Skip to main content

Lægeformand: Myndighederne skal tildele sociale ydelser - ikke lægen

Lægeforeningen spørger i åbent brev til Beskæftigelsesministeren, hvilken rolle læger er tiltænkt i den nye aftale om seniorpension. Formand Andreas Rudkjøbing minder om, at mens læger spiller en vigtig rolle for helbredsvurderingerne, så skal afgørelser om sociale ydelser træffes af myndighederne - ikke af læger.
Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Marianne Fajstrup, mfa@dadl.dk

3. maj 2019
6 min.

I den nye aftale om seniorpension til nedslidte er ordet "læge" ikke nævnt et eneste sted. Lægeforeningen har sendt et åbent brev til Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og bedt om afklaring af lægernes rolle i tildelingen af seniorpension.

"Vi ønsker ikke, at læger skal tildele sociale ydelser. Vi beder om at opretholde den arbejdsdeling, hvor vi som læger naturligvis er med til at vurdere det helbredsmæssige, også i forhold til det arbejde, patienten har. Det skal myndighederne tage alvorligt og respektere. Men det helbredsmæssige kan ikke stå alene i den samlede vurdering af, hvilken social ydelse en borger skal tildeles," siger Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, der i brevet minder om Fælleserklæringen fra 1998, som fordeler opgaverne mellem læger og myndigheder i pensionssager. Lægeforeningen ønsker denne aftale respekteret i den nye ordning.

"Vi er bekymrede for, om man kan opretholde et fornuftigt læge-patientforhold, hvis der kommer sociale ydelser på spil i forholdet mellem lægen og patienten," siger Andreas Rudkjøbing, der dog samtidig ønsker at fastholde lægens rolle i den samlede vurdering.

I den såkaldte Fælleserklæring mellem Lægeforeningen og det daværende Socialministerium i 1998 om arbejdsopgaverne i pensionssager blev de to parter enige om, at lægers opgave er at foretage en helbredsvurdering af patienten, mens det er myndighedernes opgave at tildele sociale ydelser.

Og den aftale har Lægeforeningen tænkt sig at holde det nuværende Beskæftigelsesministerium op på.

Fælleserklæringen skal respekteres

"Tildelingen af en social ydelse skal hvile på et bredt grundlag. Det er klart, at man skal vurdere helbredet. Men det handler også om, hvilket arbejde man har, og om sociale forhold. Så fagligt set er det helbredsmæssige kun en delmængde. Vurderingen foregår på et bredere grundlag, og det skal være en myndighed, der samler trådene fra alle de forskellige delelementer. Vi skal holde fast i, at det er myndighederne, der tildeler sociale ydelser - ikke lægen," siger Andreas Rudkjøbing, der erkender at lægerne ikke altid er helt tilfredse med myndighedernes måde at løfte deres del af opgaven.

"Det er klart, at vi som læger indimellem oplever at stå i en situation, hvor vi ikke føler, at der tages tilstrækkeligt hensyn til de helbredsmæssige problemer, som en patient har. Det er dybt frustrerende og et problem, der skal arbejdes på. Men svaret på det problem er ikke at lade lægen træffe afgørelse om en social ydelse. Det er myndighedernes opgave, og den opgave skal de løfte. Fælleserklæringen fra 1998 giver en fornuftig arbejdsdeling mellem læger og kommuner. Den bør danne udgangspunkt for, hvordan arbejdet kan deles fornuftigt også fremover," siger Andreas Rudkjøbing.

Analyse skal vise hvordan aftalen udmøntes

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sagde ved pensionsaftalens fremlæggelse, at det er med fuldt overlæg, at opgavefordelingen ikke er beskrevet nærmere. Det er fordi den praktiske udmøntning af aftalen slet ikke er besluttet endnu. I aftalen står således kun:

"Den konkrete administration af seniorpension skal fastlægges i forbindelse med udmøntning af aftalen. Forinden skal der udarbejdes en analyse af relevante myndigheders kompetencer og kapacitet til at varetage administrationen af ordningen samt de økonomiske og administrative konsekvenser. Desuden skal analysen belyse, hvordan det sikres, at arbejdsevnevurderingen foretages uafhængigt af økonomiske hensyn. Analysen skal belyse, hvilken myndighed der bedst vil kunne varetage opgaven med at vurdere arbejdsevnen."

