Skip to main content

Lægeforeningens Aktivitetsrapport 2002-2003

1. nov. 2005
13 min.

Indholdsfortegnelse

DADLs Hovedbestyrelse

Udvalg og arbejdsgrupper

Lægeforeningens hovedaktiviteter i 2002-2003

En forening i forandring

En styrket kommunikationsindsats

Nye snitflader i den etiske debat

Mod den danske model for kvalitetsvurdering

Lægekultur i forandring

Samarbejde med industrien

Grønland

Nye strukturer på uddannelsen

International sundhed

Lægeforeningens organisation og ressourceforbrug



DADLs Hovedbestyrelse

Hovedbestyrelsen er Lægeforeningens daglige ledelse. Den sammensættes af Repræsentantskabet, der vælger en formand og seks medlemmer, to fra hver af delforeningerne: Foreningen af Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation. Formand og medlemmer vælges for tre år og kan genvælges én gang.

Hovedbestyrelsen, der har ledet Lægeforeningens arbejde i den forløbne periode, har følgende sammensætning:

Overlæge Jesper Poulsen, formand. Hillerød Sygehus, Anæstesiologisk afdeling, Valgt 1999, genvalgt 2002, Formand for Internationalt udvalg, Formand for Kvalitetsudvalget, Formand for Koordinationsudvalget

Alment praktiserende læge Ole Eckhardt Poulsen, næstformand . Lægehuset i Jyllinge, Valgt 2000, Formand for Lægemiddeludvalget

1. reservelæge, ph.d. Mette Siemsen, FAYL . H:S Rigshospitalet, Hjertecentret, Valgt 2000, Formand for Uddannelsespolitisk udvalg

Overlæge Carsten Rygaard. Hvidovre Hospital, Patologisk afdeling, valgt 2002, Formand for Arbejdsmiljøudvalget, Formand for Grønlandsudvalget

Alment praktiserende læge Jørgen Richard Hansen, P.L.O. Lægeklinikken, Borgergade 68A, 9362 Gandrup, Valgt 2001, Formand Uddannelsesfagligt udvalg, Formand for Attestudvalget

Speciallæge Hans Axel Buhl . Rådhusvej 2, 4300 Holbæk,Valgt 2002, Formand for Etisk Udvalg, Formand for Lovudvalget

Reservelæge Jens Winther Jensen . Århus Kommunehospital, Anæstesiolog./intenv. N, Valgt 2002, Formand for Medieudvalget



Udvalg og arbejdsgrupper

Det lægepolitiske arbejde og medlemsrådgivningen er organiseret i en række udvalg, støttet af fire sekretariater i DADL: sundhedspolitisk sekretariat, juridisk sekretariat, uddannelsessekretariatet og internationalt sekretariat.

Udvalgene rådgiver og udarbejder indstillinger til Hovedbestyrelsen inden for de respektive sagsområder. I perioden har følgende udvalg fungeret:

Udvalg nedsat af Repræsentantskabet:

  • Lægeforeningens Lægeetiske Nævn (formand, Preben Larsen)

  • Sundhedskomiteen (formand, Else Schmith)

  • Voldgiftsretten (formand, Jens Feilberg)

Udvalg nedsat af Hovedbestyrelsen:

  • Arbejdsmiljøudvalget

  • Attestudvalget

  • Etisk Udvalg

  • Forskningsfondens Videnskabelige Bedømmelsesudvalg

  • Grønlandsudvalget

  • Internationalt Udvalg

  • Koordinationsudvalget

  • Kvalitetsudvalget

  • Lovudvalget

  • Lægeansvarsudvalget

  • Lægemiddeludvalget

  • Medieudvalget

  • Uddannelsesfagligt Udvalg

  • Uddannelsespolitisk Udvalg

I beretningsåret har medlemmerne af Internationalt Udvalg haft følgende tillidsposter i forskellige internationale organisationer:

Stående Udvalg for Europæiske Læger (CPME): Jesper Poulsen, vicepræsident, Mette Worsøe, næstformand, uddannelsesudvalget, Jens Winther Jensen, næstformand, Organisation of Health Care-udvalget.

Alment Praktiserende Lægers Europæiske Organisation (UEMO): Peter Mortensen, næstformand (2000-2003), formand for UEMO's arbejdsgruppe om lægelig efteruddannelse.

Europæiske Forening af Speciallæger (UEMS): Lars Bjørn Rasmussen, rapportør for efteruddannelsesarbejdsgruppen;

Den Europæiske Forening af Yngre Læger (PWG): Jesper Poulsen, æresmedlem (2000 - ); Claus Brøckner Nielsen, liaison officer til AEMH.

