Skip to main content

Lægeforeningen: Slut med lægemiddelprøver

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

19. aug. 2011
5 min.

I arbejdet for uafhængighed af lægemiddelindustriens interesser, tager Lægeforeningen nu endnu et skridt.

Ingen danske læger i almen praksis eller speciallægepraksis bør fremover modtage de gratis lægemiddelprøver, som industriens konsulenter tilbyder.

Det er et centralt element i en ny etisk kodeks, som Lægeforeningen vedtager i slutningen af måneden.

"Lægemiddelprøver skal slet ikke indgå i lægens beslutning om, hvilket lægemiddel man vil ordinere til patienten. Det skal være en faglig vurdering ud fra information baseret på uvildige kilder", siger Lægeforeningens næstformand Yves Sales og fortsætter:

"Modtagelse af lægemiddelkonsulenter i praksis er én måde at få information om lægemidler. Men lægen bør også opsøge uvildig information. Og der skal altså ikke udleveres lægemiddelprøver som lokkemiddel."

I dag kan lægen ikke overhældes med lægemiddelprøver som var tilfældet for år tilbage, men kun modtage dem, hvis lægen anmoder om det skriftligt.

Professor: Stærk udmelding

Lægeforeningens nye standpunkt i den etiske kodeks vækker begejstring hos professor og forskningsleder på Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet, Jens Søndergaard:

"Det er en stærk udmelding og dejligt, at Lægeforening er så modig. Uanset om det tager tid, før alle dets medlemmer ser fornuften i foreningens holdning fra den nye kodeks, så er det et flot skridt. Al forskning viser, at lægemiddelprøver er en vældig god markedsføringsmetode. Det handler ikke om afprøvning. Det er ren sludder. I hvert fald hvis man taler afprøvning i klinisk forstand. Det er reklame, som ikke bør være lægens kriterium for et ordinationsvalg."

Han sammenligner lægemiddelprøver med gaver, der skal skabe en relation mellem virksomheden og lægen, samt lægen og patienten. Alle er glade for at få noget. I dette tilfælde et lægemiddel. Og det skaber taknemmelighed. Men ikke nødvendigvis den rette ordination:

"Læger skal ordinere, hvad der er bedst og billigst. Lægemiddelfirmaerne udleverer ikke vareprøver for lægernes blå øjnes skyld", siger han.

I første omgang er der tale om en frivillig kodeks, som udelukkende henvender sig til Lægeforeningens medlemmer. Men Yves Sales håber, at industrien bakker op om den nye kodeks.

LIF: Hvorfor skal læger ikke have ny information

Adm. direktør i Lægemiddelindustriforeningen (LIF) Ida Sofie Jensen understreger, at de "respekterer", hvis en læge ikke ønsker at modtage en lægemiddelprøve.

"Det gør vi allerede i dag", siger hun.

Men direktøren forstår ikke, hvorfor Lægeforeningen opfordrer dens medlemmer til at undgå nyttig information om nye lægemidler.

"Det undrer os, at man som lægernes interesseforening med den nye kodeks siger, at vore medlemmer, altså de praktiserende læger, ikke ønsker den nyeste information om lægemidler. Hvis et nyt præparat eksempelvis skal indtages på en ny måde, så er det da rart for lægen at se og prøve det i praksis, så lægen kan føre en ordentlig dialog med patienten. Men den information, der skal højne kvalitet og sikkerhed, ønsker man åbenbart ikke," siger hun.

Fakta:

Jens Søndergaard, professor og forskningsleder på SDU, undersøgte med kollega for et par år siden, den videnskabelige litteratur for industriens markedsføring for Insitut for Rationel Farmakoterapi.

De konkluderer:

  • I en markedsføringskontekst anvendes gaver til at opdyrke sociale relationer og til at få lægerne til at føle sig taknemmelige og i "gæld" til lægemiddelfirmaet (1).

  • Intuitivt vil man antage, at jo mindre værdien gaven har, jo mindre markedsføringsmæssig effekt. Desværre kan den videnskabelige litteratur ikke understøtte den hypotese. Også små gaver kan være overordentligt effektive markedsføringsværktøjer (2,3).

  • Blandt de mest effektive virkemidler er de simple, nemlig mad, venskab og smiger, som alle er helt essentielle for opbygning af relationer imellem mennesker (2).

  • Jo flere gaver læger modtager, jo større er deres tendens til at mene, at gaverne ikke påvirker deres medicinordinationsmønstre (4,5).

  • Udlevering af lægemiddelprøver er en særdeles effektiv metode til at fremme salget af lægemidler. Rationalet er subtilt. En vareprøve kan ses som en gave både fra lægemiddelrepræsentanten til lægen og fra lægen til patienten (1,6, 7,8).

  • Udlevering af en lægemiddelprøve til en patient er derfor en stærk prædiktor for, om patienten for fremtiden vil anvende lægemidlet. Lægen, der qua sin udlevering af lægemidlet til patienten, kommer til at føle sig fortrolig med dette, vil i højere grad vælge det fremover (9).

  • At lægerne på denne måde har mulighed for at "afprøve" et lægemiddel, har derfor stor betydning for, om lægemidlet bliver en del af deres sortiment (10).

Referencer

Referencer

  1. Morelli D, Koenigsberg MR. Sample medication dispensing in a residency practice. J Fam Pract 1992;34:42-8.
  2. Katz D, Caplan AL, Merz JF. All gifts large and small: toward an understanding of the ethics of pharmaceutical industry gift-giving. Am J Bioeth 2003;3:39-46.
  3. Grande D, Frosch DL, Perkins AW, Kahn BE. Effect of exposure to small pharmaceutical promotional items on treatment preferences. Arch Intern Med 2009;169:887-93.
  4. Wazana A. Physicians and the pharmaceutical industry: is a gift ever just a gift? 3. JAMA 2000;283:373-80.
  5. Watkins C, Moore L, Harvey I, Carthy P, Robinson E, Brawn R. Characteristics of general practitioners who frequently see drug industry representatives: national cross sectional study. BMJ 2003;326:1178-9.
  6. Coyle SL. Physician-industry relations. Part 1: individual physicians. Ann Intern Med 2002;136:396-402.
  7. Groves KE, Sketris I, Tett SE. Prescription drug samples - does this marketing strategy counteract policies for quality use of medicines? J Clin Pharm Ther 2003;28:259-71.
  8. Peay MY, Peay ER. The role of commercial sources in the adoption of a new drug. Soc Sci Med 1988;26:1183-9.
  9. Andersen M, Kragstrup J, Sondergaard J. How conducting a clinical trial affects physicians' guideline adherence and drug preferences. JAMA 2006;295:2759-64.
  10. Prosser H, Walley T. New drug uptake: qualitative comparison of high and low prescribing GPs' attitudes and approach. Fam Pract 2003;20:583-91.