Lægeforeningens struktur

Lægeforeningens struktur er til debat. Det er ikke første gang, næppe heller sidste, men de omstændigheder, hvori den nuværende strukturdebat foregår, er anderledes og mere forandringskrævende end tidligere. Der sker forandringer i det omgivende samfund, der nødvendigvis også må medføre ændringer i Lægeforeningen.

Det drejer sig om ændringer i overenskomststrukturer, Ny Løn, pres på almen praksis, ændringer i uddannelsesstrukturer og nu også tilløb til fundamentale ændringer i kommune- og amtsstrukturer. Dertil kommer presset fra ændringerne i samfundet: »den nye patient« og »enkeltsagsdemokratiet«, ændringerne i holdningen til interesseorganisationer og standsforeninger. Alt sammen trækker i retning af at give Lægeforeningen et serviceeftersyn.

Lægemødet 2002 er den konkrete anledning til, at der specielt er et arbejde i gang omkring Lægeforeningens decentrale struktur, hvor hovedforeninger og lægekredsforeninger har formuleret et kommissorium og sat den 1. december som deadline for en rapport fra kredsforeningerne. Men strukturdebatten er gået videre, og der er nu brug for, at alle parter kommer på banen og giver deres besyv med, hvad enten man ser et behov for forandringer eller ej. Som udgangspunkt er det praktisk at få en gennemgribende vurdering af, hvordan den nuværende struktur fungerer, inden man eventuelt skaber en ny. Dernæst er det nødvendigt at vurdere, hvilke krav til tilpasninger forandringerne i det omgivende samfund dikterer og endeligt, hvordan medlemmerne får mest value for money.

Det er Lægeforeningens pligt i forhold til medlemmerne, at vi til enhver tid kan møde vores mod- eller samarbejdspartnere med størst mulig styrke, uanset hvilken opstilling de kommer i. Derfor må Lægeforeningens måde at organisere sig på afspejle den måde, som sundhedsvæsenet er organiseret på. Signalet om, at Lægeforeningen ikke skal regne med at bygge ud eller løse problemer ved at udskrive mere kontingent er entydigt. Derfor skal vi ikke lave noget ekstra, men måske noget andet. Der kommer ikke flere ressourcer, men måske skal de flyttes rundt. Dobbeltarbejde skal undgås, og der er aktiviteter, der kan koncentreres i centrale enheder. Det er allerede tilfældet med Ugeskrift for Læger og det internationale arbejde. Det skal fastholdes, og det kunne udbygges med fx uddannelsesområdet, kvalitetsarbejdet og medieområdet.

Herværende blad er et eksempel på de muligheder, vi har. Netop i disse dage er den nye struktur på Ugeskrift for Læger ved at blive implementeret. Vi er ved at ansætte den første ugeskriftschef i Foreningens historie. Sammen med delforeningsredaktørerne får han til opgave at samle de fire tidligere sektioner i Ugeskriftet til én sektion med politik, fagstof og debat, og han får til opgave sammen med VP-redaktøren og delforeningsredaktørerne at udvikle Ugeskriftet på nettet for hele Lægeforeningen. Sideløbende er et arbejde i gang med at skabe én hjemmeside for hele Lægeforeningen med faciliteter, der vil give væsentlige kvalitetsforbedringer for både medlemmer og eksterne brugere. Arbejdet bliver fulgt tæt af det nye medieudvalg.

Den proces, der nu er sat i gang, kan føre til, at Lægeforeningen ser markant anderledes ud om ti år. Hvis processen modsat fører til, at Foreningen står næsten uændret med søjler og sekretariater, skyldes det, at processen har vist, at det er den bedste måde at sikre læger optimale løn- og arbejdsvilkår og en god måde til at påvirke det omgivende samfund. Men processen skal tages.