Verdenslægeforeningen (WMA): Jesper Poulsen og Hans Buhl, rådgivere i WMA's etiske og socialmedicinske arbejdsgrupper.

I CP's arbejdsgruppe til udarbejdelse af en fælles europæisk lægelig efteruddannelsespolitik sidder desuden Jens Winther Jensen, Peter Mortensen og Mette Worsøe.



Lægeforeningens hovedaktiviteter i 2002-2003:

Det er Lægeforeningens formål at samle danske læger til varetagelse af lægestandens interesser og at være det organ, gennem hvilket lægestanden gør sin indflydelse gældende på almindelige samfundsspørgsmål.

Lægeforeningens aktiviteter kan opdeles på fire hovedområder:

  • Medlemsrådgivning og -service

  • Sundhedspolitik

  • Uddannelse

  • Internationale aktiviteter

Denne rapport dækker aktiviteterne i perioden juni 2002 til maj 2003.



En forening i forandring

Overskriften for Lægeforeningens aktiviteter i beretningsperioden er på en række områder forandring. 2002 blev året, hvor en debat om Lægeforeningens fremtidige struktur blev indledt. Det drejer sig både om den politiske del af foreningernes hverdag, men også den sekretariatsmæssige betjening. Det var også året, hvor de økonomiske vilkår ændrede sig på grund af faldet i antallet af stillingsannoncer i Ugeskrift for Læger. Det nødvendiggjorde en række tilpasninger af organisationen.

Lægeforeningens struktur

Strukturen i Lægeforeningen er blevet taget op til drøftelse på baggrund af Repræsentantskabets drøftelser og beslutning i 2002. Der er ikke sket egentlige ændringer i den politiske sam-menhæng, der er fortsat en hovedforening og tre delforeninger. Men samtidig sker der en tilpasning i den politiske hverdag. Der er tætte konsultationer og et udvidet samarbejde mellem sekretariaterne. På samme måde er der fastlagt månedlige møder mellem formændene for foreningerne.

En væsentlig politisk ændring er sket på Ugeskrift for Læger, der er blevet et &e acute;nhedstidsskrift for lægerne, uden den hidtidige opdeling i sektioner for de forskellige foreninger.

På baggrund af Repræsentantskabets beslutning er der indledt en debat om arbejdsdelingen mellem de centrale foreninger og lægekredsforeningerne.

Der er udarbejdet en analyse heraf, som er til debat på Lægemødet 2003. Der er ikke tvivl om, at denne debat vil fortsætte i de kommende år. Foreløbig ser det ud til, at samarbejdet om efteruddannelse vil blive intensiveret, at lægekredsforeningerne vil stille sig til rådighed som sekretariater for arbejdet med Ny Løn og i videreuddannelsen, og alle vil indgå i det fælles arbejde om at holde ressourceforbruget nede på det helt nødvendige.

Regeringens strukturkommission vil uden tvivl kunne komme med anbefalinger, der, hvis de følges politisk, vil kunne betyde en omvæltning blandt lægekredsforeningerne. Der er en sammenhæng mellem det lokale arbejde og den politiske struktur, så færre amter vil give færre lægekredsforeninger.

En reorganiseret Lægeforening

Sekretariatsmæssigt er der sket en række ting i beretningsåret. En række af ændringerne har sammenhæng med ønsket om samordning og samarbejde på tværs. Andre er udtryk for en effektivisering af driften. Og endelig er nogle ændringer en konsekvens af den stramme økonomi. Målet er en rationel udnyttelse af ressourcerne i Foreningen til at sikre en effektiv interessevaretagelse og imødekommelsen af medlemmernes behov.

Medlemsservice vil i højere grad blive organiseret efter fagområder på tværs af foreningerne. På uddannelsen er der fx tale om, at sagsbehandlere i stigende omfang arbejder på tværs og igennem Uddannelsessekretariatet. På overenskomstområdet intensiverer delforeninger arbejdsdelingen for at sikre, at medlemmerne får eksperthjælp, uanset om man er medlem af en bestemt delforening og eksperten ansat i en anden. Denne adgang til ekspertbistand til det enkelte medlem vil blive søgt udvidet til de ekspertområder, som findes hos andre AC-organisationer, og hvor Lægeforeningen ikke kan opbygge ekspertisen selv.

Der er startet en arbejdsgiverforening for praktiserende læger i almen medicin. Den vil også kunne stå til rådighed for andre praktiserende speciallæger. På samme måde dækker en række medarbejdere i DADL opgaver, som de andre foreninger ikke behøver at løse. Socialrådgiverkontoret dækker fx den sociale rådgivning for delforeningerne (og for Lægernes Pensionskasse). Det er ikke på alle områder dækkende for alle foreninger endnu, men det må det påregnes at blive det efterhånden.

