Skip to main content

Lægeforeningen: Skal svage patienter have »håndholdt« behandling?

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

22. mar. 2013
3 min.

Det er en gammel nyhed, at der er ulighed i sundhed i Danmark. Ditto at Lægeforeningen gerne vil bidrage til at mindske den. Men skal det ske på en anden måde?

Den diskussion lægger Lægeforeningen op til med et debatoplæg om ulighed i sundhed, som vil blive fremlagt op til Lægemødet og diskuteret der.

Oplægget er i vidt omfang formuleret som en række spørgsmål. Skal læger gøre noget andet, end de gør nu? For eksempel introducerer oplægget ideen om, at svage patienter skal have ”skræddersyet, håndholdt behandling”, som det kaldes, mens de resursestærke kan få den standardiserede behandling og ligefrem henvises til en større grad af ”selvbetjening”. Er det en god idé?

Skal udvalgte – svage – grupper f.eks. tilbydes særlige helbredstjek?

Skal læger – og sundhedsvæsenet som helhed – kommunikere anderledes? Cementerer det f.eks. ikke ulighed, når noget så lavpraktisk som skiltningen på hospitalerne effektivt sorterer læsesvage patienter væk og mystificerer selv de lidt mere resursestærke, fordi den foregår på latin og ikke på almindeligt, forståeligt dansk?

Skal der måske kommunikeres – også i selve konsultationen – mere med billeder og video end den traditionelle, skriftlige information?

Og skal man ikke passe på, at et af sundhedsvæsenets nye modebegreber: patientinddragelse – eller patient empowerment, som oplægget bruger – går hen over hovedet på de svage?

For slet ikke at tale om Lægeforeningens ageren på det mere politiske plan. Hvornår og i hvilket omfang skal foreningen f.eks. foreslå strukturelle tiltag såsom højere afgifter på fedt, alkohol og sukker?

Og helt ovre i djøferhjørnet: hvad skal Lægeforeningen mene om hårde kvalitets- og forebyggelsesmål i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger?

Der er således meget at tage fat på. For det står lysende klart, at de tiltag, som Lægeforeningen, individuelle læger og andre har taget i årevis, ikke har fået bugt med uligheden. Nok går det fremad med sundheden, men det går hurtigere fremad for nogle end for andre. Og nok bliver der færre og færre danskere med en meget kort uddannelse – en markør for dårlig sundhed – men samtidig bliver der længere for denne restgruppe op til de øvrige danskere.

Danmark får ikke bagtroppen med, og som Lægeforeningens papir slår fast – og dét er faktisk ikke noget spørgsmål men et faktum: ”for læger er det en etisk forpligtelse at yde deres bidrag til at mindske uligheden”.

Regeringen vil uligheden til livs

Også myndighederne ønsker at få bugt med uligheden. Regeringen kom f.eks. i denne uge med en samling af tal og statistikker, der tegner et billede af situationen, og ifølge sundhedsminister Astrid Krag (SF), vil regeringen fremover udgive en publikation om emnet hvert år.

”Et af mine vigtigste mål som sundhedsminister er at sætte fokus på ulighed i sundhedsvæsenet, som stadig – og i stigende grad – gennemkløver vores samfund….Der er behov for en helhedsindsats, hvor sundhedssektorens bidrag vil være et blandt mange”, skriver ministeren i forordet.

Publikationen indeholder dog ingen forslag eller nye initiativer men holder sig til at beskrive fænomenet. Igen.