Trods fravær af ordet "læge" står der flere steder i aftalen, at tildelingen af seniorpension foregår på baggrund af "individuel konkret vurdering primært på grundlag af helbredsmæssige oplysninger." Det er således heller ikke beskrevet, hvilke læger der skal foretage den helbredsmæssige vurdering.

"Der er nogle uklarheder i aftalen, som den ligger i forhold til, hvem der skal vurdere arbejdsevnen. Lige nu baserer afgørelserne af pensionssager sig på helbredsattester indhentet fra praktiserende læger og specialister, og hvis man skal pege på et sted, hvor der er spidskompetence på krydsfeltet mellem arbejde og helbred, så er det på de socialmedicinske klinikker," siger Andreas Rudkjøbing, der roser aftalen for at fastholde et individuelt syn på borgeren og patienten

Positivt med individuelt fokus

"Det er rigtigt positivt, at man har fastholdt et individuelt fokus og lægger vægt på en konkret vurdering af den enkelte. Man kan ikke basere en social ydelse på, at der skulle være generelle nedslidningsproblematikker inden for visse faggrupper. Der er nogle faggrupper, der er særligt udsatte, men det rammer ikke alle i de fag. Det er heller ikke sikkert, de kan tilskrives det arbejde man går på," siger Andreas Rudkjøbing, der ikke bryder sig om at bruge ordet "nedslidning", som nævnes mange gange i aftalen om seniorpension.

"Det her begreb - nedslidning - det er ikke et lægefagligt begreb. Evidensen i forhold til at blive "nedslidt" af sit arbejde er ikke klart, og det er ikke rimeligt at skelne imellem, om helbredsproblemerne er skabt på grund af arbejdet eller om årsagen ligger et andet sted. Vi synes, at alle borgere, der har helbredsmæssige problemer, skal have lige mulighed for fleksjob eller førtidspension, uanset hvordan problemet er opstået," siger Andreas Rudkjøbing, der også er tilfreds med at aftalen ikke stramt definerer, hvad "nedslidning" er.

"Helbredsproblemer, der kan forhindre én i at arbejde, begrænser sig jo ikke til såkaldte fysiske lidelser. Der kan være andre årsager til at man ikke kan arbejde, alvorlige psykiske sygdomme som stress, angst og PTSD. De patienter skal vi heller ikke udelukke på forhånd," siger Andreas Rudkjøbing.

Hele aftaleteksten om retten til seniorpension for nedslidte kan downloades her.

Her er Lægeforeningens brev til beskæftigelsesministeren den 3. maj 2019:

Vedr. aftale om seniorpension til nedslidte - lægernes rolle

Lægeforeningen har med interesse gennemgået den nye aftale om seniorpension til nedslidte, som regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 2. maj 2019.

Det fremgår af aftalen, at et af kriterierne for at kunne tildeles seniorpension, er, at man har en arbejdsevne på 15 timer eller mindre i forhold til seneste job. Vurderingen af arbejdsevnen skal ske på baggrund af en individuel konkret vurdering primært på grundlag af helbredsmæssige oplysninger.

Det må således forventes, at lægelige oplysninger kommer til at spille en afgørende rolle i vurderingen af, om en person kan tildeles seniorpension.

Lægeforeningen skal i den anledning henlede opmærksomheden på den såkaldte Fælleserklæring mellem Lægeforeningen og det daværende Socialministerium fra 1998, hvori det er aftalt, at lægers opgave er at foretage en helbredsvurdering af patienten, mens det er myndighedernes opgave at afgøre tildeling af ydelser som eksempelvis pension.

Det er Lægeforeningens opfattelse, at principper i Fælleserklæringen fortsat skal være gældende.

Med udgangspunkt i disse principper ser Lægeforeningen frem til en dialog om, hvilke opgaver læger kan tage hånd om og hvilke, de ikke kan varetage, i forbindelse med udmøntningen af den nye politiske aftale.

Med venlig hilsen

Andreas Rudkjøbing