Først kan nævnes Ugeskrift for Læger. Repræsentantskabets beslutning var, at der skulle skabes et enhedsblad. Der er ansat en professionel redaktør, som står for Ugeskriftets daglige drift - i tæt samarbejde med tre delforeningsredaktører, og det politiske stof er integreret. Den videnskabelige del fortsætter naturligvis. Da ugeskriftchefen også er leder af forlagsvirksomheden, vil det interne samarbejde blive styrket.

Dernæst er der dannet en it-afdeling, der har til opgave at udvikle, indkøbe og forestå driften af foreningernes it- og telefoniydelser.

Ydelserne fordeler sig på

  • Udvikling og vedligeholdelse af infrastrukturen, herunder netværk og databehandlingskapacitet, sikkerhed og telefoni

  • Eksternt rettede it-ydelser som lægeforeningen.dk, DADLINE, DADLNET og Medicinfortegnelsen

  • Internt rettede it-ydelser som it-support, sagsstyringssystemerne og MedSys - det nye medlemssystem - og dertil knyttede servicer.

Afdelingens målsætning er at blive det naturlige valg som projektkoordinator på tværs af forening og delforeninger i fremtidige it-projekter.

Uddannelsessekretariatet er flyttet fra Esplanaden til Trondhjemsgade, således at Hovedbestyrelsens politiske sekretariat nu er samlet i Domus Medica. Det gør det nemmere at formidle samarbejde med de tre delforeninger, ligesom det giver mulighed for, at de enkelte dele kan støtte hinanden i situationer, hvor ressourcerne er stramme.

Serviceafdelingerne er der ikke sket de store ændringer for. De producerer for store dele af de fire foreninger, og det må forventes, at dette samarbejde vil blive udbredt i de kommende år. Dette gælder bl.a. økonomi- og registreringsdelen, der med en ny administrationschef vil kunne sikre den økonomiske og personalemæssige styring.

Den samlede ændring af DADL har gjort det muligt at reducere det anvendte areal med omkring 1.500 kvadratmeter. Det inkluderer en lukning af Lægeforeningens kursuslokaler, der ikke blev anvendt i tilstrækkeligt omfang.



En styrket kommunikationsindsats

Der har i beretningsperioden været et stærkt fokus på en udvikling af Lægeforeningens medier ved nedsættelsen af et Medieudvalg. Relanceringen af Ugeskrift for Læger er det mest markante og synlige eksempel på virkeliggørelsen af en fælles kommunikationsstrategi for hele Foreningen. Men der har i organisationen også været brugt mange ressourcer på at forberede en fælles platform for Lægeforeningen på Internettet, Lægeforeningen ONLINE. Der er desuden sket en styrkelse af kommunikationsindsatsen på tværs af foreningerne gennem Medieudvalgets sekretariatsgruppe.

Et nyt, gammelt Ugeskrift

Det nye Ugeskrift blev lanceret den 28. april 2003. Både udseende og opbygning er ændret med vægt på at give et indbydende og brugervenligt indtryk og samtidig fastholde den troværdighed, som er opbygget gennem Ugeskriftet lange historie. Det brugervenlige går igen i bladets opbygning. Bladets elementer er nu integreret både indholdsmæssigt og rent fysisk.

  • Et nyhedsopslag åbner bladet. Her er korte nyheder fra ind- og udland og både fra den politiske og den videnskabelige verden. Tanken er læserne ikke kun skal læse om sundhedspolitiske og medicinske nyheder i andre ugeblade eller i dagspressen. Derfor bringer Ugeskriftet de væsentligste nyheder i en kort og klar form. Derefter følger et tema, som er et aktuelt emne, der over 4-6 sider får en grundig og journalistisk behandling. Det kan fx være et politisk emne, som presser sig på, eller et emne, som er en udfordring til sundhedsvæsenet.

  • Temaet går på tværs af den hidtidige opdeling i Ugeskriftet, så det både kan være politiske emner og videnskabelige emner. Temaet bestemmer Ugeskriftets forside, der har undergået en markant fornyelse med et stort billede eller anden illustration som det dominerende element og blikfang.

  • Efter temaet følger den videnskabelige del, der i opsætning og omfang lever helt op til den hidtidige standard. Det er fulgt af en debatdel, hvor både videnskabelige og politiske de-batindlæg står sammen med en fast kommentar og lejlighedsvis en kronik. Herefter følger et internationalt opslag samt reportagedelen. Endelig er der til slut personalia og anmeldelser samt meddelelser og møder m.v.

