Da finansminister Kristian Jensen (V) i fredags præsenterede finansloven, og Dansk Folkepartis chefforhandlere fejrede anledningen med dåsebajere, mødte Lægeforeningens formand, Andreas Rudkjøbing, aftalen med et suk over, at der samlet er afsat for få midler til et presset sundhedsvæsen – og så især to ting: Igen en negligering af psykiatrien og en håbløs nedsættelse af afgifterne på dåsebajere og vin.
Men lad os starte med det gode ved finansloven, ifølge Andreas Rudkjøbing. Over de næste fire år har regeringen og Dansk Folkeparti sat 400 mio. kr. af til at styrke indsatsen for borgere med de sværeste psykiske lidelser.
”Det er godt. Og tiltrængt. Det største problem inden for psykiatrien er den massive overdødelighed blandt patienter med psykiske sygdomme, og den manglende hjælp til gruppen med langvarige psykiske sygdomme. Mange psykiatere – ca. 60 pct. – oplever dagligt eller ugentligt at udskrive patienter, som ellers har behov for at være indlagt. Og tilsvarende ikke kan indlægge de patienter, der har behov. Det er sådan noget, der koster penge. Altså flere senge og et øget ambulant tilbud, og der vil de nye penge kunne hjælpe”, siger Andreas Rudkjøbing.
Men lægeformanden er hurtigt over det positive, for der er et stort men.
”Det er langt fra nok til at gøre op med mange års økonomisk efterslæb inden for psykiatrien. Vi snakker investeringer i milliardklassen, der skal til.”
Hvor mange penge skal der til?
”Det ved vi reelt ikke. Det kommer an på de politiske visioner. Men det er helt sikkert milliarder, som psykiatrien er gået glip af i forhold til somatikken. Norge lavede en optrapningsplan for psykiatrisk helse over en 10 års periode med et to cifret milliardbeløb. Det er der, vi skal hen”.
Prøv at forestille dig situationen på Christiansborg, hvis 60 pct. af onkologerne ikke havde plads til kræftpatienter. Og det er ikke en polemisk sammenligning, for psykiske sygdomme kan være lige så alvorlige og dødelige. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Men regeringen fremlagde i efteråret en samlet psykiatriplan med 525 millioner kroner årligt til psykiatrien i perioden 2019 til 2022- er det ikke nok?
”Vi efterspurgte en langsigtet plan for psykiatrien, så området kan komme på højde med somatikken. Vi har savnet et opgør med årtiers efterslæb. Det har vi ikke fået. Hverken med psykiatriplanen eller finansloven”.
Hvad er konsekvensen?
”Det betyder helt grundlæggende, at mennesker med psykiske sygdomme ikke har adgang til den behandling, de har brug for. Prøv at forestille dig situationen på Christiansborg, hvis 60 pct. af onkologerne ikke havde plads til kræftpatienter. Og det er ikke en polemisk sammenligning, for psykiske sygdomme kan være lige så alvorlige og dødelige og kan have lige så stort behov for akutte indsatser og langvarige forløb. Alligevel accepterer politikerne og samfundet, at den store gruppe mennesker med psykiske sygdomme ikke får de samme tilbud”.
Hvorfor er det sådan?
”Det handler om, at psykiske sygdomme har en anden status i samfundet. Der er stadig masser af stigma omkring sygdommene, masser af misforståelser og en opfattelse af, at vi ikke kan hjælpe med behandling. Og så er der heller ikke lige så stærke kræfter, der kæmper for sagen, som der er på kræftområdet. Vi prøver fra Lægeforeningen sammen med psykiatere, patienter og pårørende, men vi må erkende, at psykiatriplanen og finansloven ikke leverer, hvad vi forventede. Jeg er faktisk skuffet over, at det ikke blev det langvarige løft, som vi havde håbet.”
Men tror du, at det reelt vil flytte noget, af du som Lægeforeningens formand kalder på flere penge?
”Nej, jeg må erkende, at vores vedvarende pres gennem to år for at kæmpe for flere ressourcer til psykiatrien ikke har ændret grundlæggende på området. Der er trods alt kommet flere varige midler, men vi mangler, at partierne på tværs af Folketinget sammen laver en eksempelvis 10 års plan, som gradvist vil løfte psykiatrien.”
Hvad er løsningen?
”Det vil gavne psykiatrien, hvis politikerne viste, at de ville psykiatrien, og at de ville sætte penge af. Det vil være afgørende for rekrutteringen for nye psykiatere, hvis politikerne tydeligt viste, at de vil prioritere området. Noget af det mest demotiverende for en læge – eller anden sundhedsperson – er at konstatere et behov hos en patient, men ikke har ressourcerne til at løse det.”
Tilbage til dåsebajerne og finanslovens ord om, at øl- og vinafgiften bliver sat ned. Ifølge erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) for at modvirke grænsehandel.
”Det er faktisk noget af det værste ved finansloven. Ikke så meget på grund af størrelsen af afgiftsnedsættelsen, men mere signalet om ikke at vil tænke forebyggelse. Det er ganske enkelt uforståeligt. Vi har så store udfordringer med kronisk sygdom, og vi kan ikke producere os ud af de i sundhedsvæsnet. Vi skal have mere forebyggelse ellers bliver tvunget i knæ.
Men ifølge De Samvirkende Købmænd vil det blot betyde, at en flaske vin bliver 15 øre billigere. Betyder det virkeligt så meget?
”I forvejen er alkohol meget billigt og tilgængeligt i Danmark, og lavere priser vil føre til mere forbrug, som fører til flere sygdomme. Både akutte og de langvarige konsekvenser af alkohol som kræftsygdomme, hjertesygdomme, lungesygdomme og mange andre konsekvenser. Det er den helt forkerte vej af gå”.
Faktaboks
