhedsfond på 9 mia. kroner kommer oveni de øgede driftsbevillinger, sundhedsvæsenet har brug for. Så der er vel en forståelse for, at sundhedsvæsenet har brug for flere midler?

”Det er positivt at statsministeren har øje for, at er er brug for midler. Det springende punkt er, om statsministerierne rent faktisk har tænkt sig at udmønte det. Nærhedsfonden er ikke nok. Der er behov for at løfte med 3 mia. år for år frem mod 2020. Der er altså langt imellem nærhedsfonden og det, vi vurderer, at der er behov for.”

Lægeformanden er ikke overbevist om, at den struktur, der bliver lagt frem, vil være en forbedring.

”De sundhedsfællesskaber, der skal oprettes, får svært ved at drive samarbejdet sammen. De ser ikke ud til at blive handlekraftige, og der mangler en tydelig lægefaglig profil i sundhedsfællesskaberne.”

Behandlingsråd og psykiatri

Andreas Rudkjøbing byder Medicin- og Behandlingsrådet velkomment.

”Der er behov for at prioritere nye behandlinger. Der er ikke råd til det hele i sundhedsvæsenet, især ikke under det nuværende pres. Derfor er vi positive overfor tanken om et Medicin- og Behandlingsråd,” siger Andreas Rudkjøbing.

Han er også glad for fokus på psykiatrien. Psykiatrien er tænkt ind i strukturen i form af sundheds- og psykiatrihuse, og der kommer flere senge. Sundhedsstyrelsen skal lave faglige standarder for socialpsykiatrien.

Der skal blandt andet oprettes nye ydernumre til privatpraktiserende psykiatere i børne- og ungepsykiatrien.

”Men det er stadig et første skridt. Der mangler stadig psykiatere, og der er et stort økonomisk efterslæb i sektoren, der skal gøres noget ved,” understreger Andreas Rudkjøbing.

Han savner desuden fokus på forebyggelse.

”Det bliver en behandlingsreform med ambitioner om at undgå sygehuskontakter og indlæggelser, men man burde sætte ind og forhindre, at folk bliver syge. Årligt dør 13.600 danskere af tobaksrelaterede sygdomme, og 40 børn og unge begynder at ryge hver dag, men alligevel sætter de ikke priserne markant op på tobak? Det er under al kritik,” slår lægeformanden fast.

PLO: Vi får ikke løst problemerne her og nu

Christian Freitag, formand for PLO er glad for, at regeringen holder fast i, at der skal ske væsentlige forandringer i det danske sundhedsvæsen, hvis delen udenfor sygehusene skal udbygges.

”Som PLO’er handler det om at uddanne flere praktiserende læger, og det er den rigtige beslutning, regeringen og Dansk Folkeparti har truffet.”

Mai Mercado adresserer problemet ved, at mange praktiserende læger har lukket for tilgang. Løser reformen problemerne ved det her og nu?

”Ja, der er et par tegn på løsninger. Der skal gøres noget for at få flere yngre læger ud og fastholde de dygtige praktiserende læger, der er der. Det vil have enorm effekt på den kapacitet, der er brug for. Det er nok ikke tilstrækkeligt, og vi får ikke læst problemerne de næste fem år.”

Der er også bekymring at spore hos PLO-formanden.

”Vi er bekymrede for den meget komplekse overbygning, der er på de 21 sundhedsfællesskaber. Vi havde håbet, at det blev nogle sundhedsfagligt dominerede fællesskaber, og jeg kan frygte, at mange kommuner, borgmestre, kommunaldirektører og den lokale forvaltning skal tages i ed sammen med sygehusene og praktiserende læger. Det skal være et stort lokale, hvis alle skal høres. Det kan blive meget tungt. Det må vi se på, hvis det bliver ført ud i livet.”

Store bygninger uden læger

Christian Freitag er også skeptisk overfor nærhedsfonden, som kun kommuner og regioner kan søge.

”Det er svært at vide, hvad nærhedsfonden skal bruges til. Der er nogle muligheder, men med fonde og puljer lader udmøntningen vente på sig. Derfor er det ikke det, der er det afgørende ved reformen. Hvis vi får bygget nye sundhedshuse, er det godt, men pengene kan også gå til alt muligt andet, som kommunerne får brug for. Det er dem, der kan søge de her penge, og de sætter retningen for, hvad pengene skal bruges til. Som læger får vi ikke lov til at søge fra den pulje,” siger han.

Han peger på, at lægerne har stået i den situation før, hvor man byggede store flotte bygninger rundt om i landet, uden praktiserende læger.

Direkte til fysioterapeut

Det indgår i reformen, at patienter fremover kan gå direkte til fysioterapeut, uden først at få en henvisning fra egen læge.

”Vi kommer ikke uden om, at det udfordrer den danske model, hvor egen læge er indgangen til det samlede sundhedsvæsen, og det synes vi, man skal tænke grundigt over”.

”Vi kan godt se, at der også kan være fordele i form af at aflaste de praktiserende læger for nogle konsultationer, der i nogle tilfælde forsinker patientens behandling. Men i PLO vil vi klart foretrække, at vi gør os nogle erfaringer i et geografisk område i en periode, som så kan evalueres. I den forbindelse synes vi, at det ville være oplagt at koble dette til den forsøgsordning, som vi ved er på vej i Region Hovedstaden, inden man udbreder en så stor ændring til hele landet,” siger Christian Freitag.