Visionen og rammerne

Visionen for Ugeskriftet er, at det skal være drivkraften i en sammenhængende præsentation på papir og net af lægevidenskab og lægestandens politik. Medlemmerne skal have en let, entydig og attraktiv adgang til aktuel viden om, hvad Lægeforeningen og delforeningerne står for, og medlemsdebatten om lægepolitiske emner skal fremmes.

Selve rammerne om Ugeskriftet er ændret radikalt. Der er ansat en professionel redaktør, som står for den daglige drift. Redaktionen er samlet på adressen Kristianiagade 14. Staben består af en webredaktør, som samtidig er leder af redaktionssekretariatet. Derudover er der to en halv faste journalister på bladet. En sekretær arbejder fuldtids med at koordinere den politiske del af bladet. Det øvrige sekretariat tager sig af at betjene den videnskabelige redaktion.

Derudover er der fast to grafikere på bladet placeret på Kristianiagade til at tage sig af den ikke-videnskabelige del af Ugeskriftet. De øvrige grafikere er fortsat placeret på Esplanaden hos forlaget.

Det smidiggør den daglige drift og sikrer en både hurtig og funktionel opsætning af siderne. Annonceafdelingen er også rent fysisk en del af redaktionen. Det er særdeles nyttigt , da annoncesælgerne får et meget mere håndgribeligt indtryk af bladets indhold og profil. Det er også nyttigt for redaktionen, som får et indtryk af annoncørernes tænkemåde.

Redaktionen af det nye Ugeskrift foregår i et tæt samarbejde med de tre delforeningsredaktører. Hver fjortende dag holdes et stort redaktionsmøde, hvor ideer og planer er genstand for en nærmere drøftelse. Derudover er der en løbende kontakt mellem redaktøren, de tre delforeningsredaktører og Lægeforeningen.

Videnskab og praksis

VP-redaktionen består af en videnskabelig chefredaktør og fem assisterende redaktører, som i et tæt samarbejde med et videnskabeligt redaktionspanel udvælger og vurderer de indsendte artikler. VP-redaktionen holder møde en gang om ugen. Ugeskriftets ansvarshavende chefredaktør deltager i den videnskabelige redaktions møder, ligesom den videnskabelige chefredaktør deltager i de fælles redaktionsmøder.

Videnskab og praksis har i det forløbne år haft en god manuskripttilgang. Specielt status- og oversigtsartikler er værdsatte, og der blev produceret hele 11 temanumre alene i 2002. Tre af dem blev delt over to numre. Specielt nummeret om det metaboliske syndrom, de to onkologi-temanumre og det meget omfangsrige nummer om seksuel dysfunktion gav stof til eftertanke. Redaktionen har arbejdet målbevidst for at styrke evidensbaserede publikationer, og der er bragt flere Cochrane-review-resumeer, ligesom redaktionen er i færd med at gøre oversigtsartiklerne mere systematiske.

Ugeskriftet på nettet

Det netbaserede Ugeskrift gennemgår ligeledes en tiltrængt optimering, både hvad funktionalitet og søgefunktioner angår. På lidt længere sigt vil den trykte og den netbaserede udgave af Ugeskriftet blive forskellige, sådan som det kendes fra fx BMJ: den trykte version indeholder forkortede versioner af den fulde artikel, som kun findes på nettet, hvor også omfattende referencelister og baggrundsmateriale kan bringes. Den elektroniske version bliver i den situation referencen.

Lægeforeningen ONLINE

En sekretariatsgruppe har siden starten af 2002 arbejdet med et gennemgribende nyt koncept for Lægeforeningen på Internettet. Formålet er at skabe ét sted for alle foreningernes netbaserede aktiviteter, der er vokset vildt og frodigt med Internettets udvikling, med mange forskellige hjemmesider, forskellig identitet og forskellig teknologi til følge.

Uviklingsarbejdet er blevet forsinket, bl.a. på grund af strukturændringerne og behovet for efteruddannelse på grund af teknologiskift, men det er sigtet at præsentere Lægeforeningen ONLINE på Lægemødet 2003. Lægeforeningen ONLINE vil på adressen lægeforeningen.dk skabe én fælles hjemmeside for lægerne på Internettet samtidig med, at det giver alle medlemmer mulighed for at have en personlig side. Lægeforeningen ONLINE er i princippet én indgang og 20.000 hjemmesider.

Det er desuden en del af dette projekt, at der etableres et Ugeskriftet ONLINE, der skal være en dynamisk udgave af Ugeskrift for Læger, der ikke nødvendigvis skal være identisk med den trykte udgave, men skal hænge tæt sammen med og supplere det trykte blad.

Arbejdet med Lægeforeningen ONLINE foregår i en arbejdsgruppe mellem delforeningerne, Ugeskriftet og it-afdelingen og med reference til Medieudvalget. Det er planen at gennemføre integrationen på nettet gradvist fra starten af 2004.

Den offentlige sundhedsportal

Udviklingen af Lægeforeningen ONLINE tager også sigte på etableringen af den offentlige sundhedsportal. ONLINE bliver udviklet, så det let kan indgå i den offentlige portal, der nu er under udvikling. Lægeforeningen har deltaget i en række informationsmøder om portalen. Lægeforeningen og de øvrige faglige sundhedsorganisationer har en fortsat dialog med Sundhedsportalens sekretariat med henblik på at få input til Sundhedsportalen. På den baggrund har Sundhedsportalens direktør været inviteret til møde i Kvalitetsudvalget. Sundhedsportalens første fase forventes lanceret til november 2003.

Kommunikationsgruppen

Som en konsekvens af nedsættelsen af Medieudvalget og sideløbende med integrationen af den politiske del i Ugeskrift for Læger og arbejdet med at udvikle Lægeforeningen ONLINE er der sket en udbygning af kommunikationssamarbejdet mellem foreningerne. Sekretariatsgruppen til Medieudvalget fungerer i det daglige som Kommunikationsgruppen, der efterhånden gennem ugentlige møder vil planlægge og samordne indsatsen fra de fire foreninger og Ugeskrift for Læger. Formålet er at fremme bestræbelserne på at give en bedre medlemsbetjening om aktiviteterne og holdningerne i Lægeforeningen og fremme mulighederne for, at Lægeforeningen kan tale med én stemme i forhold til offentligheden. Helt konkret skal kommunikationsgruppen fungere som redaktion for en fælles nyhedsforside på lægeforeningen.dk, når den bliver lanceret.



Nye snitflader i den etiske debat

Arbejdet med de etiske og lægepolitiske problemstillinger i den forløbne periode har været præget af de store forandringer, som kommer til os udefra. Det gælder i særlig grad konsekvenserne af indvandringen til Danmark, både når det drejer sig om det stigende antal kolleger, der har en meget andeledes kulturel og uddannelsesmæssig baggrund, og det drejer sig om det stigende antal patienter med anden etnisk baggrund end dansk. Men det gælder også konsekvenserne af de teknologiske gennembrud og ændringerne af markedsvilkårene.

Den kulturelle udfordring

Lægeforeningen er i det forløbne år blevet konfronteret med en række helt nye problemstillinger, som direkte eller indirekte er en konsekvens af de kultursammenstød, som uundgåelig opstår, når mennesker fra andre verdensdele bosætter sig eller ønsker at bosætte sig i Danmark. Fx gav det anledning til en meget stor og offentlig debat, både i medierne og internt blandt Lægeforeningens medlemmer, da Ugeskrift for Læger bragte en artikel om en episode på skadestuen på Amtssygehuset i Gentofte, hvor en forvagt af udenlandsk herkomst blev afvist af en patient, idet patienten kun ville behandles af en dansk læge på grund af sin aversion imod udlændinge. Patientens afvisning af lægen blev ledsaget af racistiske udtalelser. I situationen tilkaldte forvagten sin bagvagt, der først tilså patienten, efter at dette blev pålagt af hospitals-ledelsen.

Denne sag har været drøftet i Etisk Udvalg og i Hovedbestyrelsen. Etisk Udvalgs formand, Hans Buhl, bragte i Ugeskrift for Læger den 21. oktober 2002 en redegørelse om, hvordan Lægeforeningen vurderer de mange vanskelige etiske aspekter, som episoden på Amtssygehuset i Gentofte gav anledning til. Det blev fulgt op af Lægeforeningens formand i UfL den 28. oktober.

Kvindelig omskæring

På samme måde opstod der i efteråret 2002 en voldsom debat som følge af forlydender om, at kvindelig omskæring forekommer blandt indvandrere/flygtninge fra Somalia. Problemstillingen blev taget op af samtlige medier og blev endog omtalt i Statsministerens nytårstale. Den gav endvidere anledning til, at socialministeren nedsatte en embedsmandsgruppe, der udarbejdede en rapport om retsstillingen på området, og som også indeholdt en række anbefalinger til, hvordan man kan forebygge, at omskæring af unge piger finder sted.

Lægeforeningen har naturligvis